Naturfredere: Kystnære vindmøller er ikke vores kop te

Store vindmøller hører ikke til langs Danmarks kyster, mener Danmarks Naturfredningsforening.

”Det er ikke os, som ønsker de kystnære vindmøller,” siger foreningens præsident Ella Maria Bisschop-Larsen.

Meldingen kommer kort efter, at regeringen har annonceret, at den vil droppe de planlagte kystnære vindmølleparker langs Vesterhavskysten.

Naturfredningsforeningen har de seneste år sat fokus på kysterne, blandt andet med en kampagne hvor 140.000 danskere skrev under på at bevare kystlandskaberne. Alligevel vil foreningen ikke aktivt støtte Venstre-regerings kamp mod de kystnære vindmøller.

Ved Gud, det er ikke os, som ønsker de kystnære havvindmøller.

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening

”De kystnære vindmøller er ikke noget, vi har været fortalere for. Men det her er svært,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen og fortsætter:

”Det er jo nødvendigt at dæmme op for klimaforandringerne og sikre den grønne omstilling. Omvendt synes vi heller ikke, at det skal ske på den mest værdifulde natur, vi har i Danmark – hvad enten det er på land eller kystnært.”

Blevet mere pragmastisk
Da Energiaftalen i 2012 præsenterede ideen om de kystnære havvindmølleparker var tonen mere klar:

”Man tager noget af det, vi kalder vores arvesølv, nemlig det frie udsyn langs kysterne,” sagde Bisschop-Larsen dengang til DR, og forklarede, at de kystnære møller ville skade naturen.

Siden er Danmarks Naturfredningsforening blevet mere pragmatiske, når det gælder vindmøller.

Vil ikke bremse grøn omstilling
Regeringen vil ikke have de kystnære havvindmøller, fordi de skæmmer de danske kyster. I stedet skal de længere ud på havet. Er det også sådan I tænker?

”Både-og. Det må ikke bare være en undskyldning for at bremse den grønne omstilling. Og så synes jeg ikke regeringen har belæg for at sige det om placeringen af de kystnære vindmøller oppe ved Harboøre Tange på vestkysten. Det er oppe ved Cheminova, og det er ikke der, sommerhusejerne er,” siger hun.

Andre steder er det anderledes for Danmarks Naturfredningsforening.

For eksempel er foreningen mere kritiske over for forslaget om en kystnær havvindmøllepark ved Holmlands Klit, som i mandags også var blandt det vindende bud fra Vattenfall.

Og så er Danmarks Naturfredningsforening imod hele Åben Dør-ordningen, hvor energivirksomheder kan gå uden om, at det er politikerne som centralt skal bestemme, hvor vindmølleparkerne skal ligge.

”Vi vil fastholde at have en nuanceret holdning. Derfor vil vi heller ikke på banen, og bare sige nej til kystnære havvindmøller”.

Har aldrig været fortalere
Lige nu presser regeringen og Dansk Folkeparti på for at få bremset de kystnære møller, men de skal ikke regne med hjælp fra Danmarks Naturfredningsforening.

”Det er utroligt, at høre energiministeren stå nu og forsvare kysterne. Det var jo dem, som i deres regeringensgrundlag og i deres valgoplæg kom med det største angreb på kysterne med planen om at skrotte strandbeskyttelseslinjen,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Energiministerens argument er, at der er forskel på et hotel og nogle strandstole, og så en kystnær havvindmøllepark med næsten 180 meter høje vindmøller.

”Det tror jeg ikke han har ret i. Hvis du har investeret i et sommerhus og bor der, så tror jeg du vil være ret ligeglad med, om det er et hotel eller vindmøller, som generer din udsigt. Det er det, at din ejendomsværdi og din herlighedsværdi forringes. Det er i hvert fald det, vi oplever”.

Hvorfor bekæmper I så ikke begge dele?

”Ved Gud, det er ikke os, som ønsker de kystnære havvindmøller. Vi har aldrig været ude og være fortalere for kystnære havvindmøller. Men der er forskel på det og så at bruge alle vores kræfter på en kampagne. Vi ønsker jo samtidig en grøn omstilling,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen og fortsætter:

”Imens er kysterne natur som forsvinder, hvis der bliver bygget. Det er natur, som aldrig kommer igen. Det er en væsentlig forskel. Men der skal mange ord til at forklare det. Nogle af vores medlemmer har også svært ved at forstå, hvorfor vi skelner. Men nogle gange så tillader vi os simpelthen at have et mere nuanceret tilgang end bare at sige ja eller nej”.