NOAH: A-kraft er ikke løsning på klimakrise

Af Palle Bendsen
Klimatalsperson, NOAH Friends of the Earth Denmark

Atomkraften har ikke været diskuteret i Danmark, siden Folketinget i 1985 besluttede, at atomkraft ikke skulle indgå i dansk energiplanlægning. Den beslutning kom som resultat af den største folkelige mobilisering i mands minde, som bl.a. betød, at den danske befolkning var særdeles grundigt oplyst, om hvad atomkraften reelt havde af problemer.

At energiplanlægningen så skulle rettes mod vedvarende energi (VE), var ikke dermed en given sag, men krævede et lige så langt sejt træk, som afvisningen af atomkraft havde krævet. Tre ting var afgørende her: For det første havde en alliance af græsrodsaktivister, selvbyggere og smedemestre i den sidste halvdel af 1970’erne lagt grundstenen til den store vindmølleindustri og dermed den store andel af elproduktionen, som vindkraften nu bidrager med.

For det andet organiserede de sig i sammenslutninger som OVE (Organisationen for Vedvarende Energi), SEK (Samvirkende Energi Kontorer) og Danmarks Vindmølleforening.

For det tredje blev der grundlagt en tradition for energiplanlægning begyndende med en officiel plan i 1976 med atomkraft og allerede samme år en alternativ plan uden atomkraft. Ti år senere blev a-kraften som nævnt skrevet ud, men debatten mellem tilhængere af centrale kraftværker og en decentral udvikling med VE fortsatte. Efterhånden fik den decentrale vej overtaget, klimaspørgsmålet blev mere og mere nærværende, og der blev politisk konsensus om at udfase de fossile brændsler – på et tidspunkt.

Støj i en vigtig debat
Det giver ikke mening i den situation at genstarte diskussionen om atomkraft. At spørgsmålet rejses, vidner om tab af historisk hukommelse. Det kan kun give støj og aflede den vigtige debat, om hvad der skal tælle som VE, hvordan energiforsyningen skal organiseres, og hvor hurtigt omstillingen skal ske.

Teknologier som atomkraft og CCS (Carbon Capture and Storage) giver ikke mening, fordi de kan levere for lidt – for sent – og med for store omkostninger og risici. 

Palle Bendsen
Klimatalsperson, NOAH

NOAH er imod omlægningen fra kul til biomasse på de centrale kraftværker. Vi mener, at energiproduktionen skal forankres i lokalt ejerskab frem for hos private investorer og megaselskaber. Udledningen af drivhusgasser skal i EU reduceres med mindst 80 pct. inden 2030. EU skal finansiere yderligere reduktioner i udviklingslande svarende til 70 pct.

Globalt set er atomkraften ikke i fremgang. Kun i Kina bygges mange nye værker i et tempo, der er foruroligende. Atomindustrien er presset selv i en højborg som Frankrig, hvor selskaberne Areva og EDF har store vanskeligheder i forbindelse med projekter i både Frankrig, Finland og Storbritannien.

A-kraft ikke løsningen
Industrien har længe forsøgt at præsentere a-kraft som en løsning på klimakrisen. Men tiden er utrolig knap, hvis verden skal undgå katastrofale klimaændringer. Den globale gennemsnitstemperatur er steget ca. 1 grad, og konsekvenserne er allerede dybt alvorlige for mennesker og miljø med hedebølger, skovbrande, oversvømmelser, vandmangel og fald i fødevareproduktionen. Udledningen af drivhusgasser skal nedbringes lynhurtigt. OECD-landene har højst 10-15 år til opgaven. Teknologier som atomkraft og CCS (Carbon Capture and Storage) giver ikke mening, fordi de kan levere for lidt – for sent – og med for store omkostninger og risici. 

Hverken CCS eller atomkraft klarer sig uden massiv statsstøtte. Affaldsproblemet er ikke løst, men vokser for hver dag, a-kraftværkerne producerer. Sammenhængen med produktion og mulig anvendelse af atomvåben eksisterer fortsat.  

Parolen ”Atomkraft? Nej Tak!” er stadig aktuel. I Ukraine, Japan, Tyskland og Danmark.