Nordmænd om dansk el-afgørelse: Tilbageslag for nordisk energisamarbejde
STRID: Energitilsynet ophæver aftalen om 100 MW reservekraft mellem Norge og Danmark. Dansk Energi er glade, men nordmændene er uenige i afgørelsen og overvejer sit modtræk.
Morten Øyen
RedaktørEnergisamarbejdet over Skagerrak knirker efter Energitilsynet har valgt at sløjfe den 100 MW strømreserve, som var en del af aftalen bag stramkabeludbygningen Skagerrak 4 mellem Norge og Danmark.
Statnett og Energinet.dk indgik i 2009 en aftale om at etablere en fjerde transmissionsforbindelse over Skagerrak. Dermed blev kapaciteten øget fra 1.000 MW til 1.700 MW.
Til sikring af den samfundsmæssige gevinst for både Norge og Danmark er det aftalt, at 100 MW af kapaciteten over Skagerrak reserveres sekundære systemydelser fra Norge til reserver til balancering af Vestdanmark. De resterende 1.600 MW over Skagerrak anvendes i spotmarkedet.
Reservationen var en vigtig forudsætning for både Norges og Danmarks beslutning om at investere i udbygningen med Skagerrak 4.
Reservationen til sekundære systemydelser for Vestdanmark blev metodegodkendt af Energitilsynet i 2010 med det forbehold, at reservationen skulle evalueres efter et års drift.
Skagerrak 4 blev taget i brug i slutningen af 2014, men blev først indviet i marts 2015.
Energinet.dk's evaluering af reservationen for 2015 viser, at Norge har den største gevinst ved reservationen, mens den skæve fordeling af spotmarkedsgevinsten afspejler, at Danmark opnår en relativt større fordel ved de 600 MW i spotmarkedet.
Fra Norge produceres meget el fra vandkraft, mens det i stigende grad kommer fra vind i Danmark.
Skagerrak 4 består af 140 km søkabel og 92 km landkabel mellem Kristiansand i Norge og Tjele i Danmark.
Det samlede anlægsbudget for Skagerrak 4 er på ca. 3,3 mia. kr. Den danske del af investeringen udgør ca. 1,8 mia. kr. Projektet blev realiseret under budget.
Skagerrak 4-projektet har modtaget EU-støtte, i alt 23,8 mio. kr. fra Trans-European Energy Networks.
Den første Skagerrak-forbindelse blev taget i brug i 1976.
”Stattnet har modtaget Energitilsynets beslutning og er uenig i konklusionen. Dette er et tilbageslag for nordisk energisamarbejde, og vi må studere beslutningen nøje for at vurdere, hvordan vi skal gå videre i sagen,” oplyser Statnett gennem kommunikationschef Henrik Glette.
Reservationen af de 100 MW udgør kun en mindre del af hele kapaciteten i Skagerrak-forbindelsen mellem Norge og Danmark og skal sikre hurtig og stabil strømleverance fra Norge til Vestdanmark, når det normale net har problemer.
Dermed har reservationen også kun været et anliggende for norske elproducenter.
Stattnet har modtaget Energitilsynets beslutning, og er uenig i konklusionen. Dette er et tilbageslag for nordisk energisamarbejde.
Stattnet
Gennem kommunikationschef, Henrik Glette
Læs også: Dansk-norsk strid om vigtigt strømkabel
Lever ikke op til forventninger
Energitilsynets beslutning betyder, at både danske og norske elproducenter i fremtiden kan byde ind på søkablet mellem Norge og Danmark. Afgørelsen bygger på, at reservationer som hovedregel skal undgås, fordi de er et indgreb i det frie marked.
”Hovedreglen indebærer, at kun hensyn som for eksempel forsyningssikkerhed eller en meget betydelig samfundsnytte kan berettige reservationer. Energitilsynet må konstatere, at samfundsøkonomien i Skagerrak4-reservationen ikke lever op til forventningerne, og derfor kan reservationen ikke fortsætte uforandret,” siger Uffe Bundgaard-Jørgensen, Energitilsynets formand.
Energitilsyn ændrer vurdering
Selvom reservationen i Skagerrak 4 var betinget af en godkendelse fra Energitilsynet – som skulle vurdere, om den samfundsøkonomiske gevinst ville være tilstrækkelig stor – så mener nordmændene, at reservationen var en væsentlig og integreret del af aftalen bag strømkabeludbygningen mellem Norge og Danmark.
Det mente Energitilsynet også i august sidste år, men siden er det danske tilsyn vendt.
