Ny beregning: Rød klimaplan koster syv milliarder om året

ØKONOMI: Rød bloks 10 punkter til et grønnere Danmark koster mindst syv milliarder kroner om året, viser beregning fra Cepos. Dansk Energi forudser, at samlet regning kan blive større. Rød blok kalder beregningen useriøs, men vil ikke selv sætte tal på.

Foto: Jacob Schou Nielsen / Scanpix
Morten Øyen

Der skal findes en stor håndfuld milliarder, hvis rød bloks fælles klimaudspil skal blive til virkelighed.

Fakta

Her er den røde klimaplan

  • 100 procent el fra vedvarende energi senest i 2030
  • Nye principper for anvendelse af biomasse
  • Udfas kul hurtigt
  • Oliefyr skal udfases
  • Naturgas skal erstattes af gas fra vedvarende energi
  • Mere fjernvarme
  • Spar på energien
  • Mere el i transportsektoren
  • Lagring af kulstof i jord og skov
  • Styrk forskning og innovation.

Kilde: Samlet rød blok i kronikken "Vores børn fortjener grønne ambitioner", Politiken

Det viser en beregning lavet af den borgerlige tænketank Cepos af udspillet, som en samlet opposition præsenterede i Politiken i maj uden at angive, hvad det ville koste, eller hvor pengene skal komme fra.

”Samlet set er det vores vurdering, at de gennemsnitlige årlige omkostninger for at nå målene i udspillet fra oppositionen vil løbe op i syv milliarder kroner om året. Fuldt gennemført vil de årlige meromkostninger være højere,” siger analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen.

Udspillet fra Socialdemokratiet, SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet består af 10 punkter, blandt andet om flere elbiler, udfasning af kul og oliefyr, og naturgas skal erstattes af grøn biogas. Og at al elektricitet skal komme fra vedvarende energi senest i 2030.

Jeg regner selvfølgelig med, at de som seriøse partier også har indregnet det i deres økonomiske politik. Andet kan jeg slet ikke forestille mig.

Lars Aagaard
Adm. direktør, Dansk Energi

Partierne har dog endnu ikke angivet mange konkrete virkemidler til et nå målene. Derfor har Cepos analyseret målene ved at bruge de virkemidler, fremskrivninger og vurderinger, som gives fra Energistyrelsen og den tidligere regeringens klimakatalog.

Og det viser ifølge Cepos, at målet om flere elbiler, omstilling til grøn biogas og udbygningen med mere vedvarende energi står for langt størstedelen af udgifterne i oppostionspartiernes udspil.

Cepos: Hvor skal pengene komme fra?
Det er første gang under VLAK-regeringen en samlet rød blok står bag et udspil, og det havde været flere måneder undervejs, da det blev præsenteret med en stort anlagt kronik i Politiken i maj. Det er tænkt som rød bloks oplæg til et nyt energiforlig for 2020-2030.

”Det undrer mig, at partierne slet ikke har nævnt, hvad udspillet vil koste, eller hvordan det skal finansieres,” siger Otto Brøns-Petersen og tilføjer:

”Der er tale om et meget stort beløb, og langt de fleste penge skal findes på finansloven. Det vil sige, at enten skal skatterne hæves, der skal spares andre steder, eller de skal tages af det finanspolitiske råderum.”

Samlet regning endnu højere
I Dansk Energi har man set Cepos-beregningerne, og her konstaterer man, at de ”ikke ser helt tossede ud – men at det i sagens natur er svært at regne på, for oppositionen har ikke været præcis med sine virkemidler”.

”Skal man nå den ambition, som oppositionen sætter op, så er det vores vurdering, at så taler man om en håndfuld milliarder kroner i årlige støtteomkostninger og en anden håndfuld milliarder til nedsættelse af energiafgifter,” siger adm. direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard.

Og den målsætning glæder energibranchedirektøren. For oppositionen ved godt, at deres forslag koster penge, og når man vil have gang i elektrificeringen, så skal elafgiften sænkes, fastslår han.

”Så det kan jeg kun være glad for. For jeg regner selvfølgelig med, at de som seriøse partier også har indregnet det i deres økonomiske politik. Andet kan jeg slet ikke forestille mig. Så jeg vil da gerne sige dem tak for, at de er villige til at bruge så mange milliarder kroner på at drive energipolitik de næste mange år,” siger Lars Aagaard.

Giver ikke meget for beregning
Hos oppositionpartierne undrer man sig til gengæld over, at der kan laves beregninger på deres udspil. For det har man ikke selv gjort.

”Vi har ikke lavet eksakte beregninger, fordi det her er retningslinjer og ikke en detaljeret plan,” lyder det fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

Hun mener, at udbygningen af vedvarende energi og el kan blive billigere end tidligere forventninger, og fastslår, at i hvert fald SF som udgangspunkt forestiller sig en provenu-neutral omlægning af afgifterne.

Samlet giver Pia Olsen Dyhr ”ikke meget for” beregningerne fra Cepos.

S: Mange ubekendte
Det gør man heller ikke i Socialdemokratiet.

”Det er komplet useriøst, at Cepos selv finder på målsætninger og sætter tal ind, som ikke findes i vores kronik,” siger energiordfører Jens Joel (S).

Han mener, at skal man have en meningsfuld debat om fremtidens energipolitik, så skal oppositionenes udspil holdes op imod, hvad der i forvejen skal laves med afsæt i internationale forpligtelser og regeringens mål om 50 procent vedvarende energi i 2030 – ”som de hverken har finansieret eller beregnet i regeringsgrundlaget”.

”Sandheden er nok, at også regeringen mener, at der frem til 2030 er så mange ubekendte, at man ikke meningsfuldt kan beregne på baggrund af eksempelvis de nuværende afgifter eller teknologipriser,” siger Jens Joel.

Ifølge regeringsgrundlaget vil regeringen i efteråret præsentere sit udspil til forhandlingerne om den næste energiaftale, der skal gælde efter 2020.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

Otto Brøns-Petersen

Analysechef, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1989)

0:000:00