Parlamentet kræver svar på klimaindsatsen fra ny kommissær

EU: Konkrete tiltag og EU's holdning forud for næste års klimatopmøde bliver blandt temaerne, når spanske Miguel Arias Cañete onsdag skal i høring hos Europa-Parlamentet. Cañete deler Parlamentet, men vil formentlig overleve, forudser Christel Schaldemose (S).

64-årige Miguel
Arias Cañete skal onsdag aften svare på spørgsmål fra Europa-Parlamentet, der har lov at stille 45 spørgsmål, hvis det kan nås i løbet af de tre timer, høringen varer.
64-årige Miguel Arias Cañete skal onsdag aften svare på spørgsmål fra Europa-Parlamentet, der har lov at stille 45 spørgsmål, hvis det kan nås i løbet af de tre timer, høringen varer.Foto: Partido Popular
Kasper Kaasgaard

Europa-Parlamentets miljøudvalg og udvalg for industri og energi skal onsdag have Miguel Arias Cañete til bords ved det grønne bord. Han er indstillet til at blive kommissær for energi og klima, men inden han kan godkendes, skal han høres af Parlamentet.

Fakta
Miguel Arias Cañete skal afhøres af to af Europa-Parlamentets udvalg.

Alle udvalgenes medlemmer og stedfortrædere har mulighed for at være til stede under høringen – naturligvis også de danske. Det drejer sig om:

Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE)
Morten Helveg Petersen (R) - næstformand
Jeppe Kofod (S) - medlem
Bendt Bendtsen (K) - medlem
Jens Rohde (V) - stedfortræder
Morten Messerschmidt (DF) - stedfortræder

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI)

Margrete Auken (SF) - medlem
Jørn Dorhmann (DF) - medlem
Christel Schaldemose (S) - stedfortræder

Forud for høringen har parlamentarikerne stillet ham seks skriftlige spørgsmål, som udstikker linjerne for høringen. Blandt parlamentarikernes spørgsmål er blandt andet, hvordan Cañete vil sikre fælles front fra EU forud for de kommende klimatopmøder.

”Jeg mener, det er vigtigt at få alle om bord på forhånd, for at sikre at alle medlemslande føler ejerskab til 2015-aftalen, før den bliver skrevet under. Det er den eneste måde, vi kan sikre, at vi alle vil ratificere aftalen, som vi skal (for at sikre ikrafttræden i god tid før 2020), og effektivt implementere, hvad vi binder os til,” svarer spanieren, der blandt andet er tidligere miljøminister i sit hjemland.

Ligesom de øvrige kommissæraspiranter skulle han aflevere sine svar på Parlamentets spørgsmål i fredags.

Selvfølgelig vil der også blive spurgt ind til hans afhængighed til olieindustrien, og han vil sandsynligvis også blive tvunget til at skulle komme med en undskyldning for hans udtalelser omkring kvinder.

Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Hvad vil du, hr. kommissær?
Miguel Arias Cañete har også svaret på, hvilke tiltag han helt konkret vil komme med som klima- og energikommissær. Som det første nævner han forsyningssikkerheden.

”Det er en akut prioritering at adressere spørgsmålet om forsyningssikkerhed i lyset af de geopolitiske begivenheder, der sker for tiden. Vi er nødt til at lægge vores ressourcer sammen, forbinde infrastrukturen og reflektere over, hvordan vi bedst kombinerer vores forhandlingskræfter. Medlemslande bør være i stand til hurtigt at skifte til andre forsyningskanaler, så vi kan vende energiflowet, når det er nødvendigt,” svarer Cañete Parlamentet.

I sit svar kommer han også ind på, hvad han mener, der kan gøres på transportområdet for at mindske CO2-udslippet og sikre mere effektiv energiudnyttelse. Han taler om en gradvis omlægning af sektoren med bedre integration blandt forskellige trafikformer.

Ved at styre trafikken med intelligente systemer og opfinde nye navigationssystemer og arbejde på alternative teknologier og brændstoffer vil Miguel Arias Cañete sikre, at transportsektoren bidrager med sin del, lyder det i hans svar.

Rød fløj kritisk – den blå tilfreds
Den socialdemokratiske europaparlamentariker Christel Schaldemose skal overvære høringen, og ifølge hende har Cañete en profil, der deler vandene.

0:000:00