Partier vil se på klima-kompensation af vækstaftale
AFTALE: Regeringen, SF og Enhedslisten er enige om at se på tiltag, der skal kompensere for den manglende klimaindsats ved at opføre færre havvindmøller før 2020. Det er stadig usikkert, om K vil tilslutte sig. DF kalder nye tiltag unødvendige.
Morten Øyen
RedaktørSF, Enhedslisten og regeringen er enige om, at der skal findes nogle klima-tiltag, der skal kompensere for vækstaftalens udskydelse af havvindmølleparken Kriegers Flak og færre kystnære vindmøller. Det fremgår af et udkast til en aftale om klimakompensation, som Altinget.dk har læst.
Forhandlingerne om klima-kompensation er foregået i kølvandet på aftalen "Et grønnere Danmark," som regeringen, SF og Enhedslisten indgik onsdag. Til præsentationen af den aftale oplyste klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R), at der også var et særskilt forløb om klima-kompensation af vækstaftalen.
Af udkastet til aftalen om klimakompensation fremgår det, at parterne anerkender, at vækstaftalen vil påvirke udledningen af drivhusgasser, og at de vil drøfte yderligere klimakompenserende tiltag og finansieringen heraf i efteråret. De er desuden enige om allerede nu, at der skal afsættes 150 millioner kroner i både 2018 og 2019 for at kompensere for den mindre reduktion af CO2, der følger af vækstaftalens reduktion af kystnære vindmøller fra 500 MW til 400 MW.
SF og EL accepterer vækstaftale
Med aftalen nikker Enhedslisten og SF samtidig ja til de justeringer af energiaftalen, som vækstaftalen medfører.
Forlængelse af vinduet for opførelse af Kriegers Flak med to år
Prisloft for kystnære møller
Koncentration og reduktion af kommende udbud af kystnære møller fra 500 MW til 400 MW
Tilbagerulning af brændeafgiften
Energiaftalen fra marts 2012 skulle oprindeligt levere 34 procent CO2-reduktion. Da klimaloven blev vedtaget, gav regeringen, Enhedslisten, SF og Konservative samtidig håndslag på, at Danmark i 2020 skal have reduceret CO2-udslippet med 40 procent i forhold til 1990-niveau.
"Vi accepterer justeringerne af energiaftalen, fordi tillægsaftalen skal sikre, at der bliver fulgt op og taget tiltag, så vi fastholder klimamålet om 40 procent CO2-reduktion i 2020. Og så har regeringen dokumenteret for os, at afskaffelsen af forsyningssikkerhedsafgiften ikke vil ramme socialt skævt. Det var vores minimumskrav for at acceptere regeringen og Venstres skitse til en vækstaftale, og de er blevet imødegået," siger Enhedslistens klima- og energiordfører Per Clausen.
SF's Steen Gade fortæller kompensationsaftalen har været et krav, og at der stadig foregår forhandlinger, fordi "tillægsaftalen" i høj grad er tilknyttet den større vækstaftale.
Vi accepterer justeringerne af energiaftalen, fordi tillægsaftalen skal sikre, at der bliver fulgt op og taget tiltag, så vi fastholder klimamålet om 40 procent CO2-reduktion i 2020.
Per Clausen (EL)
Klima- og energiordfører
"Men det ser ud til, at der kan komme en aftale," siger Steen Gade.
Usikkerhed om Konservative
Af udkastet til aftalen fremgår det, at Konservative er med, men kilder fortæller til Altinget, at det er stadig usikkert, om det bliver en realitet da aftalen er forbundet til vækstaftalen. Konservative er nemlig hårde modstandere af den forhøjelse af bundskatten, der er foreslået i vækstaftalen for at finansiere afskaffelsen af forsyningssikkerhedsafgiften.
Konservative har også fremført, at når vækstaftalen gør det vanskeligere at nå målet om 40 procent CO2-reduktion i 2020, kan det komme på tale at udskyde klimamålet til 2022, hvis de nye ekstra klimatiltag vil koste arbejdspladser.
