Politikerne satser på, at EU-godkendelse kommer senere

LOV: Folketinget ventes tirsdag at vedtage en lempelse af PSO til el-intensive virksomheder, inden EU-Kommissionen har afgjort, om gartnerier kan tælles med. Vi håber, der hurtigst muligt kommer en løsning, siger Venstre.

Venstre vil ikke bremse de mange virksomheders mulighed for at søge en ny ordning for at vente på godkendelse fra EU-Kommissionen til nogle få, siger Thomas Danielsen (V). 
Venstre vil ikke bremse de mange virksomheders mulighed for at søge en ny ordning for at vente på godkendelse fra EU-Kommissionen til nogle få, siger Thomas Danielsen (V). Foto: Venstre
Morten Øyen

Danske gartnerier og plastindustrien må væbne sig med tålmodighed.

Fakta
Om loven
Lovforslaget etablerer en ny tilskudsordning til lempelser af betaling af PSO i virksomheder med et stort elforbrug. Hovedformålet er at sikre, at virksomheder med et stort elforbrug ikke belastes af betaling af PSO i en sådan grad, at deres konkurrenceevne svækkes, og samtidig fremme energieffektivisering i virksomhederne. Der oprettes en tilskudspulje på 185 mio. kr. pr. år i perioden 2015-2020, hvorfra de pågældende virksomheder kan få støtte til betalingen af PSO til elektricitet, hvis de indgår en aftale om energieffektivisering.

Kilde: ft.dk

For når Folketinget tirsdag ventes at vedtage en ny tilskudsordning til lempelser af betaling af PSO i virksomheder, der har et stort elforbrug, så tæller en række væksthusgartnerier og plastindustrien ikke med.

De er nemlig ikke godkendt af EU-Kommissionen til at få statstilskud. En ansøgning om godkendelse vil formentlig tage 5-7 måneder ifølge Klima- og Energiministeriet.

"Det vil betyde, at en række danske virksomheder ikke vil få lempet deres produktionsomkostninger som planlagt," skriver klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen som begrundelse for, hvorfor en række virksomheder er udeladt, i et brev til partierne bag aftalen fra sidste år.

Det har været det muliges kunst.

Thomas Danielsen (V)
Ordfører

Loven bliver nu vedtaget som planlagt, mens EU-Kommissionen særskilt skal til at se på de danske gartnerier. Dansk Gartneri har selv fået lavet en analyse, der viser, de bør kunne få en statsstøttegodkendelse. Men i brevet til partierne skriver ministeren, at det "fortsat ikke kan garanteres, at gartnerier vil kunne deltage i ordningen".

V: Det muliges kunst
Venstre har siden førstebehandlingen af forslaget i Folketinget krævet, at gartnerierne skulle med i ordningen. Men partiet erkender nu, at det kommer til at trække ud med en afklaring.

"Det har været det muliges kunst. Vi havde gerne set, at alle de el-intensive virksomheder havde havde været med fra start. Sådan er det ikke endt, og jeg kan da godt forstå, hvis gartnerierne føler, det er frustrerende," siger Venstres Thomas Danielsen.

Han fortæller, at det alligevel ikke havde givet mening at vente på en godkendelse.

"Vi står i en situation, hvor op mod 1500 virksomheder nu får mulighed for at søge denne ordning. Og det havde ikke været rimeligt, hvis de få skulle blokere for de mange," siger Thomas Danielsen og tilføjer:

0:000:00