Råd: Energispareordningen har brug for nytænkning

Af Søren Dyck-Madsen
Klima- og energimedarbejder, Det Økologiske Råd

Energiselskaber i alle EU's lande har som udgangspunkt en forpligtelse til at medvirke til energibesparelser.

Det blev besluttet i Energieffektivitetsdirektivet, som blev vedtaget under det danske formandskab for EU i 2012. Og Danmark er foregangsland i EU med at have energiselskaberne til at spare på energien.

Danmark er foregangsland
Danmark har sat os højere energisparemål end de øvrige EU-lande, fordi energibesparelser medvirker positivt til den danske grønne energiomstilling. Dette sænker energiregningerne for både husholdninger, erhverv og industri. Herved forbedres bl.a. danske industrivirksomheders konkurrenceevne.

Den danske energispareordning bygger på, at fire energiarter (el, gas, fyringsolie og fjernvarme) frivilligt har aftalt at påtage sig en andel af den samlede energispareforpligtelse.

Danmark har herved opbygget en ordning, som mange EU-lande har kopieret. Den danske ordning er evalueret flere gange med positivt resultat, og er da også blevet vurderet af både Energisparerådet og El-reguleringsudvalget til at være velfungerende.

Store varmepumper i fjernvarmen må betegnes som produktion og ikke slutenergiforbrug, men kan dog sammenlignes med individuelle varmepumper i husholdningerne, som i denne sammenhæng regnes som energibesparelser.

Søren Dyck-Madsen
Klima- og energimedarbejder, Det Økologiske Råd

En afklaring af energispareordningen haster
Den danske energispareordning og aftalerne med energiselskaberne løber til og med 2020, men skulle genforhandles på en række punkter i 2015. Denne genforhandling har vist sig vanskelig af en række årsager og er endnu ikke på plads.

Energiselskaberne kender således ikke fordelingen af ansvaret mellem energiarterne, de ved således ikke, hvilke forpligtelser de har fra 2016 og frem, og de ved ikke, hvilke typer af energibesparelser som er omfattet af energispareordningen. Dette er en højst uheldig situation.

Det Økologiske Råd skal derfor opfordre alle parter til at indgå konstruktivt i forhandlingerne om rimelige principper for en fortsættelse af energispareordningen, så Danmark fortsat kan være ambitiøs og vise vejen for omkostningseffektive energibesparelser, samtidig med at aktive selskaber og forbrugere har gavn af ordningen.

Fokus skal være på slutenergiforbruget
Energispareordningen bør fortsat fokusere på at reducere energiforbruget hos slutforbrugerne i husholdningerne, i erhverv og industri.

Denne fokus er hidtidig praksis i Danmark og er desuden fastlagt i Energieffektivitetsdirektivet, hvor der dog er mulighed for at lægge en mindre del af ”spareindsatsen” som konvertering og effektivisering i energiproduktionen.

Forpligtelsen bør fordeles ligeligt
Energispareforpligtelsen bør fordeles blandt energiselskaberne i forhold til den andel af slutenergiforbruget, som de leverer. I den udløbne aftale tog el-selskaberne en ekstra forpligtelse frem til 2015, mens især fyringsolie-selskaberne havde en mindre forpligtelse.

Og leverandørerne af træflis og træpiller havde slet ingen spareforpligtelse. Dette bør rettes i den kommende aftale, så energikunderne så vidt muligt bidrager til energibesparelser svarende til deres slutforbrug.

Der bør udmeldes langsigtede forpligtelser, således at energiselskaberne kan indgå langsigtede aftaler om energibesparelser med spareaktører på markedet. Dette vil alt andet lige gøre ordningen mere omkostningseffektiv.

Regeringen har foreslået at flytte spareforpligtelsen på el-siden fra net-selskaberne til handels-selskaberne. Dette er ikke uproblematisk af en række grunde, som det fører for vidt at opliste her. Det er vigtigt, at dette afklares meget hurtigt og meldes ud til de implicerede selskaber mindst et år inden en eventuel flytning.

Store varmepumper er en svær nød at knække
Desværre er støtteordningen til store varmepumper i fjervarmen fjernet i finansloven for 2016. Derfor er der brug for at finde andre veje. Store varmepumper i fjernvarmen må betegnes som produktion og ikke slutenergiforbrug, men kan dog sammenlignes med individuelle varmepumper i husholdningerne, som i denne sammenhæng regnes som energibesparelser.

Regeringen har derfor foreslået, at også store varmepumper skal kunne medregnes i energisparerordningen. Herved reduceres energispareforpligtelsen i slutenergiforbruget. Dette kan vi ikke bifalde, idet en ambitiøs energispareindsats i mange scenarier viser sig at være en vigtig omkostningseffektiv del af en samlet dansk grøn energiomstilling.

Vedtages dette alligevel, så bør muligheden for at medregne store varmepumper i fjernvarmen fortrinsvis pålægges fjernvarmen, der har størst fordel af dette, og som de eneste har adgang til at udnytte muligheden.

Anvendelse af biomasse i slutenergiforbruget er stigende og nu over 10 procent. Leverandører af denne energi i form af træflis og træpiller bør derfor omfattes af energispareforpligtelsen i et omfang, som afspejler energiandelen.

Fokus på en bedre energispareordning
Selv om energispareordningen er vurderet positivt, så er der udfordringer, som skal løses. Især er ordningen fra at være baseret meget på rådgivning og betaling af de faktiske omkostninger for besparelser nu på vej mod et marked med tilskud baseret på marginal-omkostninger. Dvs. at den dyreste nødvendige besparelse sætter prisen også for de mange langt billigere besparelser.

Dette er en uheldig udvikling, som gør ordningen dyrere end nødvendigt, og som reducerer rådgivning som et virkemiddel. Rådgivning anses i alle vurderinger for at være bedst til at give besparelser, som ellers ikke ville være gennemført, såkaldt additionelle besparelser.

Det Økologiske Råd vil derfor opfordre til en konstruktiv, fremadrettet og saglig tilgang i debatten. Vi opfordrer derfor regeringen til at melde en klar langsigtet beslutning ud om placering af opgaven, og opfordrer til, at alle parter finder en række stabile principper for fordelingen af energispareopgaven mellem sig, byggende på deres respektive andel af slutforbruget.

Herved vil der blive frisat kræfter til at fokusere på, hvordan vi kan rekonstruere energispareordningen, så den igen baseres mere på rådgivning og faktiske omkostninger – til gavn for øgede additionelle energibesparelser og lavere omkostninger for forbrugerne. Til gavn for hele Danmark.