Råd: Togfond bringer os tættere på energimål

Af Christian Ege
Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd

Udfordringen er at få en del af vindstrømmen ind i transportsektoren. Det kræver både elbiler, og at togfonden fortsætter uden forsinkelse.

Christian Ege
Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd

Togfonden vil med elektrificering af togdriften og timeplanen modernisere Danmarks infrastruktur, binde landet bedre sammen og generelt give pendlere og andre rejsende bedre forhold.

Når moderniseringen i 2025 er gennemført, og hvis elektrificeringen af banerne følges op med at anskaffe elektrisk materiel, vil cirka 90 procent af landets togdrift være elektrisk mod blot 30 procent i dag.

El-tog bruger mindre energi end diesel-tog. De hurtigere og oftere togforbindelser vil også betyde øget brug af togene – især hvis man kombinerer det med andre virkemidler, f.eks. roadpricing. Når man kan tage et tog, der kører 230-250km/t og ved ankomst kan tage en cykel eller delebil ud til sin destination, er der formentlig færre, der vælger selv at køre. Særligt da tiden i toget, modsat timerne bag rattet, kan bruges produktivt eller til afslapning.

Men som sagt, hvis man skal være sikker på adfærdseffekten, skal der kombineres med andre virkemidler. Jeg vil her antage, at de to ting tilsammen – flere pasagerer og højere energieffektivitet i form af eldrift medfører, at det samlede energiforbrug til togdrift forbliver på det nuværende niveau på 4,8 PJ.

40 procent mindre CO2-udslip
Det har stor CO2-effekt, om denne energi kommer fra diesel eller el. Hvis vi fortsatte som nu, med kun 30 procent eldrift, ville togdriften i 2025 have et CO2-udslip på 334.000 ton om året. Men med elektrificeringen reduceres det udslip med over 40 procent til ca. 197.000 ton CO2 om året. Med tiden øges fordelen, fordi VE-andelen (vedvarende energi) af elproduktionen stiger op til 100 procent i 2035 – medmindre den nye regering slækker på målene. Hertil kommer de sikkert endnu større besparelser fra ændret adfærd.

Modernisering af skinner og materiel er dyrt, men det vil også være dyrt at lade være. I ren energiomkostning, dvs. uden skatter og afgifter, koster 4,8 PJ diesel cirka 670 millioner kroner. Ved at skifte til eldrift falder udgiften til samme energimængde til under halvdelen. Dertil kommer, at vi slipper for luftforureningen fra dieseltogene. Vi kan blot nævne problemerne med Nørreport i København og forureningen inden i regionaltogene. Både klima- og miljømæssigt og samfundsøkonomisk er det en fordel, at elektrificeringen gennemføres så hurtigt som muligt.

Opfylder EU-energikrav
Der er samtidig den fordel, at elektrificeringen kan bidrage til at opfylde EU's krav om, at alle EU-lande i 2020 skal bruge 10 procent vedvarende energi i transportsektoren. Danmark bruger allerede 5,75 procent 1. generations (1G) biobrændstoffer med tvivlsom bæredygtighed.

Og hvis vi ikke gør noget andet, vil den tvungne iblanding af 1G biobrændstoffer fordobles til 10 procent inden 2020.

1G biobrændstof er lavet af afgrøder, som ellers kunne bruges til fødevarer eller foder. Jo mere vi bruger, jo mere bidrager vi til at øge fødevarepriser og til at øge presset på regnskove og dermed CO2-udslippet fra afskovning.

Fortsæt togfond uden forsinkelse 
Med elektrificering kan vi derimod bruge vindmølle-strøm. I 2020 vil over 70 procent af vores strøm være VE-strøm. Udfordringen er at få en del af vindstrømmen ind i transportsektoren. Det kræver både elbiler, og at togfonden fortsætter uden forsinkelse. Hvis vi satte et delmål for togfonden om 70 procent el-drift i 2020, vil el-tog alene bidrage med over en tredjedel af EU-kravet om 10 procent vedvarende energi.

Så kunne vi desuden sørge for i 2020 at få ca 80.000 elbiler på gaden samt biogas i tung trafik (ca 2,2 PJ). Og endelig kunne vi bruge 1,8 PJ 2. generation biobrændstof, dvs. affaldsbaseret. Dermed kan vi opfylde hele 10-procent-målet i 2020 uden at bruge det ubæredygtige 1G biobrændstof.

Det vil være den snedige løsning for både miljø, klima og samfundsøkonomi. Så får vi glæden af moderne højhastighedstog, vi slipper for en masse luftforurening, vi får øget afsætning til biogasanlæggene, og vi får bioraffinaderier, som kan skabe job i udkantsområder og på sigt også producere en række kemikalier på en langt mere bæredygtig måde end i dag.