Radioaktivt skifer-affald kan havne i Risø
SKIFERGAS: Regeringen vil foreløbig lagre radioaktivt skifergas-affald fra prøveboringerne i Nordjylland ved Risø. Det er chokerende og understreger, at den danske lovgivning slet ikke er gearet til skifergasboringer, mener SF.
Morten Øyen
RedaktørEr der radioaktivt affald efter prøveboringerne efter skifergas i Nordjylland, skal det sendes til Dansk Dekommissionerings faciliteter ved Risø.
Det er en bombe, hvis der er radioaktivt affald. Jeg mener det er skræmmende, og det viser, at vi slet ikke har lavet den lovgivning, der er nødvendig.
Steen Gade (SF)
Klima- og energiordfører
I hvert fald for en stund. For den endelige håndtering og deponering af det radioaktive affald vil regeringen først vurdere nærmere, når resultaterne fra prøveboringerne ved Dybvad i Nordjylland foreligger.
Skiferen findes flere forskellige steder langt nede i den danske undergrund ofte på flere kilometers dybde.
Gassen findes mellem skiferlagene og udvindes gennem en metode, der hedder frakturering, hvor en blanding af vand, salt og kemikalier pumpes ned i undergrunden, så de naturlige fraktioner i skiferen revner, og gassen kan pumpes ud.
Metoden til indvending af skifergas har været kritiseret for, at det er uklart, hvor den væske, man pumper ned i undergrunden, ender efterfølgende. Desuden er kritikken, at man ikke ved præcis, hvilke kemikalier der er tale om, og at skiferaffald kan være radioaktivt. Ved udvindingen af skifergas udledes metangasser.
Det oplyser sundhedsminister Nick Hækkerup (S).
Udsigten til boringer, der kan give problemer med radioaktivt affald, får regeringens støtteparti SF til at se rødt.
”Det er en bombe, hvis der er radioaktivt affald. Jeg mener, det er skræmmende, og det viser, at vi slet ikke har lavet den lovgivning, der er nødvendig,” siger SF's klima- og energiordfører, Steen Gade.
35 nye spørgsmål
Han vurderer, politikerne sagtens kunne have forudset, at boringer efter skifergas ville rejse spørgsmålet om radioaktivt affald. Men da boringerne blev vedtaget i 2010, blev lovgivningen alligevel ikke justeret.
Nu står man med en lang række spørgsmål, som lovgivningen slet ikke har taget stilling til, mener Steen Gade. Derfor har han stillet 35 nye spørgsmål til klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) og miljøminister Kirsten Brosbøl (S). De skal besvares inden et samråd om skifergas den 4. juni indkaldt af Enhedslisten.
Spørgsmålene fra SF skal tvinge regeringen til at vurdere fordele og ulemper ved boringer efter skifergas – såkaldt ”fracking”, der er en proces, hvor der sprøjtes kemikalier ned i undergrunden for at splintre skiferlagene og frigøre gas.
”Svarene skal bruges til, at vi kan få skærpet vores lovgivning til det niveau, som det burde være i forhold til miljøspørgsmål og fracking-metoden til at indvende skifergas,” siger Steen Gade og tilføjer, at svarene også kan ses som en del af den undersøgelse, regeringen ifølge ham burde have lavet, inden tilladelsen til det franske energiselskab Total blev givet.
