Debat

Rederiforening: Sømandsskatten truer jobs i yderkommunerne

DEBAT: Regeringen har mulighed for på én gang at revidere offshoreindustriens rammevilkår og sikre jobs i yderkommunerne. Det skriver direktør i Danmarks Rederiforening Jakob Ullegård, der kvitterer for regeringens nedsættelse af et blåt vækstteam.

"De danske rammevilkår for en række rederier i den maritime offshore
står ikke mål med vores konkurrenter," lyder bekymringen fra Danmark Rederiforenings Jakob Ullegård.
"De danske rammevilkår for en række rederier i den maritime offshore står ikke mål med vores konkurrenter," lyder bekymringen fra Danmark Rederiforenings Jakob Ullegård.
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Ullegård
Direktør i Danmarks Rederiforening

Den blå energisektor er en væsentlig arbejdsgiver helt ud i kanten af Danmark.

De mange, danske rederier som servicerer både havvind, olie- og gasindvinding, er således med til at skabe værdi af den styrkeposition, som Danmark heldigvis indtager – på trods af de aktuelle udfordringer med lave oliepriser.

Men den styrkeposition er truet – dårligere skattevilkår er således en trussel mod dele af den maritime offshoresektor.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Blå jobs ligger i yderkommunerne
Det er et problem, for den vækst og værdi gavner hele Danmark.

Faktisk er det sådan, at ”yderkommuner” - som SKAT har udpeget til ekstra kørselsfradrag – i høj grad fylder, når det kommer til danske søfolks bopæl. Jobs i den blå energisektor er derfor lig vækst og jobs i hele Danmark. Og når det gælder jobs – så er der godt 2.000 danske søfolk og 650 ansatte i land i disse rederier.

Der er både jobs og vækst i at sikre konkurrencedygtige vilkår for den maritime offshore. Det bør ske som en del af det kommende vækstteam.

Jakob Ullegård
Direktør i Danmark Rederiforening

En ny analyse fra Danmarks Rederiforening viser således, at 37 procent af sømændene i den maritime offshore bor i disse 25 yderkommuner. Søfolkene fylder altså markant der, hvor der politisk er et ønske om at skabe mere vækst og udvikling.

Zoomer man mere ind, kan man faktisk få den maritime offshores Danmarkskort. Så bliver det tydeligt, hvor sektoren giver aktivitet.

Det er således kommuner som Fanø, Ærø, Svendborg, Samsø, Lemvig, Hjørring, Langeland, Frederikshavn og Bornholm, som stikker ud – sammen med Esbjerg Kommune, der åbenlyst har en nøglerolle i dansk offshore-industri.

 

Sømandsskatten presser Danmarks styrkeposition
Det lyder jo alt sammen godt – men der er udfordringer. For de danske rammevilkår for en række rederier i den maritime offshore står ikke mål med vores konkurrenter.

Konsulentbureauet PwC har således lavet en international benchmark, hvor de konkluderer, at Danmark – i modsætning til vores konkurrenter i Holland, Storbritannien, Tyskland og Norge – har betydeligt ringere vilkår, når det kommer til den såkaldte sømandsskat.

Det er et problem alt den stund, at disse konkurrenter er særdeles aktive på offshore-området og kæmper ihærdigt for at tiltrække jobs og arbejdspladser. Så selvom hele Danmark har glæde af en styrkeposition på maritim offshore i dag, så er det ikke sikkert, at det også er tilfældet i morgen.

Danmarks Rederiforening er derfor enig i PwC’s vurdering af situationen. Verden flytter sig, og det, som tidligere har været styrkepositioner, kan forsvinde, hvis rammerne ikke følger med. Derfor er det godt, at Venstre-regeringen meget klart har sagt, at den arbejder for at ligestille skattevilkårene for den maritime offshore.

Blåt vækstteam kan styrke hele Danmark
Nu er muligheden der for at sætte handling bag ord. Regeringen har netop nedsat et blåt vækstteam, som skal endevende det Blå Danmarks rammevilkår. Da selvsamme regering også har en klar ambition om at skabe vækst i hele Danmark, så er det en god lejlighed til at slå to fluer med et smæk.

Søfarten gavner som Danmarks største eksporterhverv hele landet. Men selvom mange af de penge tjenes i fjerne havne og farvande, så er der god grund til at pleje den betydelige værdi, som skabes på havet omkring Danmark.

Der er således både jobs og vækst i at sikre konkurrencedygtige vilkår for den maritime offshore. Det bør ske som en del af det kommende vækstteam.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ullegård

Særlig rådgiver for forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2003), Crown Prince Frederik Scholar, Harvard Kennedy School

0:000:00