Regeringen vil afregne sol-strøm time for time

SOLCELLEUDSPIL: Energiminister Martin Lidegaard (R) har præsenteret sit solcelleudspil for partierne bag energiforliget. Ministeren foreslår timeafregning.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) vil fjerne grænsen for, hvor store solcelleanlæg må være. Det er en del af regeringens solcelleudspil.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) vil fjerne grænsen for, hvor store solcelleanlæg må være. Det er en del af regeringens solcelleudspil.
Susie LundMads Bang

Afregning time for time i stedet for en gang om året skal skåne elnettet og gøre det mere attraktivt for almene boliger at investere i solceller.

Sådan lyder oplægget fra klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R), der i dag har præsenteret regeringens udspil til en ny solcellestrategi for partierne bag energiaftalen.

Ministerens udspil viderefører i princippet nettomålerordningen, men ændrer afregningen til timeafregning i stedet for årsafregning.

"Det har vi gjort, fordi vi har et ønske om, at elnettet bliver belastet mindre end i dag. Solcelleejerne får stadig fuld gavn af det, de producerer, når det ikke er det, der forstyrrer det fælles elnet," siger Martin Lidegaard. Han forklarer, at solcelleejerne med den nye ordning vil betale til elnettet i det omfang, de bruger det.

Fakta

Forslag til ny støtteordning for solenergi

Målsætninger:
- Alle boligformer og anlægsstørrelser skal tilgodeses
- Loftet på 6 kWh for private anlæg skal afskaffes
- Systemet skal passe til det "smarte energisystem"
- Støtte skal tilpasses teknologisk og markedsmæssig udvikling for at undgå støttespil
- Udbygning af solenergi

Handlingsplan:
- Årsafregning erstattes af timeafregning
- Overskydende elproduktion afregnes til forhøjet sats på 130 øre/kWh
- At små private VE-anlæg skattemæssigt bliver betragtet som selvstændig erhvervsvirksomhed afskaffes
- Overgangsordning for eksisterende anlæg på 15 år for anlæg etableret før 2012 og på 10 år for anlæg etableret før 2012

"Når de er inde og tære på det fælles net og bruge det som 'batteri', så bidrager de," siger han.

Ministeren kalder ordningen en kombinationsløsning, hvor timeafregningen kombinerer nettomålerordningen med en form for feed-in-tarif.

Samtidig åbner den nye ordning for større solcelleanlæg, og sammen med den nye afregningsform forklarer ministeren, at der er tale om en markant forbedring af eksempelvis boligforeninger og andelsboliger.

"For dem, der installerer solceller i alt andet end parcelhus, er det en markant forbedring," siger Martin Lidegaard, som forklarer, at der er tale om mere end en fordobling i prisen per kilowatttime i forhold til tidligere for de store anlæg.

"Mit vigtigste budskab er, at det både sikrer, at private hustande og almene boligselskaber, andelsforeninger, gartnerier og andre kan fortsætte udviklingen af solcelleenergi i Danmark," siger ministeren, som i næste uge skal forhandle om udspillet med partierne bag energiforliget.

To overgangsordninger
Ministeren har gentagne gange understreget, at den nye ordning ikke skulle ramme de mange boligejere, der allerede har installeret solcelleanlæg. Derfor rummer regeringens udspil også hele to overgangsordninger. En overgangsordning for anlæg installeret før 2012, som løber i 15 år, og en for anlæg installeret i år, som løber over de kommende 10 år.

"Vores oplæg er lavet på denne måde, fordi der er sket voldsomme prisfald på solcellerne. På to år har vi set et prisfald på 50 procent. Efter min bedste overbevisning vil alle kunne afdrage deres anlæg på overgangsordningen," siger Martin Lidegaard. Han forklarer, at prisforskellen på solceller installeret i år og i de forgående år har været så markant, at det er nødvendigt at dele ordningen op.

"Dem, som har betalt mere for solcellerne, får så femten år, og derefter får de også glæde af den nye ordning, når overgangsperioden er forbi, og det er stadig en super god ordning," siger Martin Lidegaard.

Han peger på, at solcelleanlæggene ofte har en længere levetid og dermed vil være en god forrentning i mange år for ejerne.

Støtte vurderes i 2015
De faldende priser på solceller har overrasket både ministeriet og de fleste organisationer på området, og for at gardere sig mod samme type overraskelser i fremtiden vil Martin Lidegaard vurdere støtten til solceller igen allerede i 2015.

Den nye ordning giver fortsat en markant højere støtte til solenergi i forhold til vindenergi, men det kan ændre sig, hvis priserne fortsat falder.

"Det er stadig fem gange så dyrt at investere i solceller, men vi har lagt en musefældeklausul ind, som betyder, at vi kigger på det i 2015," siger Martin Lidegaard.

Dansk Energi er positive
Regeringens udspil bliver hilst velkomment i den største energiorganisation herhjemme, Dansk Energi, som repræsenterer elselskaberne.

Dansk Energi har især argumenteret for, at der skal tages højde for belastningen af elnettet i den nye ordning. Og det er lykkedes i regeringens udspil.

"Med den foreslåede ordning vil solceller i langt højere grad spille sammen med tankerne om et intelligent elnet, hvor det bliver dyrest at bruge strøm, når det er dyrest at producere strømmen," konstaterer Lars Aagaard, administrerende direktør fra Dansk Energi i en pressemeddelelse.

Dokumentation

Udkast til aftale om strategi for solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg

Den årsbaserede nettomålerordning, muligheden for at private solcelleejere kan anvende de erhvervsmæssige skatteregler og et kraftigt fald i priser for solcelleanlæg har medført en eksplosiv stigning i antallet af små solcelleanlæg i Danmark i 2012. Udviklingen gør det relevant at tænke sol mere strategisk ind i Danmarks energiforsyning allerede nu. Aftaleparterne er derfor blevet enige om en ny strategi til solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg med følgende strategiske målsætninger:

  • Støtten skal tilpasses i takt med den teknologiske og markedsmæssige udvikling, så støttespild undgås

  • Alle boligformer og anlægsstørrelser for sol skal tilgodeses - modsat i dag, hvor parcelhuse favoriseres

  • Loftet på 6kWh for private solcelleanlæg er uhensigtsmæssigt og skal afskaffes

  • Systemet skal passe til det "smarte energisystem", som vi er ved at skabe i Danmark. Her skal der bruges så meget solenergi som muligt, samtidig med at den produceres

  • Udbygningen med solenergi skal fortsætte, da sol spiller en vigtig rolle i fremtidens energisystem.

  • Ordningen gælder for alle solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg.

Ny model for støtte til solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg
  • Den nuværende årsafregning for små VE-anlæg erstattes af timeafregning.

  • Den overskydende elproduktion afregnes med en midlertidigt forhøjet sats på 130 øre/kWh fra nettilslutning for alle typer af solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg.

  • Den forhøjede sats for nye anlæg aftrappes, indtil den efter 5 år er faldet til den gældende støttesats på 60 øre/kWh.

  • Der laves i 2015 en revurdering af niveauet for støttesatsen fra 2018 og frem,.

  • Muligheden for at lade små private VE-anlæg isoleret set blive skattemæssig betragtet som selvstændig erhvervsvirksomhed afskaffes. For nye VE-anlæg, der benytter de skatteregler, der gælder for erhvervsdrivende, og hvor anlægget tillige forsyner den private del af erhvervsejendommen med el, værdisættes leveringen af el til den private del til markedspris.

  • Der vil være en overgangsperiode for eksisterende anlæg, hvor anlæggene kan få støtte efter gældende regler. Overgangsperioden er på 15 år for anlæg etableret før 2012 og 10 år for anlæg etableret i 2012 til og med [vilkår for skæringsdato].

Finansiering af aftalen
Aftalens finansiering dækker perioden 2013-2020. Parterne er enige om følgende:
  • Støtteomkostninger i forbindelse med den fremadrettede udbygning af vedvarende energi fra solceller og øvrige små VE-anlæg, der leveres til elnettet, finansieres over PSO-ordningen.

  • Det statslige provenutab for den samlede udbygning med solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg finansieres ved en stigning i forsyningssikkerhedsafgiften i forhold til det aftalte i Energiaftalen af 22. marts 2012.

  • Som det var tilfældet i energiaftalen afskærmes det private erhvervsliv fra forsyningssikkerhedsafgiften via lempelse af energiafgifterne på el og brændsel til proces. Dette sker således, at belastningen af det private erhvervsliv under ét fra forsyningssikkerhedsafgift og procesenergilempelse i 2020 fastholdes uændret i forhold til energiaftalen. Procesenergilempelsen indfases parallelt med forsyningssikkerhedsafgiften.

Billiggørelse
Merbelastningen som følge af finansiering af det statslige provenutab via forsyningssikkerhedsafgiften kompenseres ved at reducere PSO og nettariffer m.v. gennem iværksættelse af en række billiggørelsesinitiativer, jf. tabel 2. Regeringen gør årligt status for realiserede besparelser.

Der igangsættes tiltag, der i perioden 2013-2020 skønnes at medføre en samlet besparelse på ca. 2 mia. kr. svarende til den akkumulerede øgede forsyningssikkerhedsafgift for perioden.

Kabelhandlingsplanen:
Justeres retningslinjerne for udbygning af 400 kV-nettet og udskydes udvalgte 400 kV-forskønnelsesprojekter, vil det være muligt at realisere en besparelse via nedsættelse af tariffen.

Udskydelse af idriftsættelse af havvindmøllepark:
I Energiaftalen af 22. marts 2012 indfases Kriegers Flak og Horns Rev 3 fra 2017-20, og producerer med fuld kapacitet i hele 2020. Udskydes indfasningen men fortsat med fuld kapacitet i 2020 som aftalt i Energiaftalen i 2020, reduceres PSO-udgifterne frem mod 2020.

Ilandføring i forbindelse med havmølleparker:
Omkostningerne i forbindelse med ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker indgår ikke i energiaftalen, men i stedet i Energinet.dk's investeringsplan og finansieres gennem tariffer. En udskydelse af idriftsættelse af en park vil ligeledes udskyde finansieringsbehovet for ilandsføringsanlægget. Energinet.dk vurderer, at udskydelsen af Kriegers Flak og Horns Rev 3 med ét år vil betyde en besparelse på [x] mio. kr. reduceret tarif.

Merbesparelser ved Energinet.dk's overtagelse af de regionale eltransmissionsnet: Overtagelsen af de regionale net forventes at kunne bidrage til billiggørelsestiltagene med en højere reducering af omkostningerne end forudsat indeholdt i Energiaftalen af 22. marts 2012. Dette er en direkte positiv effekt på tarifferne. Besparelsen er bundet op på de synergieffekter, der blev grundigt beregnet i forbindelse med handelen med de regionale net, og kan primært tilskrives den lavere finansieringsomkostning, der både påvirker købsomkostninger såvel som fremtidige investeringsomkostninger.

Reguleringseftersynet af den danske elsektor- merbesparelse:
I energiaftalen indgår, at reguleringseftersynet skal bidrage med en besparelse i 2020 på minimum 300 mio. kr. Dette er et konservativt skøn, der alene er målrettet distributionsselskaberne. Det vurderes realistisk at eftersynet bidrager med yderligere [x] mio. kr. over hele perioden.

Forsyningssikkerhedsafgifts-overløb:
Billiggørelserne af Energiaftalen af 22. marts 2012 gav dels direkte besparelser på tariffer og PSO. Samtidig indebar billiggørelserne en afledt effekt på afgiftstabet ved energiaftalen. Billiggørelserne betyder således lavere energipriser og giver afledt heraf et lidt højere energiforbrug end man ellers ville have haft, hvorfor der opstår en lille afledt provenugevinst herfra. Størstedelen blev brugt til at finansiere tiltag i Energiaftalen, men der er en mindre udisponeret rest på [x] mio.kr., der kan anvendes til at finansiere provenutab fra solceller.

Kilde: Udkast til ny aftale om strategi for solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg præsenteret af Martin Lidegaard for energiforligskredsen 6. november 2012.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00