Regeringen vil bruge 27 millioner på nyt klimaatlas
FINANSLOV: Tre af regeringens ministre fremlagde torsdag nye finanslovs-initiativer til kystsikring og klimatilpasning for i alt 62 millioner kroner. Et af de nye tiltag er et såkaldt klimaatlas over fremtidens vind og vejr, der skal ligge til grund for kommunernes fremtidige klimatilpasning.
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørI blæsten på Vestamager på toppen af et dige var tre ministre i deres stiveste puds torsdag klar til at fremlægge en række nye initiativer til kystsikring og klimatilpasning.
På et pressemøde i det grønne løftede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt en kyst- og klimapakke sløret for nogle af de grønne elementer i det kommende finanslovsforslag, der bliver fremlagt senere på måneden.
Klart det dyreste af initiativerne er et nyt klimaatlas, som skal udarbejdes af Danmarks Meteorologiske Institut, og som stilles til rådighed for kommunerne til efteråret 2019.
Klimaatlasset skal give kommunerne mulighed for at kunne se, hvor og hvornår der vil være risiko for ekstremt nedbør, stormfloder og oversvømning. På baggrund af information kan myndighederne dermed bedre planlægge, hvor der skal klimatilpasses, hvor man kan bygge nyt – og hvor man ikke kan.
I alt 62 millioner kroner vil regeringen over de næste fire år bruge på forskellige tiltag som en statslig risikoanalyse, kortlægning af diger og hurtige klagesagsbehandling, når det kommer til kystbeskyttelse.
De kommende fire år sættes der 6,8 millioner kroner årligt af til klimaatlasset, hvis samlede udgifter dermed løber op i 27,2 millioner.
Skal være offentligt tilgængeligt - på sigt
Atlasset skal udvikles på baggrund af DMI's eget datamateriale om temperatur, nedbør og havniveau, men samtidig vil instituttet også inddrage oplysninger fra FN's klimapanel, der hvert femte år udgiver en ny global klimarapport.
Det bliver kommunerne, der især skal bruge klimaatlasset, men med tiden skal det være offentligt tilgængeligt på internettet for alle borgere.
"Vi har ingen planer om at hemmeligholde de her oplysninger," siger Lars Chr. Lilleholt og fortsætter:
Regeringens nye initiativer:
- Beslutningskompetencen ved behandling af kystbeskyttelsesanlæg samles hos kommunerne frem for den nuværende delte myndighed med Kystdirektoratet (one stop shop).
- Kravene til kystbeskyttelsesprojekter lempes gennem bl.a. ændring af kystbeskyttelsesloven, så grundejere kan kystbeskytte i flere tilfælde og med øget metodefrihed, herunder hård kystsikring.
- Der etableres en fast track for klagesagsbehandling og sættes et loft over behandlingstiden på klagesager om kystbeskyttelse på seks måneder i perioden 2018-2020.
- Der stilles krav i planloven om, at kommunerne skal udpege risikoområder, der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion og sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger, inden byggeri opføres i disse områder.
- Der gennemføres en landsdækkende analyse, som skal hjælpe med at vurdere faren for oversvømmelser og erosion, baseret på tidligere hændelser, samt vejledning om data og værktøjer, som kommunerne kan anvende i planlægning og arbejde med at imødegå oversvømmelse og erosion.
- Der udarbejdes et klimascenarie og klima-atlas med datamateriale for temperatur, nedbør mm. mange år ud i fremtiden, som kommunerne kan bruge i deres planlægning
- Der gennemføres en kortlægning af diger, så beredskabsmyndighederne får adgang til et aktuelt overblik over digernes højde og styrke
- Der udarbejdes en ny vejledning om kystbeskyttelsesmetoder og en ny vejledende model for bidragsfordeling, som vil understøtte kommunerne i spørgsmål om udgiftsdeling mellem ejere i store kystbeskyttelsesprojekter
- Der etableres mulighed for, at kommuner og forsikringsselskaber kan samarbejde om, at borgere i ”røde huse” (boliger, der gentagne gange har været udsat for erstatningskrævende oversvømmelse) potentielt kan få finansieret en ny byggegrund et sted, hvor der ikke er risiko for oversvømmelse.
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
