Så meget koster udflytning af energijob

DOKUMENTATION: Regeringen har nu samlet omkostningerne for udflytningen af statslige arbejdspladser. På energiområdet skønner regeringen, at udflytningen kommer til at koste knap 80 millioner kroner.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og finansminister Claus Hjort Frederiksen kunne tirsdag løfte sløret for, hvad den samlede regning for udflytningen af statslige energjobs forventes at løbe op i.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og finansminister Claus Hjort Frederiksen kunne tirsdag løfte sløret for, hvad den samlede regning for udflytningen af statslige energjobs forventes at løbe op i.Foto: Emil Hougaard / Scanpix
Morten Øyen

En halv million.

Det er det beløb, som regeringen regner med, at det kommer til at koste at udflytte hver enkelt arbejdsplads i Geodatastyrelsen fra København til Aalborg.

Det kom frem, da regeringen tirsdag fremlagde den samlede udflytningsplan for statslige arbejdspladser. Regeringen skønner, at den samlede plan for udflytningen af de næsten 4000 job vil løbe op i knap en milliard kroner, og i gennemsnit vil flytningen af hver enkelt arbejdsplads løbe op i 245.000.

På Energiområdet bliver udflytningen af hele Geodatastyrlesen den dyreste øvelse, mens udflytningen af Energiklagenævnet fra hovedstaden til Viborg skønnes at koste mindst.

En så ambitiøs udflytningsplan, som vi har vedtaget, er ikke billig. Den koster penge.

Claus Hjort Frederiksen (V)
Finansminister

Hjort: Ikke en billig plan
I alt skal der findes næsten 80 millioner kroner på energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lillleholts (V) minsterområde til udflytning af job.

”En så ambitiøs udflytningsplan, som vi har vedtaget, er ikke billig. Den koster penge. For os har det været en politisk prioritering at sikre en bedre fordeling af arbejdspladser over hele landet. Der skal være attraktive statslige arbejdspladser rundt omkring i Danmark,” sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ved præsentationen af tallene.

Ministeriet skal selv finde penge
Af regeringens faktaark om udflytningen fremgår det, at ministerierne i gennemsnit vil få medfinansiering for cirka 45 procent af de samlede transaktionsomkostninger.

”Det betyder samtidig, at de selv skal finde de resterende midler inden for deres eksisterende økonomiske rammer over de næste år,” skriver regeringen.

0:000:00