SE: Lad os få en teknologineutral støtteaftale

Af Jan Lyng Lauridsen
Chef for Kommunikation og Public Affairs, SE

Bred politisk stillingtagen skal sikre de langsigtede rammer for den grønne udbygning. Vi har en dansk tradition for, at der indgås brede forlig på energiområdet.

De seneste år har der dog været et stadigt større fokus på uenighederne. Hvis vi skal skabe opbakning til den grønne omstilling og få truffet de nødvendige beslutninger, så er det nødvendigt, at politikerne kigger fordomsfrit på de aktuelle problemstillinger.

Gør brug af sund fornuft
Det vil gøre det lettere for politikerne at træffe de nødvendige energi- og klimapolitiske beslutninger. Hvis der skal træffes upopulære, men nødvendige beslutninger til gavn for luftkvaliteten omkring os, så skal borgerne kunne se, at vi indretter den øvrige energi- og klimapolitik ved at gøre brug af sund fornuft.

Det kan være svært at forholde sig til, at biler og brændeovne medfører dødsfald og kræftsygdomme, men de påvirker begge luftkvaliteten og er nogle af årsagerne til, at det giver mening at elektrificere hele vores samfund.

Hvis vi vil have danskerne med på denne galej, så skal vi også til at kigge på de direkte omkostninger forbundet med støtten til vedvarende energi, og ikke kun tale i samfundsøkonomi. Når en producent modtager støtte, så kommer den direkte fra skatteopkrævninger.

Vi skal sikre os imod overkompensation og mod, at incitamentsstrukturerne modarbejder de mål, vi har sat os.

Jan Lyng Lauridsen, chef for Kommunikation og Public Affairs, SE

Derfor skal vi være ekstra ansvarlige. Vi skal sikre os imod overkompensation og mod, at incitamentsstrukturerne modarbejder de mål, vi har sat os. Hvis vi kan indrette et fornuftigt støttesystem til vedvarende energi, vil det gavne den grønne omstilling.

Landvind er den billigste elproduktionsteknologi i Danmark. Når elmarkedet begynder at fungere, vil landvind altså være den første teknologi der kan undvære støtte. For at sikre dette mål kræver det formentlig ændringer i en eller flere af følgende: afgifter der medfører større elektrificering, CO2-kvotesystemet og udlandsforbindelser.

Hvis rammerne fungerer, så vil markedet klare resten. Spørgsmålet er, hvad der skal ske i mellemtiden.

Støtte til vedvarende energi er til genstand for konstant debat
Det glæder mig, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) taler for en teknologineutral udbudsmodel.

Det bedste vil være en 100 procent teknologineutral model. Der findes udfordringer, som formentlig kan klares med lidt kreativt tankegods.

For eksempel varierer planlægningsprocesserne kraftigt på tværs af teknologiarter. Dette skal der tages højde for. Vigtigst er det dog, at man ensretter så meget som muligt, så man over få år kan skabe en fuldstændig teknologineutral model uden nævneværdige undtagelser.

Egentlig udløber energiaftalen først 31. december 2020, men støtten til vindmøller på land udløber allerede om 13 måneder. Projektudviklere, der har været i gang med projekter i tre, fire eller fem år, ved altså hverken, om projekterne kan få støtte eller under hvilke forhold, det gør sig gældende.

Projektudviklere, der har påbegyndt projekter kort tid efter energiaftalens underskrivelse i 2012 og som forventes at være færdige med projekterne efter 21. februar 2018 og før 31. december 2020, kan med rette undre sig over de manglende rammer.

For at sikre en god overgang til det nye støttesystem i 2021 bør man derfor have en form for overgangsordning. Man bør i den forbindelse ikke modtage samme støttesats som i dag, men blot have en større sikkerhed for sine projekter og investeringer.

Projekter, der har været undervejs i mange år og som tidsmæssigt ligger inden for energiaftalen, bør med andre ord være støtteberettigede.

Små projekter skal også igennem en udbudsproces
Når det kommer til landvind, kan vi sikre en reel forskønnelse af landskabet, hvis mange små møller erstattes af få store. Møllerne skal samles i større klynger og ikke spredes i små dele ud i alle dele af landskabet.

Omkostningseffektivitet og forskønnelse kræver større projekter. Dertil ser vi gerne et fokus på billiggørelse, både fra producenternes og udviklernes side, men også fra statens. Kompleksitet i planlægningsprocessen medfører dyrere projekter. Det bør man være opmærksom på.

Der er et stort potentiale for at gøre vedvarende energi billigere. 2017 skal bruges til at tage afgørende skridt i denne øvelse, og i SE vil vi gøre, hvad vi kan, for at bidrage til udviklingen.