Statsrevisorerne lukker Dong-sagen

LUKKET: Der kommer ikke en ny undersøgelse af Dong-sagen, fortæller Peder Larsen, formand for Statsrevisorerne. 

Statsrevisorernes formand Peder Larsen (SF) fortæller, at Dong-sagen nu endegyldigt afsluttes. 
Statsrevisorernes formand Peder Larsen (SF) fortæller, at Dong-sagen nu endegyldigt afsluttes. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Daniel Bue Lauritzen

Der kommer ikke en ny undersøgelse af Dong-sagen.

Det slår Statsrevisorerne fast efter at have diskuteret sagen onsdag.

"Vi har besluttet at afslutte sagen. Der kommer ikke mere," siger Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF).

"Vi synes selvfølgelig stadig ikke, at dokumentation er god nok. Men det slog vi jo fast, allerede da den sidste beretning kom. Dernæst kommer, at sagen formentlig aldrig vil slutte. Der er altid nogen, der vil have en mening. Men vi kan ikke blive ved med at undersøge det samme om og om igen, fordi forskellige mennesker mener, at det ikke er gjort godt nok," siger han. 

Beslutningen er taget enstemmigt internt i Statsrevisorerne, fortæller Peder Larsen. 

Nyrup: Skandaløst
Rigsrevisionen fremlagde sin beretning om Dong-sagen 17. maj i år. Her blev Finansministeriet kritiseret for ikke at have levet op til god forvaltningsskik.

Blandt andet havde ministeriet ikke styr på helt centrale papirer i sagen, hvilket komplicerede opklaringsarbejdet. 

Forhenværende statsminister Poul Nyrup (S) sagde onsdag til Altinget, at det ville være en skandale, hvis sagen blev lukket uden opfølgende undersøgelser.

Han påpegede blandt andet, at der ikke er fundet svar på, hvorfor Dong under salget var værdisat, som det var: 

"For det første er den lave vurdering af Dongs værdi på salgstidspunktet fortsat et mysterium. Rigsrevisionen kan ganske enkelt ikke se, hvordan Finansministeriet er nået frem til så lav en pris. Derfor kan man ikke vurdere, om samfundets interesser er blevet varetaget på bedste vis," sagde han. 

Poul Nyrup foreslog at igangsætte en ny undersøgelse, hvor Rigsrevisionen skulle have adgang til alle papirer inklusive dem, der ligger i Dong. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peder Larsen

Fhv. formand (SF) for Statsrevisorerne, revisor
merkonom (Aarhus Købmandsskole 1996), ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 1989)

Poul Nyrup Rasmussen

Protektor, Det Sociale Netværk/headspace Danmark, fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. formand, PES & LORC, fhv. MEP
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00