Sundhed og udlændinge trumfer energi og klima
PRIORITET: Energi- og klimapolitik ligger langt under udlændinge- og sundhedspolitik på vælgernes liste over de vigtigste politikområder. Alternativets vælgere er de mest klima-begejstrede, mens DF's og Konservatives vælgere vægter området lavest.
Tyson W. Lyall
RedaktørDet bliver næppe energi- og klimapolitikken, som afgør det forestående folketingsvalg.
Spørger man vælgerne, ligger politikområdet nemlig langt nede på listen over de emner, som er afgørende for deres stemmeafgivelse ved det kommende valg.
Det viser en Norstat-måling foretaget for Altinget.
Her har kun 13 procent af vælgerne energi- og klimapolitik blandt de tre politikområder, der vægter højest for deres stemmeafgivelse.
Svarene er indsamlet i perioden 15.-18. maj 2015.
I modsætning hertil står sundhed, som med 40 procent indtager førstepladsen på listen. Lige efter følger udlændingepolitik med 33 procent, mens socialpolitik og økonomisk politik deler tredje- og fjerdepladsen med 28 procent.
Bundskraberne er kulturpolitik og forsvarspolitik, som kun er prioriteret af to procent af vælgerne.
Grønne alternativ
Målingen afslører samtidig, at klassens nye drenge i Alternativet er grønne i mere end én forstand.
Blandt de vælgere, som samtidig har angivet, at de vil sætte krydset ved liste Å, peger hele 48 procent også på energi- og klimapolitikken som et af de tre vigtigste politikområder.
Det er præcis dobbelt så højt, som procentdelen for Radikales vælgere, som ellers er de næstmest klimabegejstrede.
Vi spurgte:
Hvilke af følgende politikområder er mest afgørende for din stemmeafgivning ved næste valg? (sæt højst 3 krydser).
Samlet set pegede 13 procent på ”energi- og klimapolitik”.
Fordelt på partier:
Alternativet: 48 procent.
Radikale Venstre: 24 procent.
SF: 20 procent.
Enhedslisten: 16 procent.
Socialdemokraterne: 16 procent.
Kristendemokraterne: 11 procent.
Liberal Alliance: 10 procent.
Venstre: 8 procent.
Dansk Folkeparti: 7 procent.
Det Konservative Folkeparti: 7 procent.
