Sverige åbner for, at staten kan udstede grønne obligationer

ØKONOMI: Den franske stat vil forsøge at udstede grønne obligationer. Det får nu den svenske finansminister Per Bolund (Miljöpartiet) til at nedsætte en kommission, som skal se nærmere på, om Sverige kan gøre det samme.

Den svenske finansminister Per Bolund (Miljöpartiet) ser gerne, at den svenske stat i fremtiden kan udstede grønne obligationer.
Den svenske finansminister Per Bolund (Miljöpartiet) ser gerne, at den svenske stat i fremtiden kan udstede grønne obligationer.Foto: Kristian Pohl/Regeringskansliet

Af Mattias Croneborg, redaktør Altinget | Sverige

Fakta
Hvad nu?

Den svenske regerings kommission, som skal se på grønne obligationer, skal være færdig med arbejdet og forelægge konklusionerne for regeringen senest den 15 december 2017.

I Sverige vil man nu undersøge mulighederne for, at staten kan udstede grønne obligationer. 

"Et stigende antal stater viser, at man ønsker at agere på et marked for grønne obligationer. Frankrig har truffet beslutningen. Og så er det naturligt, at vi også ser på, hvad betingelserne er," siger den svenske finansminister Per Bolund til Altinget.

Han fortæller, at regeringen vil udpege en kommission til at undersøge udviklingen af grønne obligationer. Grønne obligationer er i dag et diffust begreb, men dækker over obligationer, som udstedes af organisationer, der arbejder for bæredygtighed, og gennem obligationerne får penge til at finansiere forskellige projekter om bæredygtighed. Forskellen mellem en grøn obligation og en almindelig obligation er, at udstederen har fastlagt nogle rammer, således at provenuet fra obligationerne anvendes til at finansiere klimafokuserede og miljøvenlige projekter. 

Hidtil har det primært været kvasi-statslige organisationer som Verdensbanken og den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, der har udstedt grønne obligationer. Senest har den største vækst imidlertid været i de kommercielle banker. Og nu forestiller den svenske finansminister Bolund sig også, at den svenske stat kan blive en udsteder af grønne obligationer.

Vi ser allerede nu begyndt at se en udvikling, hvor værdien af grønne obligationer er højere end for almindelige obligationer på det sekundære marked. Det viser, at der er en stort efterspørgsel efter sådanne instrumenter.

Per Bolund (Miljöpartiet)
Sveriges finansminister

"Der er en stor efterspørgsel på de internationale markeder. For at kunne være i stand til at bruge instrumentet, vil vi se på alle muligheder for at udstede flere grønne obligationer," siger Bolund.

Transport og fødevarer
Han vil endnu ikke give bud på offentlige projekter, der kunne finansieres af grønne obligationer, men giver eksempler på to sektorer, hvor en række projekter kan blive aktuelle: Transport- og fødevaresektoren.

Regeringen ønsker med undersøgelsen at få tydeligere retningslinjer og definitioner på plads for grønne obligationer.

"Der er et hurtigt voksende engagement i forhold til grønne obligationer på de finansielle markeder. Imens ønsker investorerne at reducere deres risici alt imens bæredygtighed kommer højere op på dagsordenen. Det er derfor vigtigt, at man får information og viden, så man ved, hvilken slags risici der findes i disse instrumenter," siger Bolund, der forestiller sig efterspørgslen på grønne obligationer kun til tage til på de finansielle markeder. 

"Vi er allerede nu begyndt at se en udvikling, hvor værdien af grønne obligationer er højere end for almindelige obligationer på det sekundære marked. Det viser, at der er en stort efterspørgsel efter sådanne instrumenter," siger finansministeren.

0:000:00