Thomas Danielsen: Regeringens solcelle-indgreb er rettidig omhu

Af Thomas Danielsen
MF og energiordfører, Venstre

Regeringen har for nylig fremsat et lovforslag, der skal begrænse et forventet hul i statskassen på 1,2 milliarder kroner som følge af en solcelleudbygning, der har vist sig at accelerere markant hurtigere end ventet.

Udbygningen med solceller ser ud til at stige til 1.350 MW i 2020, hvilket langt overstiger den politisk aftalte ramme for udbygning med solceller på 918 MW i 2020.

Derfor er det vigtigt, at vi nu tager ansvar og bremser den uhensigtsmæssige udbygning. Med lovforslaget udfaser vi den timebaserede afregningsmodel for afgiftsfritagelse og indfører øjebliksafregning i stedet.

På den måde mindsker vi incitamentet til at opsætte solceller for at spare penge ved at undgå afgifter. Vi undgår således en solcelleudbygning, der løber løbsk. Her er altså i den grad tale om rettidig omhu.

Derfor undrer det mig, at Dansk Energis Jørgen S. Christensen nu kalder løsningen for ”et hasteindgreb”. Lad mig sige det lige ud; det har før været nødvendigt, for såvel røde som blå regeringer, at foretage drastiske ændringer på solcelleområdet.

Lovforslaget er ikke en solcelle-lappeløsning. Den er derimod et altafgørende og konstruktivt step fremad, der forhindrer, at det aftalte loft for solcelleudbygningen overskrides mere end højst nødvendigt.

Thomas Danielsen
MF og energiordfører, Venstre

Men kære Jørgen S. Christensen, jeg ser desværre ingen andre udveje end at punktere nyhedsværdien af dit indlæg i Altinget, for det her er ikke en af dem.

Førsteprioriterer forbrugernes interesser
Efter de gældende regler er egenproduceret el, der forbruges inden for en time, afgiftsfritaget.

Det er jo rart for den enkelte solcelleejer, men knap så rart er det for naboerne, der kommer til at skulle dække hullet i statskassen på 1,2 milliarder kroner. I regeringen ønsker vi ikke at sende regningen videre.

For det er forbrugernes interesser, vi varetager. Derfor er det vigtigt for os at skride til handling nu og ikke på et senere tidspunkt, så vi undgår, at der optages flere anlæg på den ordning, som vi nu lukker.

Lovforslaget har til hensigt at lade øjebliksafregning afløse timeafregningen, hvor forbrugerne stadig har mulighed for at undgå at betale afgifter, såfremt den producerede el forbruges med det samme.

På den måde sidestilles ejere af solcelleanlæg afgiftsmæssigt med elforbrugere uden solcelleanlæg set i forhold til den el, der leveres fra det kollektive net.

Ved tidligere hasteændringer på solcelleområdet var vi på nuværende tidspunkt væsentligt længere i forløbet. Da havde vi ramt isbjerget, før vi lukkede ned for solcelleordningen, hvilket var nødvendigt for at kunne reparere et stort hul i statskassen. Det her lovforslag kommer netop nu – så vi undgår at ramme isbjerget.

Virkeligheden er ligeglad med floskler
Så det virker lidt som om, at Jørgen S. Christensen ikke har forstået formålet med lovforslaget. I sit indlæg efterspørger han en langsigtet løsning, der kan tage hånd om problematikken én gang for alle.

Og her anerkender jeg pointen – netop derfor er nærværende lovforslag en trædesten på vejen mod den brede energiaftale, der er på dagsordenen til efteråret, hvori der vil blive set på muligheder i afgifts- og tilskudsstrukturen.

Men vi har netop brug for trædesten på vejen for at sikre en skudsikker energiaftale, der rent faktisk kan føres ud i livet.

Vi har brug for at kunne sætte handling bag ordene. For virkeligheden er ligeglad med flotte ord og gode intentioner, hvis ikke de har hold i fornuften. Det bør man, som energifaglig, vide alt om.

Lad mig derfor gentage mig selv: Lovforslaget er ikke en solcelle-lappeløsning, som Christensen ynder at kalde den.

Den er derimod et altafgørende og konstruktivt step fremad, der forhindrer, at det aftalte loft for solcelleudbygningen overskrides mere end højst nødvendigt. Vi kan ikke lade stå til, når vi kan se, at vi vil ramme isbjerget.