Udspil fra ny tænketank: 58.000 job i grøn omstilling

KLIMAJOB: En stærk satsning på bioøkonomi og etablering af bioraffinaderier er blandt anbefalingerne fra 3F's grønne tænketank, som ud over at gavne klimaet vil skabe mange nye job i Udkantsdanmark. Regeringen anbefales blandt andet at implementere EU-krav om bioethanol i benzin i en fart.

Regeringen anbefales blandt andet at implementere nye EU-regler om iblanding af 2. generations bioethanol i benzin i en fart. Det vil sætte skub i efterspørgslen, vurderer 3F's grønne tænketank. 
Regeringen anbefales blandt andet at implementere nye EU-regler om iblanding af 2. generations bioethanol i benzin i en fart. Det vil sætte skub i efterspørgslen, vurderer 3F's grønne tænketank. Foto: Colourbox
Søren Elkrog Friis

58.000 midlertidige job i de næste fem år - og 15.000 permanente job.

Ud over en hjælpende hånd til klimaet er det gevinsten ved en stribe af anbefalinger til grøn omstilling, som en ny tænketank nedsat af 3F i dag serverer for offentligheden.

Tænketanken er sammensat af repræsentanter fra ledende virksomheder og centrale organisationer og forskere inden for vedvarende energi og nye energiteknologier. De har haft til opgave at identificere de største potentialer for vækst og beskæftigelse inden for grøn omstilling – omsat i konkrete, økonomisk realistiske tiltag.

"Der bliver altid talt om, at det er alt for dyrt, og om det overhovedet kan betale sig for Danmark. Men det kan det, og det sætter vi nu en tyk streg under med det her arbejde," siger Per Christensen, der er forbundsformand i 3F.

Fakta
De sidder i 3Fs grønne tænketank
  • Per Christensen, fmd. 3F
  • Anders Eldrup, bl.a. formand for Dansk Fjernvarmes tænketank Grøn Energi
  • Anders Stouge, vicedirektør Dansk Energi
  • Anne Grete Holmsgaard, direktør BioRefining Alliance
  • Anne H Steffensen, adm. dir. Danmarks Rederiforening
  • Finn Mortensen, adm. dir. State of Green
  • Ida Auken (R), MF, miljø- og erhvervsordfører
  • John Finnich Pedersen, kommunikationsdirektør Siemens
  • Jørn Jespersen, dir. Dansk Miljøteknologi
  • Lene Lange, professor, dr.scient., DTU
  • Peter Rathje, adm. direktør ProjectZero
  • Thomas Nagy, executive vice president, Supply Operations Novozymes
  • Torben Möger Pedersen, adm. dir. Pension Danmark
  • Ulla Røttger, dir. Amager Ressource Center
  • Arne Grevsen, gruppeformand Den Grønne Gruppe 3F
  • Kim Lind Larsen, gruppeformand Byggegruppen 3F
  • Mads Andersen, gruppeformand Industrigruppen 3F

Grøn industri ligger ikke i de store byer
Tænketankens forslag til grønne initiativer vil især skabe mange nye arbejdspladser i landdistrikterne og dermed modvirke den geografisk set skæve udvikling i Danmark. De nye job vil blandt andet opstå omkring vindmølleindustri, energirenovering og bioøkonomi og vil også komme de kortest uddannede på arbejdsmarkedet til gode.

"For os handler det selvfølgelig også om arbejdspladser og vel at mærke den slags, som ligger uden for de store byer," siger Per Christensen.

Argumentet om, at vi ikke må være dukse i klassen, er ærgerligt lige præcis på det her område. For vi har været dukse, og det skal vi blive ved med at være, men lige nu er vi ved at sætte vores førerposition over styr.

Per Christensen
Forbundsformand 3F

Som eksempel nævner han han biogasanlægget Maabjerg Bioenergy ved Holsterbro, som, hvis det begyndte at lave såkaldt 2. generations bioethanol, alene kunne sikre beskæftigelse til 70 chauffører, som skulle køre halm til anlægget.

"Der er rigtig mange dynamiske effekter, som kan udnyttes på den her måde. Derfor er det fattigt, at den nuværende regering downsizer på alt, hvad der har med grøn energi at gøre," lyder det fra 3F-formanden.

Vil øge benzinpris med 3 øre/literen
Den grønne tænketank foreslår 30 konkrete initiativer. Blandt andet opfordrer den Folketinget til hurtigst muligt at implementere nye EU-regler, som kræver iblanding af 2. generations bioethanol i benzin. 2. generations bioethanol kan udvindes af rester fra landbruget - som for eksempel halm, majsstokke og savsmuld, til forskel fra 1. generations bioethanol, som udvindes direkte af afgrøder, som ellers kunne komme mennesker eller dyr til gode.

Dokumentation

De 30 forslag fra 3Fs grønne tænketank

AFFALD OG RESSOURCER

  • Afklaring af affaldssektorens rammevilkår, herunder ejerformer for affaldsanlæggene.
  • Udvikle en strategisk plan for håndtering af affald på tværs af kommunegrænser.
  • Fælles landsdækkende regler for sortering af affald til genanvendelse.
  • Forenkle lovgivningen, så det bliver muligt at udvikle industrielle symbioser.
  • Tilpasse lovgivningen, så det er muligt at bidrage til systemeksport.
  • Administrationen af transportforordningen skal forenkles og gøres smidig.

BIOØKONOMI

  • Krav om iblanding af 2,5 procent 2G bioethanol i benzinen.
  • Gøre det muligt at etablere et offentligt-privat selskab til integreret bioraffinering.
  • Opstart af grøn bioraffinering.
  • Erstatte importeret soyaprotein med dansk produceret protein.
  • Bioraffinering af affald.

ENERGIRENOVERING

  • En mere grøn BoligJobordning.
  • En løsning på ejer-lejer-paradokset.
  • Kortlægning af kommunernes energiforbrug.
  • Gratis uvildig energikonsulent ordning.
  • Modeller, der garanterer energibesparelser på store energirenoveringsprojekter.
  • Mere efteruddannelse med særlig fokus på energi-renovering og nye teknologier.

FJERNVARME

  • Optimal udnyttelse af fjernvarmenettet i Danmark.
  • Dannelse af et konsortium til systemeksport af fjernvarmeløsninger.
  • Kommunale forsyningsselskabers muligheder for at bistå med eksportarbejde.

VANDTEKNOLOGI

  • Effektiviseringer via driftsoptimeringer og investeringer i innovative løsninger.
  • Total Cost of Ownership som omfatter levetid, energi og holdbarhed.
  • Rollefordeling mellem offentlige vandselskaber og industrien.
  • Offentlige vandselskabers performance inden for energi, klima, miljø og sundhed.
  • Sikre at vandselskaberne aktivt kan bidrage til innovation og markedsføring.
  • Lov om kommunale klimatilpasningsplaner.

VINDENERGI

  • Udnytte det betydelige potentiale for landvind i Danmark.
  • Fælles strategi for havvind i Nordsøen og Østersøen
  • Binde el- og varmesektoren sammen i et nyt sammenhængende energisystem.
  • Øge indsatsen for eksport af den danske energimodel
  • Blive det mest fleksible elektrificerede land i verdenen.
  • Udnytte investeringsmulighederne i Juncker-planen.

Kilde: "GRØN OMSTILLING - vejen til nye job og bedre klima"


0:000:00