Vælgerne: Helveg er under middel

MÅLING: Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) er et godt stykke fra de populæreste ministre, viser en ny måling. Han har haft svært ved at tage vælgerne med storm, vurderer kommentator.

I ny måling vurderer vælgerne klima- og energiminiser Rasmus Helveg Petersens indsats. 
I ny måling vurderer vælgerne klima- og energiminiser Rasmus Helveg Petersens indsats. Foto: Ulrik Jantzen
Morten Øyen

Der er god plads til forbedring, hvis klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen skal være blandt regeringens mest populære.

Fakta
Om undersøgelsen 
Spørgsmålet lød:


"Hvordan vurderer du ministrenes indsats på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er det dårligste og 10 er det bedste?
"

Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1004 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 20.-25. februar 2015. 

Fakta fra Norstat.

Det viser en ny meningsmåling, Norstat har lavet for Altinget. I målingen placerer vælgerne den radikale klima- og energiminister side om side med skatteminister Benny Engelbrecht (S) på en delt 14.-15. plads ud af regeringens 20 ministre.

Hver minister er blevet vurderet på en skala fra 0-10, og her får Rasmus Helveg Petersen i gennemsnit karakteren 4,3. Til sammenligning giver danskerne målingens topscorer, justitsminister Mette Frederiksen (S), en karakter på 5,6.

Målingen viser, at kun én radikal minister er med i top 10, og det er tidligere klima- og energiminiser og nuværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R) på en tredjeplads.

Rasmus Helveg er ikke så godt inde i klimaområdet som forgængeren Martin Lidegaard, men Helveg er mere politisk anlagt og kæmper mere indædt for de grønne synspunkter.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Mere sort ser det ud for Rasmus Helveg Petersen, der foruden den lavere placering også er blandt de ministre, vælgerne har sværest ved at bedømme. 32 procent svarer i målingen, at de ikke ved, hvordan klima- og energiministeren klarer sig. Kun miljøminister Kirsten Brosbøll (S) og udviklings- og handelsminister Mogens Jensen (S) har vælgerne vanskeligere ved at bedømme.

Ifølge politisk kommentator hos Altinget Erik Holstein har Rasmus Helveg Petersen sit at slås med i forhold til vælgerne. Han vurderer dog også, at den nuværende klima- og energiminister er mere politisk end sin forgænger.

"Helveg version 3.0 følger familietraditionen og gemmer sit grundlæggende humoristiske væsen bag en embedsmandsagtig og småarrogant facade. Og så er det svært at tage vælgerne med storm. Rasmus Helveg er ikke så godt inde i klimaområdet som forgængeren Martin Lidegaard, men Helveg er mere politisk anlagt og kæmper mere indædt for de grønne synspunkter. Han scorer sjovt nok bedre hos Socialdemokraterne end blandt sit eget partis vælgere. DF-vælgerne hader ham," skriver han om Rasmus Helveg Petersens placering.

Se hele listen på Altinget: Christiansborg her (kræver abonnement).

 

0:000:00