VedvarendeEnergi: Gør lokalsamfund til medejere af landvindmøller

DEBAT: Landvindmøller ville møde langt større opbakning, hvis lokalsamfundet fik medejerskab og andel i profit fra møllerne. Det skriver VedvarendeEnergi og Middelgrunden Vindmøllelaug, der har gode erfaringer med lokalt ejerskab i vindmølleprojekter.

Af Erik Christiansen, Jonathan Ries og Jens H. M. Larsen
Hhv. formand for Middelgrunden Vindmøllelaug og bestyrelsesmedlemmer i VedvarendeEnergi

Vindmøllerne på Middelgrunden er blevet et symbol på København som verdens grønne hovedstad. De har været i drift i 16 år og bliver af mange set som fast inventar i København. Projektet på Middelgrunden lykkedes dengang, blandt andet fordi lokale initiativtagere og borgere deltog i udviklingen af projektet.

Mere end 8.500 andelshavere bakkede op og investerede i projektet, hvilket medvirkede til en stor lokal og politisk opbakning til at projektet kunne realiseres og blev en del af det København, vi kender i dag.

Ligesom mange andre ældre og lokale mølleprojekter i Danmark står også Middelgrundens Vindmøllelaug foran udfordringer. Møllerne skal renoveres eller erstattes, samtidig med at elprisen er blevet uforudsigelig og støtten fra regeringen efter PSO-afskaffelsen er blevet uklar. Organiseringen af et fremtidigt renoveringsprojekt er dermed en svær opgave.

Bag Middelgrundens Vindmøllelaug står mange erfarne og entusiastiske personer, der vil prøve at bringe Middelgrundens vindmøller ind i den næste fase.

I andre dele af landet ser det mindre positivt ud, og mange andre vindmølleprojekter står foran udfordringer. Mange steder i landet præges debatten og udviklingen af modstanderne af nye vindmølleprojekter.

Møller møder modstand i kommunerne
Esbjergs borgmester tror efterhånden ikke længere på, at der bliver opført flere landvindmøller i kommunen på grund af modstand fra befolkningen. Også i Tønder Kommune stemte man i starten af i år mod et større vindmølleprojekt.

Årsagerne til modstanden er forskellige. Nogen fremhæver støj og synet af vindmøller, som problemer. Andre modarbejder vindmøller ud for kysterne, blandt andet fordi man frygter, at de kan skræmme turister væk. I andre dele af landet frygter man, at vindmølleprojekter finansieret af de store energiselskaber vil udelukke lokalbefolkningen fra medindflydelse, og at man ikke bryder sig om at overskuddet vil gå til investorerne og ikke til lokalsamfundet. 

Mens Kræftens Bekæmpelse stadig undersøger mulige helbredsgener for dem, der bor tæt ved vindmøller, ser andre kystnære vindmøller som en turistattraktion, som kunne tiltrække flere turister. Kendetegnet ved mange projekter er en større splittelse mellem dem, der støtter projekterne, og dem, der er modstandere af især større vindmølleprojekter.

Man kunne argumentere for bare at finde andre kommuner at sætte vindmøllerne op i, eller sætte dem alle til havs. Men vi skal hellere tage de forskellige bekymringer alvorligt, hvis vi vil omstille Danmark til 100 procent vedvarende energi hurtigst muligt og uden unødvendigt fordyrende havmøller.

Vindmøllestrøm er en af de centrale vedvarende energikilder i omstillingsregnskabet. Landvindmøller er den billigste løsning i forhold til havbaserede vindmøller.

Så hvis der fremover er for meget modstand mod at sætte vindmøller op på land, bliver den grønne omstilling dyrere for os alle sammen. Ikke kun økonomisk vil det være en fordel at sætte flere vindmøller op på land - også i forhold til tempoet i den grønne omstilling og i forhold til vedligeholdelsen vil det gavne os alle. Men det kræver lokal opbakning til land- og kystnære vindmøller.

Nye vindmøller skal gavne lokalsamfundet
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi har igennem mange år set større lokal opbakning for modeller, hvor kommunerne og de lokale borgere er involveret i planlægningsprocessen og får direkte økonomiske fordele ved projekterne.

Derfor er det ikke overraskende, at lokale modarbejder store vindmølleprojekter som Nørrekær Enge syd for Limfjorden, hvor man lokalt frygter at blive udelukket fra de fremtidige gevinster ved vindmøllerne, hvis en stor investor ”sætter sig” på placeringerne.

Nørrekær Enges Vindmølleforening arbejder for ”et lokalt medejerskab til vindmøllerne i Nørrekær Enge i form af møller til en lokal, almennyttig fond, hvis formål skal være at støtte lokal udvikling i området”. Nørrekær Enges Vindmølleforening er altså ikke imod at stille flere vindmøller op, men vil med den nuværende modstand sikre medejerskab og fremtidige indtægter for lokalsamfundet.

Fondsmodeller, hvor det er de lokale borgere og kommunalbestyrelsen, der afstemmer uddeling af fondsmidler til fordel for lokalsamfundet, kan gavne både investorer, der kan gennemføre et projekt med lokal opbakning, men også et lokalsamfund, der har medejerskab i projektet og kan få en langsigtet økonomisk gevinst ved at støtte projektet.

Mange borgere vil gerne investere i lokale vedvarende energiprojekter. Det viser blandt andet Middelgrundens Vindmøllelaug, som fejrede sit 20 års jubilæum med over 400 medlemmer for nogle uger siden og stadig har flere tusind andelshavere i dag.

Desværre er reglerne for f.eks. vindmøllelaug eller fonde alt for komplekse og uigennemskuelige. Vi har brug for et system, der prioriterer de lokalt ejede og styrede projekter med bedre vilkår, tidlig støtte til lokale borgergrupper og uvildig rådgivning.

Regeringen skal sikre fordele til lokalt organiserede projekter
Når regeringen snart skal forhandle om nye afregningsregler for landvindmøller, anbefaler vi, at der gives fordele til projekter organiseret af lokale borgere og foreninger, og hvor udbyttet kommer lokalsamfundene til gode. Fra EU er der netop foreslået, at sådanne lokale energifællesskaber får bedre betingelser end almindelige kommercielle investorer, der ikke tager lokale hensyn.

Det vil gavne både lokalsamfund rundt omkring i landet og den generelle støtte til den grønne omstilling. 

Anbefalingerne gælder ikke kun vindmølleprojekter. Hvis vi vil gennemføre omstillingen til 100 procent vedvarende energi hurtigere end til år 2050, så skal der ikke kun sættes fokus på landvindmøller og større havbaserede vindmølleparker.

Vi skal også fremme projekter med fokus på andre vedvarende energikilder som solceller. Vi skal omstille vores transportsektor, hvis udledning stadig er stigende. Og vi skal forsat have fokus på energibesparelser. Al energi, vi kan spare, reducerer nemlig antallet af vindmøller eller solceller, vi har brug for.

Hvis vi sætter betydeligt mere fart på omstillingen og elektrificerer Danmark, kan vi godt blive CO2-neutrale i Danmark langt før 2050. Det har VedvarendeEnergi vist i forslagene om omstilling af Danmark indtil 2030. Desværre mangler rammerne for en hurtigere omstilling end 2050.

Det er ikke de tekniske løsninger, der er problemet, men derimod en manglende politisk vilje, som gør det svært for lokale initiativer, kommuner og virksomheder at implementere løsningerne. Realiseringen af forslagene vil ikke kun spare os penge, men også beskytte klimaet, mindske forurening, betyde flere lokale arbejdspladser og skabe fællesskab gennem flere lokale projekter og mere lokal produktion.

Eksemplerne fra Nørrekær Enge og København viser, at der er stor lokal opbakning, hvis lokal medbestemmelse og medejerskab sikres. Det skal tænkes med, når partierne snart skal forhandle et nyt energiforlig. Lad os sikre en bred opbakning for en hurtig grøn omstilling i Danmark med lokalt drevne vedvarende energi projekter.

Forrige artikel Eksperter: Vi kan ikke vente på, at forbrugerne løser klimakrisen Eksperter: Vi kan ikke vente på, at forbrugerne løser klimakrisen Næste artikel Forsker: Vores klimapolitik er ineffektiv og selvmodsigende Forsker: Vores klimapolitik er ineffektiv og selvmodsigende
  • Anmeld

    Henning Bo Madsen, NOAH Community Power

    Gode grønne kræfter er klar

    Hvis politikerne, administrationen og elselskaberne er villige til at lave fornuftige rammer - økonomisk og administrativt - for lokal forbrugerejet el-produktion. Ja, så er der mange gode kræfter, der venter på at etablere solcellelav. Kommuner vil gerne dække deres forbrug med solenergi. Decentrale fjernvarmeværker integrere sol og vind i produktionen, hvorfor ikke give de forbrugerejede værker gode betingelser for at erstatte naturgas med vindmøller og solceller til el-produktion, Boligforeninger over hele landet venter bare på rimelige betingelser.

  • Anmeld

    Jens Peter Hansen · Medlem af Randers Byråd (V) & energipolitisk senioranalytiker, Danmarks Vindmølleforening

    Ja til lokalt medejerskab - men hvordan?

    Vi politikere lytter jo til borgerne (og hører især de der råber højest), hvorfor det absolut vil virke fremmende på villigheden til at planlægge for vindmøller, såfremt lokale borgere tager tetén med at etablere vindmøller.

    Ja - der er brug for et system, der prioriterer de lokalt ejede og styrede projekter med bedre vilkår og tidlig støtte til lokale borgergrupper - men hvordan?

    Hvad skal der til, for at vi kommer derhen? Her er forslag til nogle elementer:

    Tidligere var der et statslig rejsehold, der hjalp kommuner i vindmølle sager. Nu er der behov for et rejsehold, der proaktivt hjælper borgere med at udvikle vindmølle projekter - og hjælper med at invitere de professionelle med ind - vel at mærke på borgernes præmisser.

    Kommunerne bør i deres KP17 planlægning - ud over at udpege vindmølleområder - lade en dør stå åben, så der er mulighed for at udvikle projekter, hvor vindmøller samtænkes med oprydning i tomme boliger og/eller døende områder. Ringkjøbing-Skjern har vist vejen i den henseende.

    Et enkelt tiltag vil være en gradueret fritagelse for el-afgiften for naboer til vindmøller. 100 % afgiftsfritagelse til naboer tættere på end < 5 x møllehøjde og derfra en faldende afgiftsreduktion ud til xx km. Staten vil miste et beskeden provenu, men det er omvendt staten, der scorer gevinsten, når der sættes landvind op frem for den dyrere havvind.

    Og endelig så jeg gerne en projektudvikler, der turde forsøge at overlade det til lokalsamfundet at fordele penge til jordleje, værditab, indskud i lokal fond etc. Beskeden til lokalsamfundet kunne være "Jeg vil gerne sætte møller op i cirka dette område, og her er xx millioner, som jeg håber I kan finde ud af at fordele, så projektet realiseres".

  • Anmeld

    Henning Bo Madsen, NOAH Community Power

    Hent inspiration fra Skotland

    I vores vestlige naboland Skotland har men med godt resultat etableret en model for støtte til lokal community energy. Foreløbigt har man nået ca. 600 MW community energy og nu er målet 1000 MW.
    Der er en særlig støttesystem CARES, som implementeres af consortiet Local Energy Scotland. se f.eks. beskrivelsen her http://www.localenergyscotland.org/