Venstre føler sig underløbet af Helveg

INTERVIEW: Venstre mener, den nye klimaminister, Rasmus Helveg Petersen (R), underløb partiet i forløbet om aftalen bag klimaloven. Lars Chr. Lilleholt (V) meddelte torsdag eftermiddag til ministeren, at Venstre vil stemme imod.
Venstre mener ikke, 40 procents CO2-reduktion i 2020 kan ske, uden det koster arbejdspladser.
Venstre mener ikke, 40 procents CO2-reduktion i 2020 kan ske, uden det koster arbejdspladser.Foto: www.ft.dk
Morten Øyen
Det gik stærkt, da klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen torsdag kunne præsentere den fire dage gamle SR-regerings første store aftale. Faktisk for stærkt, ifølge Venstre.

Det er nemlig kun kort tid siden, at den tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) præsenterede Venstre for sit bud på en klimalov. Torsdag eftermiddag var partiet så inviteret til nye forhandlinger, men torsdag morgen kunne Venstre konstatere, at den nye minister allerede havde lavet en aftale med SF, Enhedslisten og Konservative.

"Jeg er meget overrasket over den debut, som den nye minister har fået. Vi har tradition for meget brede aftaler på energiområdet. Og det, vi oplever, er, at han laver en aftale uden om Venstre, til trods for at vi før har lavet aftaler sammen på området," siger Venstres klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt og fortsætter:

"Vi havde indledt en dialog om loven med den tidligere minister. Den var ikke afsluttet, før vi oplevede, at den nye minister torsdag morgen sammen med nogle partier gik ud og præsenterede, at de havde en aftale."

I Venstre mener man ligefrem, at partiet er blevet "underløbet".

Fakta
Det indeholder aftalen

1) Etablering af et uafhængigt, fagligt baseret Klimaråd
2) Årlig klimapolitisk redegørelse til Folketinget
3) Proces for fastsættelse af nationale klimamålsætninger
4) Finansiering af klimalov og Klimaråd

Med klimaloven forpligtes klima- og energiministeren til mindst hvert 5. år at fremsætte nationale klimamålsætninger med et perspektiv på 10 år. Klimarådet skal ifølge aftalen nedsættes per 1. januar 2015 og mindst en gang hvert år komme med anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen. Ifølge aftalen skal klimarådet have et budget på 12 millioner kroner om året. Udgifterne skal dækkes gennem finansloven for 2015.


Kilde: Klima- og Energiministeriet

"Det synes jeg ikke er en god debut for en minister. Hvis han vil et bredt samarbejde med Venstre, så kræver det mere troværdighed i de her forhandlinger," siger Lars Chr. Lilleholt.

Støtter klimaråd
Da Venstre kom til forhandlingsmødet i ministeriet torsdag eftermiddag, blev det meddelt, at man ikke har tænkt sig at stemme for klimaloven. Der er ellers ting i klimaloven, partiet også godt kan lide.

Derfor bliver det at stemme for klimaloven også det samme som at støtte op om deres aftale.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Klima- og energiordfører

"Det kan da godt være en god ide at nedsætte et klimaråd. Det vil vi ikke afvise. Den del af lovforslaget kan der godt være noget mening i. Så vi får noget viden om, hvad der er de billigste forslag til reduktioner," siger Lars Chr. Lilleholt.

Venstres store problem med loven er, at den lægger op til yderligere CO2-reduktion end det, som allerede er aftalt med energiaftalen.

"Vi stemmer imod, fordi vi frygter, det vil blive dyrt for virksomheder og de private husstande at nå en målsætning om 40 procent CO2-reduktion i 2020. Vi har allerede sikret 34 procent med energiaftalen, og i EU er målsætningen kun 20 procent. Så Danmark er allerede duks i denne sammenhæng. At gå længere op vil komme til at koste arbejdspladser, det kan simpelthen ikke ske uden. Og det bliver især landbrug, de private husstande og transporten, som kommer til at lægge for. Det er der, hvor vi i dansk lovgivning har mulighed for at påvirke CO2-udslippet."

0:000:00