Vestjyder betaler elregning for fællesskabet
CASE: De mange vindmøller i Vestjylland producerer ofte mere strøm, end elkunderne i området har brug for. Når strømmen skal sendes videre til en anden region, ender de lokale beboere med en millionregning.
Kasper Kaasgaard
RedaktørDer blæser en vældig vind ude fra vest. Derfor står der mange landvindmøller i Vestjylland, og det er de glade for i NOE, som er et elforsyningsselskab beliggende i Holstebro. Men det er ikke en ren solstrålehistorie.
Der er omkostninger forbundet med at have vindmøller, og fordi de som en del af den grønne omstilling kommer os alle til gavn, får elselskaberne dækket udgifterne til at etablere ledningsnet i forbindelse med vindmøllerne. De penge bliver hentet over PSO-afgiften. Men når det kommer til driftsudgifterne af disse ledningsnet, hæfter elselskaberne selv.
Når vindmøllernes produktion overstiger det lokale forbrug, ledes den overskydende strøm videre til andre områder gennem såkaldte opsamlingsnet. Det er udgifterne til disse net, elselskaberne er utilfredse med.
”Det betyder, at vores elpriser skal dække nogle omkostninger til et net, som udelukkende betjener vindmøller. Vindmøller har vi jo, fordi vi har en landspolitik, der siger, vi skal gøre noget for energien,” siger direktør for NOE, Flemming Poulsen, med hentydning til, at udgifterne ifølge ham bør dækkes nationalt.
Højere udgifter end normalt
Ifølge hans egne beregninger løber det for NOE op i minimum 2-2,5 millioner kroner om året – penge, som i dag hentes blandt de cirka 28.000 husstande, selskabet forsyner. Beregningerne har Flemming Poulsen lavet på baggrund af de tal, Energitilsynet bruger til at beregne de samlede driftsomkostninger for elforsyningsselskaber.
Det drejer sig konkret om udgifter til overvågning og reparation af disse ledninger, samt anvisninger, når der skal foretages gravearbejde i nærheden af ledningerne.
Fordi møllerne lægger stort pres på ledningsnettet, når det blæser meget, oplever NOE oftere problemer med opsamlingsnettene end ved ledninger, der ikke bruges til vind. De muffer, der samler ledningerne under jorden, kan ikke altid klare belastningen.
”I starten sagde leverandøren, at vi havde samlet mufferne forkert. Det troede vi så på, indtil der sprang endnu en, som var samlet af en anden medarbejder. Så begyndte vi at se, der var noget andet galt,” siger Flemming Poulsen.
