Debat

Vigtigt med både land- og havvind i energisystemet

DEBAT: Indføres teknologineutrale udbud som den bærende tilskudsmodel i energipolitikken fremadrettet, risikerer vi at løbe ind i en række uforudsete konsekvenser for strukturen i vores energisystem. Det skriver Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, i et svar til SE Blue Renewables.

Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jan Hylleberg,
Adm. direktør for Vindmølleindustrien

Fakta
Bland dig i debatten! 

Send dit indlæg til [email protected]

Etableringen af et konkurrencedygtigt, forsyningssikkert og VE-baseret energisystem er en opgave, som tager mange år at fuldføre. I Danmark er vi langt hen af vejen lykkedes med de to første elementer, og vi har taget vigtige skridt i retning af også at blive helt VE-baseret. De tre elementer er bærende i diskussionen af fremtidens energisystem. Skal vi have energi til en skarp pris? Skal vi have renest mulig energi? Eller handler det alene om at have en sikker og konstant energiforsyning og herunder være uafhængig af importeret energi?

Uanset hvilket motiv, der vejer tungest, er vedvarende energi produceret af vores nationale og frit tilgængelige vindressourcer en afgørende brik. I Danmark er landvind den absolut billigste teknologi, når der bygges nyt, og det taler for, at vi i Danmark udnytter teknologien mest muligt. En omkostningseffektiv energipolitik, som Rasmus Christensen fra SE Blue Renewables efterlyser i Altinget, er dog ikke ensbetydende med, at Danmark udelukkende skal satse på én bestemt teknologi. Det skal vi ikke af den simple årsag, at vi ikke kan dække vores fremtidige energibehov alene ved brug af én, uanset hvor stort det teoretiske potentiale for udbygningen med en given teknologi er.

Teknologineutralitet udfordrer udviklingen
Fordi ingen energiteknologi, hverken vind, sol eller biomasse, kan stå alene, giver det god mening at satse på landvind i kombination med bl.a. havvind, der i disse år modnes markant og dermed falder i pris, som Jakob Askou Bøss fra DONG Energy beskrev i Altinget for nylig. Kombinationen af havvinds faldende pris og potentiale gør, at land- og havvind er et uadskilleligt makkerpar i fremtidens energisystem.

Ud over udfordringen for energisystemet med primært én VE-kilde, overlader vi samtidig teknologiudviklingen til andre lande og afviger dermed fra det ansvar, som vi herhjemme igennem en årrække har taget ved at modne vindteknologien på tværs af land og hav med det store udviklings- og eksportpotentiale, det har givet danske virksomheder.

Jan Hylleberg
Adm. direktør for Vindmølleindustrien

Indføres teknologineutrale udbud som den bærende tilskudsmodel i energipolitikken fremadrettet, risikerer vi at løbe ind i en række uforudsete konsekvenser for strukturen i vores energisystem. Teknologineutrale udbud risikerer at forstærke det, vi godt ved, nemlig at landvind er billigst, men at de projekter, der vinder støtten, ikke alle kan blive realiseret ude i kommunerne af plads- og planlægningsmæssige årsager.

Set fra et industrisynspunkt er der endvidere en risiko for, at vi efterlades i en situation, hvor de dyreste energiteknologier, som biogas og solceller, men også havvind, havner længere nede på investorernes indkøbslister, da investeringerne vil flyde mod landvind som den billigste teknologi. Ud over udfordringen for energisystemet med primært én VE-kilde, overlader vi samtidig teknologiudviklingen til andre lande og afviger dermed fra det ansvar, som vi herhjemme igennem en årrække har taget ved at modne vindteknologien på tværs af land og hav med det store udviklings- og eksportpotentiale, det har givet danske virksomheder.

Vindmølleindustriens politiske mål er, at vind skal blive uafhængig af støtte, hvilket landvind er den teknologi, som er tættest på, mens havvind har en lidt længere vej igen. Indtil den dag kommer, er der behov for fortsat styring af ambitionerne for udbygning med havvind. I Danmark har vi alle muligheder for at udvikle vind som fremtidens energiteknologi. Vi har også alle muligheder for via internationale samarbejder at udvikle fremtidens europæiske udbuds- og støttesystemer, således at vi fra dansk side maksimerer såvel det danske vindpotentiale samt det potentiale, vind giver for industriudvikling i Danmark.

Rammer og retning
I Danmark er vindpotentialet stort, og det er for både land- og havvind i praksis alene den politiske vilje til at planlægge for vind, der sætter rammen for potentialet. Energiaftalen sætter et mål for 2020, og om lidt skal et nyt Folketing diskutere, hvordan ambitionerne for 2030 skal se ud. Derfor er der store muligheder for virksomheder, der ønsker at stille vindmøller op i Danmark allerede i dag.

Ved at politikerne løbende stiller energibranchens aktører langsigtede og klare rammer i sigte, vil energibranchen også levere billigere energi til danskerne. Vejen er naturligvis ikke uden udfordringer og overvejelser, og bl.a. den hjemlige afgifts- og tilskudsanalyse, den europæiske PSO-strid, det kuldsejlede europæiske kvotemarked og en ny energiunion er alle emner, som fremadrettet skal håndteres, samtidig med at vi fortsat bygger vindenergi til lands og havs.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Serup Hylleberg

Viceadministrerende direktør, Green Power Denmark
cand.polit. (Københavns Uni. 1991), emba (CBS 2002)

0:000:00