Debat

Vindmølleindustrien: Vindvejen er det rationelle valg

DEBAT: Når det nordeuropæiske el-marked bliver vinddomineret, er det sund fornuft, at Danmark udnytter vindenergien ved at elektrificere varme- og transportsektorerne. Desværre fører det forældede danske afgiftssystem til fejlinvesteringer i fortidens bioenergiløsninger, skriver Vindmølleindustrien.

Det er sund fornuft at sikre forsyningssikkerheden på den billigste måde i samarbejde med vores nabolande. Alternativet er&nbsp;afhængighed af import af olie, kul, gas og biomasse fra fjerne lande til ustabile og uforudsigeligt svingende priser, skriver energiøkonomisk konsulent i Vindmølleindustrien,&nbsp;Martin Risum Bøndergaard.&nbsp;<br><div>&nbsp;</div>
Det er sund fornuft at sikre forsyningssikkerheden på den billigste måde i samarbejde med vores nabolande. Alternativet er afhængighed af import af olie, kul, gas og biomasse fra fjerne lande til ustabile og uforudsigeligt svingende priser, skriver energiøkonomisk konsulent i Vindmølleindustrien, Martin Risum Bøndergaard. 
 
Foto: Dong Energy
Tyson W. Lyall

Download foto i høj opløsning

Ansat på Altinget siden 2010. 

Uddannelse: Cand.comm. (2015). MA. International Relations, Uni. of Westminster (2013). BA. Socialvidenskab & Journalistik, RUC (2011).

Twitter
Linkedin

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Martin Risum Bøndergaard
Energiøkonomisk konsulent, Vindmølleindustrien.

Danmark er ikke en ø, men også på energiområdet en lille åben økonomi, der ligger midt i et vinddomineret nordeuropæisk energisystem.

Danmark er omgivet af lande, der har adgang til store vindenergiressourcer, som de naturligvis har tænkt sig at udnytte. I Sverige er der nu mere vindenergi end i Danmark, og alene i Nordtyskland vil vindenergiproduktionen i 2020 være 4 gange større end i Danmark.

Det har naturligvis betydning for Danmark, og det vil derfor være en fornuftig ’no regrets’-mulighed at indrette vores energisystem, så vi nyttiggør de store mængder vindenergi, som strømmer gennem Danmark.

Når vindenergien i de kommende år blæser ind over Danmark, kan vi enten beslutte at udnytte den ved at investere i vindmøller, varmepumper, elbiler og generel elektrificering og modernisering af samfundet, eller vi kan lade stå til og kravle tilbage i jordhulerne med fortidens bioenergiløsninger.

Martin Risum Bøndergaard
Energiøkonomisk konsulent, Vindmølleindustrien

Det er konklusionen i Energinet.dks nye rapport ’Energikoncept 2030’, hvori det samtidigt konkluderes, at disse ’no regrets’-indsatser bliver endnu mere omkostningseffektive, hvis vi samtidigt selv fortsætter vindenergiudbygningen i Danmark frem for at satse på import af bioenergi. Vindvejen er altså det rationelle valg for dansk energipolitik.

Vindvejen eller afvejen
Selvom vindvejen er det oplagte og omkostningseffektive valg, så kræver det, at man politisk beslutter at rydde en række sten af vejen. Ikke mindst vores nuværende og forældede energiafgiftssystem, som modarbejder brugen af store varmepumper, fordi el-forbruget er pålagt høje afgifter, mens biomasse som træpiller og flis er afgiftsfritaget.

Det resulterer i, at der i varmesektoren i disse år investeres massivt i fliskedler og træpillefyr til kollektiv og privat opvarmning. Det er til trods for, at alle er enige om, at vi skal have elektrificeret varmesektoren, så danskerne kan varme sig ved at udnytte den billige vindmøllestrøm.

Desværre har vi i denne valgperiode set, hvordan varmesektoren landet over går med stormskridt ad ’bioenergi-afvejen’. Fliskedler producerer kun varme afkoblet fra el-systemet og er dermed en teknologisk primitiv og uhensigtsmæssig vej at gå, idet opvarmningsformen hverken udnytter de begrænsede biomasseressourcer effektivt eller sikrer den ønskede elektrificering af varmesektoren – men tværtimod afkobler fjernvarmesektoren fra elsektoren.

Når vindenergien i de kommende år blæser ind over Danmark, kan vi enten beslutte at udnytte den ved at investere i vindmøller, varmepumper, elbiler og generel elektrificering og modernisering af samfundet, eller vi kan lade stå til og kravle tilbage i jordhulerne med fortidens bioenergiløsninger.

I Vindmølleindustrien mener vi, at bioenergien spiller en vigtig rolle i et vinddomineret energisystem, men kun gennem en begavet og energieffektiv brug, hvor synergien på tværs af energiteknologierne udnyttes.

I næste valgperiode må politikerne endnu engang tage arbejdshandskerne på og hurtigst muligt stoppe de mange fejlinvesteringer blandt fjernvarmeværker og husholdninger landet over. Der er akut behov for en mere lige beskatning af el og brændsel til opvarmning, så hele energisystemet kan gå vindvejen.

Vind uden grænser sikrer forsyningssikkerhed til laveste pris
Når Nordeuropa går vindvejen, er det ikke kun sund fornuft at skabe et fleksibelt dansk energisystem, hvor der er sammenhæng mellem el-, varme, og transportsektorerne. Også mere internationalt sammenhængende el-markeder er den rationelle vej at gå. Via en øget sammenkobling af el-markederne kan vi sikre forsyningssikkerheden ved at udnytte, at vinden altid blæser et eller andet sted.

Dermed får vi mindsket behovet for, at hvert land har sin egen backup overkapacitet i form af termiske kraftværker, som skal have tilskud for at ’lave ingenting’. Jo mere vi forbereder os til den vinddominerede fremtid ved at styrke el-handlen over grænserne og fremme fleksibelt forbrug, jo færre kraftværker på ’passiv forsørgelse’ har vi brug for, og jo billigere og mere konkurrencedygtig bliver fremtidens grønne energisystem.

At vindenergien er det rationelle valg, gælder ikke kun set ud fra en energisystemsbetragtning, hvad angår forsyningssikkerhed, omkostningseffektivitet, energieffektivitet og grøn omstilling.

Det gælder i høj grad også, når det handler om arbejdspladser. Som Energinet.dk ved flere lejligheder har konstateret: ”Fremtiden i Nordeuropa er vinddomineret. Danske politikere skal alene beslutte om vindmøllerne også fremover skal stå i Danmark”. Her er det sund fornuft, at vi også får beskæftigelsesgevinsten af at placere vindmøllerne på dansk grund.

Det er sund fornuft at sikre forsyningssikkerheden på den billigste måde i samarbejde med vores nabolande frem for at være afhængig af import af olie, kul, gas og biomasse fra fjerne lande til ustabile og uforudsigeligt svingende priser. 

Vindvejen er job i Danmark
Vindenergi ved vi, hvad koster, for vi bygger den selv. Danmark har Europas vel nok billigste vindenergi både til lands og til vands. Det bør udnyttes gennem politisk opbakning til at fortsætte vindudbygningen også efter 2020.

Det er den mest omkostningseffektive vej at gå, og samtidig udbygger vi vores styrkeposition med de mere end 30.000 tilhørende arbejdspladser i vindmøllebranchen, som fortrinsvis ligger uden for hovedstadsområdet.

Hvis vi – ikke mindst med hjælp fra en afgiftsomlægning – bliver bedre til at udnytte vindenergien, så stiger værdien af vindenergien, og tilskuddet vil så løbende kunne nedtrappes. Se, det er en vindrig vejrudsigt, der er værd at planlægge efter.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00