Virksomhed: Her er vores atomreaktor

Af Kaspar Hewitt Klenø
COO, Seaborg Technologies og Ph.d. i fysik

I forrige indlæg lagde jeg grunden for, hvorfor moderne atomkraft er afgørende i kampen mod klimaforandringer. I dette vil jeg komme nærmere ind på hvordan.

Da vi grundlagde Seaborg Technologies for at designe en ny type atomreaktor, var vores krav til den at den: 

• Ikke kan løbe løbsk
• Ikke kan smelte ned
• Ikke kan bruges til atomvåben

Men at den derimod:

• Kan brænde atomaffald af
• Kan benytte thorium
• Kan laves lille og masseproduceres billigt

Det har vi vist kan lade sig gøre, og her er hvordan.

Her er løsningen
Seaborgs reaktor er en såkaldt smeltesaltsreaktor. Det vil sige, at brændslet er opløst i et flydende salt, og dermed er brændslet og dets kølemiddel det samme.

Det er sikkerhed, der er baseret på simpel fysik, i stedet for computerstyrede anordninger som kan svigte.

Kaspar Hewitt Klenø
Kaspar Hewitt Klenø COO, Seaborg Technologies

Et af de vigtige sikkerhedsprincipper er, at reaktoren er designet til kun at kunne holde en kernereaktion kørende ved, at alle parametrene er i balance. Hvis for eksempel temperaturen bliver for høj, fordi kernereaktionen kører for hurtigt, vil varmen få saltet til at udvide sig. Da brændslet er opløst i saltet, som nu fylder mere, er der plads til mindre brændsel i reaktorkernen, og dermed stopper kernereaktionen. Det er sikkerhed, der er baseret på simpel fysik i stedet for computerstyrede anordninger, som kan svigte.

Reaktoren kan ikke smelte ned. Da brændslet er flydende, vil der ved et totalt kølesvigt som i Fukushima ikke ske en farlig overophedning; brændslet vil blot smelte sig gennem en sikkerhedsventil og dræne ned i en sikret opbevaringstank, hvor henfaldsvarmen vil blive passivt kølet af omgivelserne.

Reaktoren er designet til at køre på det langtidsradioaktive affald fra gamle atomkraftværker og på den måde endegyldigt destruere det. I lande som Danmark uden store lagre af gammelt affald kan den i stedet køre på kommercielt tilgængeligt uran.

Da saltet kan holde sig flydende ved meget høje temperaturer uden overtryk, er reaktoren designet til at køre ved atmosfærisk tryk. Det gør, at man kan lave den meget simplere og mindre end de konventionelle kæmpereaktorer. Lille nok til at kunne masseproduceres på en fabrik med dertilhørende kraftige besparelser.

Potentialet i thorium
Thorium er et lettere grundstof end uran og har et stort potentiale som reaktorbrændsel. I naturen er der mere end 500 gange så meget thorium end den spaltbare del af uran, uran-235. Der er dermed nok til at kunne drive hele den menneskelige civilisation i mange tusinde år. Samtidig er det jævnt fordelt over jorden, så alle vil have adgang til ressourcen.

Lige så vigtigt er, at energiproduktion på thorium ikke danner det problematiske og langtidsradioaktive transuranske affald, som for eksempel plutonium. Det betyder, at restproduktet fra en reaktor som kører på thorium kan nøjes med at blive placeret på et mellemlager i en overskuelig tidsperiode og er dermed langt mere håndterbart end traditionelt atomkraftaffald, som skal lagres i ti- eller hundredetusinder af år.

Men udfordringen ved thorium er, at det faktisk ikke er et spaltbart materiale fra naturens side. Det skal oparbejdes i en reaktor, før det kan bruges, og derfor skal en thoriumreaktor startes på noget andet. Vi har derfor designet vores reaktor til at blive startet på gammelt affald suppleret med thorium. Henover årene vil mere og mere thorium blive oparbejdet, indtil der er nok til, at reaktoren kan køre udelukkende på det.

Danmark skal bidrage med mere forskning
Jeg kunne fortsætte med at gå i detaljer længe endnu, men det vigtige er, at vi med denne teknologi kan løse atomkraftens problemer med affald, sikkerhed, økonomi og ikke-spredning. Men teknologien er ikke færdigudviklet, og det kræver både forskning og udvikling, som Danmark kan bidrage med.

Det meste af verden, FN og flertallet i Altingets debatpanel anerkender i dag, at atomkraft er nødvendigt i den globale klimakamp. Verdens problemer med forurening og CO2 er i dag meget alvorlige, og de skal tages seriøst. Fjenden er de fossile brændstoffer, ikke andre grønne teknologier, så vi skal ikke lægge alle æg i en kurv.

Som vi ser det, er det vores ansvar at bidrage på det her punkt.