Vismand: Energiafgifter påvirker incitamentet til at arbejde

Af Lars Gårn Hansen
Professor og miljøøkonomisk vismand

Den sidste del af Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet blev uden større ståhej offentliggjort fredag eftermiddag lige op til manges sommerferie.

Det er godt, at der nu er startet en diskussion af den sidste delanalyse, for der ligger et stort arbejde bag de tilsammen seks delrapporter. Det er også et arbejde, der overordnet set fortjener ros. Afgifts- og tilskudsanalysen er med til at give et godt grundlag for en påtrængt reform af afgifter og tilskud på energiområdet.

Afgifts- og tilskudsanalysen dokumenterer, at mange afgifter og tilskud på energiområdet ikke er skruet godt sammen.

"Afgiften på elektricitet for almindelige forbrugere er meget højere end afgifterne på andre typer energiforbrug og står slet ikke mål med miljøbelastningen ved forbrug af elektricitet."

Lars Gårn Hansen
Professor og miljøøkonomisk vismand

Miljøeffekten bør bestemme afgiften
Grundlæggende bør afgifterne på forskellige energityper differentieres efter miljøeffekter og afspejle de energipolitiske målsætninger, som kommer til udtryk via internationale aftaler. Det er ikke tilfældet i dag, hvor afgiften på for eksempel almindeligt elforbrug er meget høj i forhold til beskatningen af andre typer af energi.

Omvendt er beskatningen af erhvervenes brug af fossile brændsler relativ beskeden. Hvis miljøeffekten er den samme, bør beskatningen være ens på tværs af anvendelser. Det vil mindske de samlede omkostninger ved grøn omstilling.

Jeg vil gerne fremhæve tre vigtige pointer fra den seneste delanalyse. Det er pointer, som også flugter med vores egne konklusioner i kapitlet om Grønne afgifter og effektiv miljøregulering i vores seneste miljøøkonomiske rapport fra foråret.

Elafgiften bør sænkes
Afgiften på elektricitet for almindelige forbrugere er meget højere end afgifterne på andre typer energiforbrug og står slet ikke mål med miljøbelastningen ved forbrug af elektricitet. Desuden er udledningen af CO2 ved elproduktion allerede omfattet af regulering i form af EU’s kvotesystem. Hvis mængden af kvoter er givet, så vil en reduktion af elforbruget herhjemme ikke bidrage til at mindske den samlede udledning af CO2 fra EU.

Meningerne om kvotesystemet og dets betydning for dansk energipolitik er delte. Men selv hvis man ser bort fra kvotereguleringen, så er den almindelige elafgift alt for høj i forhold til afgifterne på andre brændsler.

Energiafgifter reducerer reallønnen
De høje afgifter på almindeligt elforbrug kan skyldes, at man tidligere mente, at afgifter på energi var en bedre måde at skaffe skatteindtægter end beskatning af arbejde, som man mente var særlig skadelig for arbejdsudbuddet.

Denne begrundelse for overbeskatning af forbrugernes energiforbrug er imidlertid forkert. I almindelighed reducerer ”for høje” energiafgifter faktisk arbejdsudbud mere, end hvis provenuet opkræves gennem indkomstskatten. Ved at hæve priserne tager energiafgifter ligesom indkomstskatten nogle af de penge, vi tjener, og reducerer derfor også reallønnen og arbejdsudbuddet. Herudover forvrider energiafgifter også forbrugsvalget.

Det betyder, at gevinsten ved at arbejde reduceres mere pr. opkrævet krone ved energiafgifter end via indkomstskat. Vores beregninger viser således, at en lettelse af elafgiften, som finansieres via en lidt større indkomstskat, vil give en gevinst på cirka 38 procent af det reducerede provenu fra elafgiften.

Behov for afgift på landbruget 
Det er vigtigt, at alle drivhusgasser pålægges en ensartet afgift. Det vil mindske de samlede omkostninger ved omstilling til et lav-emissionssamfund. Derfor skal landbrugets udledninger af drivhusgasser også pålægges afgifter.

Som vismændene tidligere har peget på, gælder dette også landbrugets udledninger af kvælstof til vandmiljøet. Nogle af de landbrugsaktiviteter, som giver anledning til udledning af kvælstof, bidrager samtidig til udledning af drivhusgasser. Derfor er der behov for at udtænke en integreret regulering af landbruget, som tager højde for, at det er svært direkte at beskatte udledningerne i landbruget. Dette vil vi se nærmere på i vores kommende miljøøkonomiske arbejde.

En påtrængt reform
Samlet set leverer afgifts- og tilskudsanalysen et væsentligt bidrag, som lægger op til en påtrængt reform af beskatning og tilskud på energiområdet. I det offentliggjorte udkast til den sidste delanalyse mangler der dog stadig et vigtigt afsnit. Det er afsnittet, som skulle beskrive beregningerne af de samfundsøkonomiske effekter af omlægning af energiafgifterne.

Dette er selvsagt et vigtigt afsnit, som formentlig vil illustrere, hvor store gevinster der vil være ved en reform af energiafgifterne. Det kan undre, at den sidste delanalyse er blevet offentliggjort uden et sådant centralt afsnit.