Vismand: Flere veje til at løse brændeovns-problem

INTERVIEW: Der er andre muligheder end en ny afgift, hvis man vil gøre noget ved udslippet fra de danske brændeovne, vurderer vismændene. De opfordrer til handling mod et problem, som ifølge dem undervurderes af embedsmændene.

Politikerne behøver ikke vælge en afgift på brændeovne. Der er også andre - næsten lige så gode - værktøj, lyder det fra vismændene.
Politikerne behøver ikke vælge en afgift på brændeovne. Der er også andre - næsten lige så gode - værktøj, lyder det fra vismændene.Foto: Erik Refner / Scanpix
Morten Øyen

Er det svært at få flertal i Folketinget bag en ny afgift på brændeovne, så er der også andre muligheder for at gøre noget ved problemet.

Sådan lyder det fra professor i miljøøkonomi og vismand Lars Gårn Hansen efter partikelforureningen fra brændeovne er kommet i det politiske søgelys i kølvandet på en ny analyse fra Skatteministeriet.

Ifølge Vismændene må politikerne ikke lade stå til, for problemet med brændeovne er reelt fire gange større, end embedsmændene beskriver.

Læs også: Vismænd slår alarm: Regeringen undervurderer skader fra brændeovne

En eller anden indfasning må man have. Men det er vigtigt at have sig for øje, at tid ikke er gratis. Hvis man har en lang indfasning, så koster det hvert år dødsfald og samfundsøkonomi.

Lars Gårn Hansen
Professor i miljøøkonomi og medlem af De Økonomiske Råds formandskab

”Regeringens embedsmænd når stadig frem til, at det kan betale sig at regulere området. Men det er klart, at det pres, som er for at gøre noget, er væsentligt større, hvis helbredsomkostningerne i virkeligheden er fire gange så store,” siger Lars Gårn Hansen.

Forbud + gulerod
Og han er klar med et konkret forslag til de politikere, som ikke vil påtvinge brændeovnsbrugene en afgift for de omkostninger, røgen fra deres ovne koster samfundet:

Et forbud mod ældre ikke-svanemærkede brændeovne kombineret med en skrotningsordning ”som et plaster på såret, der gør, at det ikke bliver en alt for stor økonomisk belastning for brændeovnsejerne.”

Læs også: Afgift på brændeovne tænder ikke de blå partier

Der har allerede været en skrotningspræmie på 2.000 kroner for brændeovne fra før 1990. Ordningen, der udløb i efteråret, førte til skrotning af 20.000 brændeovne. Men med over 800.000 brændeovne i Danmark vil en skrotningsordning ikke kunne gøre det alene – med mindre den er helt anderledes generøs – vurderer vismændene.

0:000:00