Debat

Vismand: Vi får mest klima ud af at fokusere på drivhusgasserne

DEBAT: Målsætninger om høj andel af vedvarende energi og lavere samlet energiforbrug gør det dyrere end nødvendigt at mindske udledningen af drivhusgasser fra Danmark, skriver miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

Afgifter på udledning af drivhusgasser vil også berøre landbruget, da drøvtyggere producerer drivhusgassen metan.
Afgifter på udledning af drivhusgasser vil også berøre landbruget, da drøvtyggere producerer drivhusgassen metan.Foto: /ritzau/Christian Klindt Sølbeck
Signe Løntoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Gårn Hansen
Professor og miljøøkonomisk vismand

Afgifter på energiområdet bør afspejle miljøeffekter ved brug af forskellige typer af energi. Det bliver slået fast i afgifts- og tilskudsanalysen, og det er jeg helt enig i. Derudover står der, at afgifter og tilskud skal indrettes, så de energipolitiske målsætninger nås billigst muligt. Det er jeg også enig i, forudsat at de energipolitiske målsætninger har en fornuftig udformning.

I dag er klimapolitikken præget af flere forskellige målsætninger:

- Mindre udledning af drivhusgasser
- Mindre energiforbrug
- Højere andel af vedvarende energi (VE)

En målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser er mindre kompliceret og billigere end det, vi har nu. Derfor vil jeg opfordre til, at Danmark går efter bolden i klimapolitikken.

Lars Gårn Hansen
Miljøøkonomisk vismand

Opnåelse af disse målsætninger mindsker alle de menneskeskabte klimaforandringer, men nogle går mere direkte efter bolden – og det er vigtigt.

Den præcise formulering af målsætninger har stor betydning for, hvordan afgifter og tilskud skal indrettes – og dermed hvor dyrt det bliver at opnå klimaforbedringer.

Hvilke afgifter realiserer målene
Det bliver tydeligt, når man ser nærmere på de afgifter eller tilskud, som bedst kan realisere hvert af disse mål.

- Mindre udledning af drivhusgasser: Ensartet afgift på udledning af drivhusgasser

Et mål om mindre udledning af drivhusgasser går direkte efter bolden i klimapolitikken. Den mest omkostningseffektive metode til at opnå dette mål er en afgift på al udledning af klimagasser.

Her skal afgiften være større for en GJ kul end for en GJ olie og gas, da udledningen af CO2 er højere for kul. Og så skal der også være afgifter på udledning af andre drivhusgasser fra for eksempel landbruget. Der skal ikke være tilskud til vedvarende energi eller energibesparelser, men de bliver attraktive, fordi CO2-afgifter gør sort energi dyrere.

- Mindre energiforbrug: Ensartet afgift på alt energiforbrug

Den mest omkostningseffektive måde til at mindske det samlede energiforbrug er en ensartet afgift på energi (som også omfatter vedvarende energi).

Det er imidlertid ikke en god måde at mindske udledningen af drivhusgasser, fordi der så ikke er en højere afgift på kul end på gas og olie, og fordi grøn vedvarende energi også betaler afgift. Derved mangler brugere af energi et incitament til at skifte fra energityper med høje udledninger af CO2 til energityper med lav eller ingen udledning af CO2.

Endvidere mangler der en afgift på ikke-energirelateret udledning af drivhusgasser fra for eksempel landbruget.

Konklusion: En målsætning om at mindske energiforbruget er en dyr måde at mindske udledningen af drivhusgasser, fordi målsætningen er skæv i forhold til det, vi egentlig gerne vil opnå.

- En høj VE-andel: Tilskud til vedvarende energi og en afgift på alt energiforbrug

En høj VE-andel kan realiseres ved at øge mængden af vedvarende energiforbrug og mindske det samlede energiforbrug. Dette opnås mest omkostningseffektivt ved et ensartet tilskud til VE kombineret med en afgift på alt energiforbrug. Som beskrevet ovenfor er en generel afgift på energiforbrug ikke særlig målrettet i forhold til at sænke udledningen af drivhusgasser, fordi den ikke skelner mellem energi, der udleder meget og lidt CO2.

Ovenfor blev der argumenteret for, at der ikke bør være en afgift på VE, men der er tilsvarende heller ingen grund til at subsidiere en vare, bare fordi den ikke forurener. I hvert fald ikke så længe man kan lægge en CO2-afgift på de typer af energi, der giver anledning til udledning af CO2.

Hver især giver en afgift på energiforbrug og et tilskud til VE derfor ikke særlig god mening. I kombination er de heller ikke den bedste måde til at mindske udledningen af CO2 knyttet til energiforbrug. Herudover tager en målsætning om høj VE-andel ikke højde for udledningen af andre drivhusgasser fra for eksempel landbruget.

Konklusion: En målsætning om en høj andel af VE er heller ikke nogen god måde til at mindske udledningen af drivhusgasser.

Ingen grund til omveje
Det er afgørende, at vi mindsker udledningen af drivhusgasser. Og vi skal naturligvis gøre det så billigt som muligt.

Vores klima- og energipolitik bør have fokus på dette. Selv om delmålsætninger om at mindske energiforbruget og at opnå en høj andel af vedvarende energi gavner klimaet, så går de en omvej, der gør det dyrere end nødvendigt at mindske vores udledning af drivhusgasser.

En enkelt målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser er mindre kompliceret og billigere end det, vi har nu. Derfor vil jeg opfordre til, at Danmark går efter bolden i klimapolitikken.

Andre hensyn, som for eksempel forsyningssikkerhed eller uafhængighed af import af energi, kan også være prioriteret politisk, og de skal selvfølgelig også afspejles i målsætninger og virkemidler. Her bør man på samme måde formulere mål, der går direkte efter bolden, så man undgår unødige omkostninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00