Om  
Brian Vad Mathiesen

AAU-professor får plads i ekspertgruppe om EU's elforsyning

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet er blevet en del af en international ekspertgruppe, som skal rådgive EU-Kommissionen om, hvordan forsyningssikkerheden i Europa kan forbedres ved at koble landenes elkapacitet sammen.

Line Jenvall

Danske Brian Vad Mathiesen, som til daglig har sin gang på Aalborg Universitets institut for planlægning med titel af professor, er blevet udpeget som et af medlemmerne i en ny ekspertgruppe, der kommer til at hjælpe EU i arbejdet for en bedre udnyttelse af den samlede elkapacitet.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Ekspertgruppen skal rådgive Europa-Kommissionen i forlængelse af skærpede ambitioner i den fælles strategi for energisikkerhed. Målet er, at mindst 10 procent af medlemsstaternes elkapacitet skal være koblet sammen i 2020, og inden 2030 skal andelen op på 15 procent.

Og det er et vigtigt projekt, som Brian Vad Mathiesen glæder sig til at bidrage til.

"Det er helt afgørende, at Kommissionen presser på for at få et langt bedre sammenkoblet Europa. Men investeringerne er så store, at der er brug for omhyggelige overvejelser, når man bedømmer, hvilke projekter der skal støttes, og hvilke der ikke skal," siger han i pressemeddelelsen.

0:000:00