Om  
Jesper Nybo Andersen
Per Christensen

Orbicon får ny administrerende direktør

Rådgivningsvirksomheden Orbicon rokerer rundt på direktørposten, og fra september hedder den nye direktør Per Christensen. Han afløser Jesper Nybo Andersen, der har stået i spidsen for virksomheden de sidste 16 år.

Mikkel Bødker Olesen

Per Christensen skal fra september være ny direktør for rådgivningsvirksomheden Orbicon, skriver virksomheden i en pressemeddelelse. Per Christensen kommer til at afløse Jesper Nybo Andersen, der går på pension. Han har igennem de sidste 16 år været øverste leder for virksomheden.

Den kommende direktør kommer fra en stilling som Executive Director i Rambøll, hvor han var en del af direktionen i Rambøll Danmark. Han er uddannet ingeniør og har igennem de sidste 20 år varetaget lederstillinger i COWI, Grontmij og Alextia.

”Med en kombination af solid erfaring, stærkt branchekendskab og velafprøvede ledelsesmetoder er Per den helt rette profil, der vil kunne fortsætte Orbicons udvikling som en innovativ rådgivervirksomhed ikke alene i Danmark, men også internationalt,” siger Lars Johansson, bestyrelsesformand i Orbicon.

Det bliver Per Christensens opgave at sikre og udvikle Orbicons position i markedet med større vægt på internationalisering af virksomheden.

”Jeg er meget stolt over at blive en del af en over 150 år gammel organisation. Jeg ved, det er stor opgave at skulle bringe en innovativ virksomhed som Orbicon, videre, men det er en opgave jeg ser meget frem til. Det bliver en udfordring, hvor jeg får mulighed for at bringe al min erfaring og viden i spil," siger Per Christensen.

0:000:00