Om  
Peter Damgaard Jensen

PKA-direktør bliver ny formand for klimaorganisationen IIGCC

Administrerende direktør i PKA, Peter Damgaard Jensen, er udpeget som ny bestyrelsesformand i IIGCC, som er en netværksorganisation for europæiske investorer på klimaområdet. 

Kristian Tolbøll

Peter Damgaard Jensen er valgt som ny bestyrelsesformand i IIGCC (Institutional Investors Group on Climate Change), og skal sammen med 130 medlemmer være med til at forvalte de europæiske investorers interesser på klimaområdet. IIGCC forvalter tilsammen en formue på mere end 100 billioner kroner.

Det oplyser PFA i en pressemeddelelse.

Peter Damgaard Jensen har været en del af bestyrelsen i IIGCC siden 2013, og PKA har været medlem siden 2010.

Peter Damgaard Jensen ønsker, at IIGCC fortsat skal præge den europæiske og globale klimadebat og være med til at øge indsatsen på klimaområdet:

”Der blev indgået en vigtig aftale med COP21, men nu skal ord omsættes til handlinger i form af investeringer i bæredygtighed. Jeg vil aktivt arbejde for, at der bliver foretaget flere klimavenlige investeringer, både i Europa og emerging markets, hvor der er gode muligheder og et stort behov. Her kan jeg som formand gøre brug af PKA’s erfaringer på klimaområdet,” siger Peter Damgaard Jensen.

0:000:00