Det er værd at bemærke, at undersøgelsen er lavet fra maj 2021 til maj 2023, det vil sige, før konflikten eskalerede mellem Hamas og Israel i begyndelsen af oktober. Mange udsagn er skrevet i opslag om alt muligt andet end om Mellemøsten, for eksempel. om covid-19 og krigen i Ukraine.

Hvis man undersøgte den hadefulde retorik i forhold til muslimer og LGBTQ-personer, er sandsynligheden stor for at finde en lignende tendens. Og med et vist kendskab og god portion evidens kunne en gruppe som konservative missionsfolk også medtages, hvor det er typisk og nærmest naturligt med nedsættende smædebetegnelser som fundamentalister, talibankrigere, forstokkede mørkemænd og så videre.

Udgangspunktet er, at der er langt mere, som samler os end skiller os, uanset hvilket teologisk og religiøst ståsted vi har

Hans-Ole Bækgaard

Som nævnt kræver respekten for menneskerettigheder forebyggelse, herunder også forebyggelse af hadtale og andre hadforbrydelser.

Politiske handlingsplaner kan vedtages – eksempelvis Justitsministeriets ”Handlingsplan mod antisemitisme”, men skal flere af initiativer i sådan en plan gennemføres, kræver det indsatser fra blandt andre jødiske, muslimske og kristne borgere og organisationer, der sammen med skoler og forældre arbejder for at skabe forståelse mellem børn og unge fra forskellige baggrunde. Der er brug for, at der arbejdes med dialog, som har som mål at bygge bro.

Her er det nemlig ikke kun stemmer, der repræsenterer staten, som kan komme med værdifulde bidrag til at bekæmpe udviklingen. Sidst i november deltog jeg i et interessant og opløftende møde i Det Jødiske Hus under skarp politibevogtning, sådan som det desværre er nødvendigt på den matrikel på Krystalgade i København, som netop understreger, hvad dialog kan betyde.

Folketingets Kirkeudvalg var inviteret til at mødes med ”Resam Forum” for at høre om dette arbejde i krydsfeltet mellem REligion og SAMfund. En del af mødet kom til at handle om den bekymrende udvikling nævnt ovenfor, og hvad vi som religiøse og politikere kan gøre sammen. 

”Resam Forum” er en samling af omtrent tyve gejstlige ledere fra kristne, muslimske og jødiske trosretninger , som tilsammen repræsenterer cirka 90 procent af troende i Danmark. Udgangspunktet er, at der er langt mere, som samler os end skiller os, uanset hvilket teologisk og religiøst ståsted vi har. 

Vi insisterer på, at dialogen er vigtig for at lære hinanden at kende, uden at det fører til enighed, men at behandle hinanden med respekt. Vi vil påvirke og sætte retning ved at fremhæve, at de religiøse traditioner og visdom har noget relevant at sige ind i nutidens samfund. 

Derfor har vi i de sidste syv til otte år arbejdet med forskellige emner til at fremme ”Den Gode Nation”, som bygger på kærligheden mellem mennesker og Gud, og det udgangspunkt, at Danmark er en kristen nation. 

Sammen på tværs – såvel partipolitisk som religiøst/trosretninger – er det muligt at forholde sig til væsentlige samfundsmæssige spørgsmål uden at være enige om alt eller blive ens, men fælles om at ville fremme det gode i samfundet

Hans-Ole Bækgaard

Siden 2006 har Anders Fogh Rasmussens sætning om, at ”Religion skal ud af det offentlige rum” været gentaget af mange som et mantra. Glædeligvis er det ikke længere tilfældet. Synet på religion og dens betydning er lige så stille ved at ændre sig fra en stereotyp forståelse af, at religion alene er gammeldags og et autoritært disciplineringsredskab.

For mange bliver det klart, at mange af de ting, som vi anser for sekulære værdier, faktisk også har deres rødder i kristne traditioner og verdensopfattelse.

Hvad var så det særlige ved mødet mellem Kirkeudvalget og Resam? At dialogen på tværs kan oplyse, berige og flytte noget. At religiøse ledere kan understøtte det politiske positivt, uden at blive partipolitisk eller spændt for en bestemt politisk agenda. At folkevalgte politikere med fordel kan lytte til og inddrage religiøse ledere uden at blive religiøse eller bundet af én religiøs overbevisning.

Sammen på tværs – såvel partipolitisk som religiøst/trosretninger – er det muligt at forholde sig til væsentlige samfundsmæssige spørgsmål uden at være enige om alt eller blive ens, men fælles om at ville fremme det gode i samfundet. 

Eksempelvis bekæmpe hadtale og hadforbrydelser, dele bekymringen om de seneste måneders stigning på området og drøfte tiltag for at ændre udviklingen. 

Mødet i november sluttede med, at dette bør være begyndelsen på en fortsat relation, og at vi gensidigt kan arbejde på at spille hinanden bedre. I det lys ser jeg allerede frem til, hvad der kan blive muligt i 2024.