Som direktør i Nyreforeningen møder jeg jævnligt mennesker, der venter på en ny nyre. Mennesker, som oplever den desperation, der opstår, når man pludselig bliver placeret på livets sidelinje med en organsygdom, som har store konsekvenser for livskvaliteten. 

I Nyreforeningen er vi derfor glade for, at både regeringen og Folketingets partier har meldt ud, at der i denne folketingssamling skal ændres på reglerne for organdonation. 

Aktivt fravalg

Udfordringen er den lange venteliste. Vi bliver nødt til at gå nye veje for at sikre flere organer til transplantation.

En måde at gøre dette på er at bede alle danskere fra det fyldte 18 år om aktivt at tage stilling til, om de vil donere deres organer og framelde sig ordningen, hvis de ikke vil.  Det er det, man kalder ”aktivt fravalg”, som er det modsatte af den eksisterende ”aktivt tilvalgs”-model.

Jeg vil gerne slå fast, at indførslen af aktivt fravalg til organdonation er baseret på et bærende princip om respekten for individet

Michael Buksti
Formand, Nyreforeningen

Der er ingen tvivl om, at organdonation rummer en række etiske dilemmaer. Jeg vil gerne slå fast, at indførslen af aktivt fravalg til organdonation er baseret på et bærende princip om respekten for individet.

Ved indførelsen af organdonation med aktivt fravalg bliver alle myndige borgere betragtet som organdonorer, medmindre de har registreret, at de ikke ønsker at være det. Dermed fastholdes Donorregistret og alle de valgmuligheder, som vi kender.

Af samme grund anvender man også betegnelsen aktivt fravalg i stedet for formodet samtykke, som ordningen tidligere blev omtalt. For man formoder ikke noget. Enhver har retten til at sige nej, og de pårørende har altid det sidste ord.

I diskussionen om aktivt fravalg har der været påstande om, at modellen betyder, at staten kommer til at eje individets organer. Intet kunne være mere forkert. 

Ved at indføre ordningen går man ikke på kompromis med retten til at bestemme over egen krop. Det vil aldrig blive en pligt at donere sine organer, og dermed ejer staten ikke noget.  

Kig til udlandet

Mere end 20 europæiske lande har allerede indført aktivt fravalg til organdonation. Danmark er dermed ét af få lande, der endnu ikke har vendt organdonationsmodellen om.

Aktivt fravalg ikke er nogen mirakelkur, der fra det ene år til det andet får bugt med ventelisterne

Michael Buksti
Formand, Nyreforeningen

I debatten om aktivt fravalg er der blandt andet kommet udsagn om, at modellen risikerer at lægge et større ansvar på de pårørende. I den forbindelse bør man kigge på erfaringerne fra de lande, der har indført modellen.

I lande som Island og England viser erfaringerne, at modellen har været med til at øge borgernes opmærksomhed på organdonation, og ikke mindst sikret en helt anden samtale i både samfundet og i familierne om emnet.

En samtale, som betyder, at læger og sygeplejersker oplever, at borgerens ønske om organdonation i høj grad bliver respekteret, ligesom de pårørende giver udtryk for, at de ikke føler et unødigt stort ansvar.

Ingen mirakelkur

Undersøgelser viser, at danskerne er positive over for organdonation. Otte ud af ti siger således, at de gerne vil donere deres organer.

Alligevel er det kun omkring hver femte, der har tilmeldt sig Donorregistret.

Ved at vende organdonationsmodellen om, kommer vi dette paradoks til livs. Vi vil ikke længere have en forventning om, at det store flertal, der gerne vil donere deres organer, aktivt melder til. Vi vil forvente, at mindretallet aktivt melder fra.

Jeg ved godt, at aktivt fravalg ikke er nogen mirakelkur, der fra det ene år til det andet får bugt med ventelisterne, men en ny model for organdonation, kombineret med en styrket kommunikationsindsats om emnet, er et vigtigt skridt på vejen.

På vegne af de mange nyresyge, der venter på en ny nyre, håber jeg derfor, at politikerne har modet til at stå ved det fine ord om, at status quo på organdonationsområdet ikke er godt nok, og i stedet indføre en ny model for organdonation – for det fortjener vi alle.