Det er statsligt bestemt, at der ved senaborter skal træffes en beslutning af abortsamrådet. Disse har indtil nu været sammensat af regionerne og håndteret i samme regi. Nu samles det så i et nationalt nævn, men man må fortsat udlede, at det de facto er staten, der tager livsomvæltende beslutninger på kvinders og familiers vegne. Formynderisk, ikke? 

Sundhedsfagligt er det allerede vurderet, at det er forsvarligt at foretage aborter frem til uge 22 - sågar senere, og som tidligere nævnt, bliver aborter i uge 22 allerede foretaget i Danmark.

Der kan være mange årsager til, at man vælger en senabort. Men én ting er sikkert - man gør det ikke for sjov.

Der ligger tungtvejende overvejelser bag, og tro os, kvinder er smerteligt bevidste om, at jo tidligere en abort udføres, jo mindre omfattende er den. Ingen ønsker at tage den senere end nødvendigt “bare fordi”. 

Ingen tillid

Når vi kigger på det sundhedsfaglige aspekt, kommer vi ikke uden om, at den sidste misdannelsesscanning ligger omkring uge 20-21.

At fastholde den gravide i denne situation er grundlæggende en mistillidserklæring til samtlige kvinder.

Christin Bihl Winum
Studerende

Og processen stopper ikke der, du skal affinde dig med, at beslutningen i sidste ende ikke er din.

Ja, i de fleste tilfælde - og særligt i de ganske alvorlige - er der tale om formalia. Men hvorfor så? 

Hvorfor har vi ikke tillid til, at kvinden eller familien selv er i stand til at træffe denne beslutning, uanset årsagen? Selvfølgelig med kompetent råd og vejledning.

At fastholde den gravide i denne situation er grundlæggende en mistillidserklæring til samtlige kvinder.

Et etisk spørgsmål for individ frem for stat

Hvis tanken om, at der fremadrettet vil foretages langt flere senaborter, virker skræmmende, så vil vi gerne berolige med, at absolut intet tyder på, at antallet vil stige.

Men er grænsen ikke placeret ved uge 12 af grundige etiske overvejelser? Nej, det er den faktisk ikke. Grænsen blev udelukkende bestemt ud fra, hvad der ville være medicinsk forsvarligt for den gravide. Lægevidenskaben har heldigvis udviklet sig siden. 

Ingen af os anfægter, at abort uden tvivl er et etisk spørgsmål. Men det er ikke et etisk anliggende for staten, men derimod for det enkelte individ. 

Det må derfor siges, at en højere grænse og endegyldig afskaffelse af samrådene burde kunne samle over politiske skel. Er det kvindekamp, ligestilling, kropslig autonomi, mindre stat eller mindre bureaukrati, der er en vigtig dagsorden for dig? Så træk endelig i arbejdstøjet med os.