Folkekirkens myndighedsopgave i forbindelse med personregistreringen i Danmark varetages af en kirkebogsførende sognepræst eller en kordegn, der varetager opgaven på vegne af præsten. De pågældende skal have gennemført By-, Land-, og Kirkeministeriets uddannelse i personregistrering.

Det er ikke muligt at trække regnskabstal fra kirkekassernes regnskaber på de lokale udgifter til personregistrering.

By-, Land- og Kirkeministeriet har på baggrund af antal registrerede hændelser, tidsforbruget ved registreringsarbejdet og oplysninger om en gennemsnitsløn for en kirkebogsførende sognepræst og kordegn i 2022 beregnet, at de samlede lønudgifter i forbindelse med varetagelsen af opgaven med personregistrering i 2022 udgjorde ca. 32,7 mio. kr., heraf udgør lønudgiften til kordegne ca. 29,2 mio. kr. Lønudgifter til kordegne betales af de lokale kirkekasser.

Lønudgifter til præster udgør 3,5 mio. kr. af det samlede beløb, og denne udgift finansieres med en 40/60 fordeling mellem finansloven og folkekirkens fællesfond.

Kirkekasserne havde i 2022 endvidere udgifter på ca. 30,3 mio. kr. til dækning af omkostninger til at stille en IT-arbejdsplads til rådighed for samtlige 2357 præster og kordegne. Denne udgift indeholder omkostninger til bl.a. PC, printer, licensomkostninger og datakommunikation. De pågældende IT-arbejdspladser anvendes også til andre formål, hvorfor denne udgift ikke alene vedrører personregistrering.

Personregistrering foretages i it-systemet PERSON (Den Digitale Kirkebog), som stilles til rådighed af By-, Land- og Kirkeministeriet. PERSON er en del af CPR-systemet. Udgifter til den centrale drift og forvaltning af personregistreringen i folkekirken, herunder systemet PERSON, var i 2022 14,5 mio. kr. Disse udgifter betales af fællesfonden.