40 spørgsmål om dagen: Spørgelystne parlamentarikere i clinch med EU-Kommissionen

BRUXELLES: EU’s folkevalgte trak i denne uge EU-Kommissionen i forhør over det de beskriver som ”uinformative svar” på de skriftlige spørgsmål EU-parlamentarikerne stiller til EU-Kommissionen.

De skriftlige spørgsmål til EU-embedsværket er, ifølge de 246 ud af 751 parlamentarikere der har sat Kommissionen stævne, et "vigtigt værktøj" i deres arbejde. Derfor beklager de, at Kommissionens svar ”ofte mangler reelt indhold”. De er også utilfredse med at Kommissionen har sat et loft på svarenes længde.

Den ungarske uddannelses- og kulturkommissær, Tibor Navracsics, der blev sendt i brechen for at forsvare Kommissionen, understregede at ”ingen stiller spørgsmålstegn ved Parlamentets grundlæggende ret til at stille spørgsmål til Kommissionen”.

Men han påpegede samtidig, at mængden af spørgsmål vejer tungt på EU-embedsværket.

Hele det politiske redskab med at stille spørgsmål til Kommissionen fungerer ikke. Det tager en krig før vi overhovedet får et svar. Og det er en stående joke her i Parlamentet, at vi alligevel ikke kan bruge svarene til noget når de endelig kommer.

Christel Schaldemose
EU-parlamentariker (S)

”I 2016 svarede EU-Kommissionen på mere end 9.500 spørgsmål. I gennemsnit blev 40 svar dagligt sendt til Europa-Parlamentet sidste år,” sagde Navracsics.

Alle emner gælder
Spørgsmålene fra parlamentarikerne varierer vidt i indhold, fra emner der har med decideret EU-politik at gøre, til alt fra om Kommissionen er klar over omfanget af dødsulykker forbundet med at folk får deres hår fanget i svømmebassiners pumpesystemer, til bekymring over en elefant ved navn Tanias velfærd i en rumænsk zoologisk have.

Navracsics forsvarede Kommissionens forsøg på at begrænse arbejdsmængden forbundet med besvarelserne. Han mindede parlamentarikerne om, at Kommissionens svar sker på kollektiv basis, hvilket betyder at det ikke er nok at den relevante tjenestegren giver et svar. Alle spørgsmål skal sendes i bred konsultation.

”Det er i den kontekst, at Kommissionen har valgt at sætte en vejledende grænse for længden af svar for at gøre processen smidigere og forhindre at det kræver uproportionelle omkostninger,” sagde Navracsics, der også understregede, at de folkevalgte ofte stiller spørgsmål om ting som slet ikke er på kommissærernes bord.

”Nogle gange går svarene udover Kommissionens mandat, så bliver vi nødt til at være vage. Det er ikke inden for vores kompetencer at svare konkret på de spørgsmål,” sagde Navracsics.