Dansk Erhverv: Tyskland er vores altoverskyggende eksportmarked

DEBAT: Det tyske parlamentsvalg fylder forsvindende lidt herhjemme til trods for, at landet er vores største eksportmarked, skriver Michael Bremerskov Jensen, Dansk Erhverv.

Af Michael Bremerskov Jensen
Chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv

I forhold til de danske mediers massive dækning af det amerikanske præsidentvalg sidste år, har der nærmest været rungende medietavshed herhjemme om det forestående tyske parlamentsvalg.

Det er der flere gode grunde til, men hvis det alene var Danmarks udenrigshandel, som skulle bestemme, hvor meget danske medier dækkede et parlamentsvalg i udlandet, ville der ikke være noget vigtigere valg end det tyske.

Tyskland er den klippe, hvorpå dansk eksport hviler. Som vores klart største eksportmarked aftog tyskerne sidste år danske varer og tjenesteydelser for i alt 148 milliarder kroner svarende til 14,2 procent af Danmarks samlede globale eksport.

Omkring 95.000 danske arbejdspladser er bundet op på vores eksport til Tyskland ifølge tal fra Nationalbanken. Dertil kommer alle de danske arbejdspladser, som er afhængige af vores import fra Tyskland på den ene eller anden måde såsom grossister og detailhandlende eller fremstillingsvirksomheder, der anvender tyske råmaterialer eller komponenter i deres produktion.

Vores import fra Tyskland bidrager til produktiviteten og værdiskabelsen herhjemme.

Ny strategi trækker i den rigtige retning
Dansk Erhverv har derfor hilst det velkommen, at den danske regering i februar sidste år præsenterede en strategi for, hvordan danske virksomheder kan få endnu bedre fat på det tyske marked. Selv om de enkelte tiltag i strategien hver for sig hører til i småtingsafdelingen, trækker de i den rigtige retning.

De kan få en vigtig understøttende funktion for små og mellemstore danske virksomheder, for hvem det er en stor mundfuld at vinde fodfæste i Tyskland eller klare sig overfor lokale tyske konkurrenter.

Regeringen har blandt andet styrket vores handelskontor i Hamborg, søsat et SMV-program til 2,5 millioner kroner, etableret en inkubatorfacilitet i München – det vil sige et plug-and-play kontorlandskab for danske virksomheder med mulighed for rådgivning – samt forstærket markedsføringen overfor tyskerne af kyst- og naturturismen i Danmark med 10 millioner kroner ekstra.

Alt sammen positivt, men der er ingen grund til at blive magelig. Den flotte vækst i vores vareeksport til Tyskland fra 2012 til 2015 blev sidste år afløst af et fald på 9,2 procent primært drevet af et fald i eksporten af vindmøller og vindmølledele.

Et fald, der formentlig skyldes, at tyskerne er kommet længere end ventet med hensyn til at gennemføre den grønne omstilling (”Energiewende”), som Merkel proklamerede i 2011. Vindmøllesalget har virket som doping på vores vareeksport til Tyskland, og faldet sidste år kan egentlig blot tolkes som en normalisering.

Danskerne mangler på det sydtyske marked
Hvis andre brancher imidlertid skal ind og opveje faldet i vindmølleeksporten, er der grund til at stille skarpt på Sydtyskland. Her har danske virksomheder ifølge handelsstatistikerne historisk set afsat for væsentligt mindre end til de nordlige delstater.

Baseret på tal fra de enkelte tyske delstater eksporterede danske virksomheder sidste år for 2938 kroner per indbygger i de fem nordlige delstater (Bremen, Hamborg, Mecklenburg-Vorpommern, Niedersachsen og Schleswig-Holstein), men kun for 482 kroner per indbygger til de ellers meget velstående sydtyske delstater Bayern og Baden-Württemberg.

Selv hvis man tager med i betragtning, at Hamborg-området fungerer som logistik- og distributionshub for danske virksomheder i forhold til resten af Tyskland, hvorfor vores eksport til Nordtyskland reelt er oppustet, mens det ikke står helt så grelt til med vores afsætning i Sydtyskland, tyder meget på, at danske virksomheder finder det gradvist sværere jo længere syd på, de kommer.

Der er eksempelvis langt flere danske detailkæder tilstede i Nord- end i Sydtyskland.

Geografien spiller givet også en rolle. Bayern ligger i et økonomisk smørhul med korte afstande til Østrig, Schweiz og Italien. Konkurrencen om de købestærke sydtyskere kan derfor opleves som særlig hård for danske virksomheder, der typisk også er betydeligt mindre end deres tyske konkurrenter.

Indenfor metal- og maskinindustrien har en dansk virksomhed i gennemsnit mellem 20 og 30 ansatte, mens tilsvarende tyske virksomheder ligger på 150-200 ansatte. Skala betyder noget, når man som underleverandør skal ind og vinde ordrer hos sydtyske mastodonter såsom BMW, Adidas, Siemens, Allianz, Audi og Bosch.

Tyskland har stor betydning for dansk økonomi
Det tyske forbundsdagsvalg 24. september kommer næppe til at påvirke vores samhandel med Tyskland. Man kan dog gisne om, at hvis det bliver en sort-gul regering, har deres mærkesag været skattesænkninger, hvilket vil stimulere det private forbrug yderligere til gavn for danske færdigvarer.

Kommer De Grønne med i regeringen, kan det betyde flere midler til miljøvenlige initiativer, hvor danske virksomheder kan byde ind med innovative løsninger. Men det er rent gætværk.

Uanset udfaldet forbliver Tyskland vores største handelspartner i al overskuelig fremtid. For de mange iagttagere, der i årevis har slået på tromme for vigtigheden af asiatiske og sydamerikanske fjernmarkeder, er det tankevækkende, hvor lidt de i virkeligheden fylder.

Hvis Danmarks vareeksport til Tyskland falder blot 1 procent (i 2016-tal), vil det kræve en stigning i vores vareeksport til eksempelvis Indonesien på 111 procent, til Indien på 35 procent og Brasilien på 27 procent for at opveje det!

Det siger noget om Tysklands betydning for dansk økonomi. Så lad os alligevel følge lidt mere med i, hvad der politisk sker syd for grænsen. Andet kan ikke betale sig.

Forrige artikel EL: Danmark kan sige nej til Nato og EU EL: Danmark kan sige nej til Nato og EU Næste artikel Professor: Det højredrejede AfD får betydning for ny tysk regering Professor: Det højredrejede AfD får betydning for ny tysk regering