Den fandens landbrugsstøtte

REPORTAGE: EU’s landbrugsstøtte er så kompliceret, at den kan være umulig at forstå, og den kræver en “fandens” masse administration, men den er så indgroet, at det kan medføre finanskrise i Jylland, hvis den afskaffes. Altinget tog til støttedebat på Christiansborg.

Altinget har været til landbrugsdebat. Her er det et billede fra en traktordemonstration i 2011.
Altinget har været til landbrugsdebat. Her er det et billede fra en traktordemonstration i 2011.Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Lasse Lange

Der er brug for en mere saglig debat og argumenter, man kan tag og føle på.

Med den opfordring bød Tænketanken Frej tirsdag aften til debat om EU’s landbrugsstøtte i Fællessalen på Christiansborg.

Fakultetsdirektør Henrik Zobbe, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Frank Øland og et par borgerlige politikere var mødt frem for at diskutere landbrugsstøtten med forsamlingen, der bestod af godt 140 studerende, minimum én landmandssøn, tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) og Altingets udsendte.

Og det startede ildevarslende.

Det kan gøre det nødvendigt, at staten træder til og redder bankerne med nye bankpakker. Ellers vil vi bare få en lille finanskrise ovre i Jylland.

Frank Øland
Cheføkonom, Landbrug & Fødevarer

“Der er så mange detaljer i EU’s landbrugspolitik, at man bruge hele sit liv på den uden helt at forstå den,” advarede Henrik Zobbe, der som tidligere leder af Fødevareøkonomisk Institut på KU har beskæftiget sig indgående med landbrugsstøtten i mange år og var blevet bedt om at redegøre for landbrugstøttens indretning og historie på et kvarter.

“Men det gør den jo ikke mindre spændende,” replicerede Zobbe sig selv til salens moro, før han redegjorde for de store linjer i landsbrugsstøttens indretning og historie.

Landbrugstøtten kræver en fandens masse administration i Bruxelles og i Danmark. Halvdelen eller to tredjedele af Miljø- og Fødevareministeriet sidder jo og kigger på de her ordninger.

Henrik Zobbe
Fakultetsdirektør, Københavns Universitet

En fandens masse administration
Landbrugsstøtten har sine rødder i efterkrigstidens Europa, hvor den var rigtig vigtig, og den fylder i dag en stor del af EU’s budget, docerede Zobbe. 36 procent for at være helt præcis eller over 50, hvis man tæller strukturmidlerne med. Derfor kommer næsten alle diskussioner om EU’s budgetter til at handle om obskure hjørner af landbrugsstøtten, mener Zobbe.

“Men vi skal være opmærksomme på, at støtten faktisk er ganske populær i nogen dele af Europa. I Danmark er vi meget kritiske, og som økonom er jeg også kritisk, men andre steder er den populær,” forklarede Henrik Zobbe, inden han illustrerede, hvordan støtten har udviklet sig fra de klassiske støttekriterier til i højere og højere grad at være hængt op på krav til eksempelvis grønne tiltag.

“Uanset hvad så har det nogle transaktiomkostninger, for landbrugstøtten kræver en fandens masse administration i Bruxelles og i Danmark. Halvdelen eller to tredjedele af Miljø- og Fødevareministeriet sidder jo og kigger på de her ordninger,” sagde Henrik Zobbe.

“De penge kunne jo være blevet brugt til noget andet.”

Udover transaktionsomkostningerne, er der de direkte omkostninger til støtten og de såkaldte forvridningsomkostninger, som kommer ved, at støtten er skyld i forskellige forvridninger i økonomien.

“Det har jo skabt enorme problemer for EU gennem tiden det her. Hver gang, vi har udvidet EU, har vi jo skullet udbetale endnu mere landbrugsstøtte. Det har skabt enorme budgetproblemer, som vi reparerer på endnu,” konstaterede Henrik Zobbe, inden han kort redegjorde for de store reformer af støtten.

Man har ændret støtten, så der følger flere og flere krav med til miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed, når støtten udbetales. Desværre er den seneste reform forfærdelig, understregede han.

“2014-reformen er en katastrofe. Nu er jeg ikke længere videnskabsmand, så kan jeg godt tillade mig at sige, at den er en katastrofe, for det synes jeg virkelig, at den er,” sagde Henrik Zobbe om reformen.

Problemet med reformen, der i nogen grad omfordelte støtte fra gamle til nye EU-lande, er, at den model man lavede, gør det langt sværere at udfase støtten fremadrettet, forklarede Henrik Zobbe.

“Det bliver sværere nu at lave nogle grundlæggende reformer af landbrugsstøtten,” sluttede Henrik Zobbe.

Finanskrise i Jylland
Efter eksperten kom der en lobbyist på banen. Frank Øland er cheføkonom i Landbrug & Fødevarer og han gjorde blandt andet et nummer ud af, at støtten faktisk ikke er så stor, som den måske kunne forekomme.

Støtten udgør ganske vist 36 procent af EU’s budget, men unionens budget fylder jo kun 1,1 procent af den samlede økonomi i EU, så egentlig bør man måske snarere fokusere på, at støtten er på 0,4 procent af BNP i stedet for altid at fremhæve, at den udgør over en tredjedel af EU-budgettet.

Ikke desto mindre har støtten en stor betydning. Så stor, at en umiddelbar afskaffelse af støtten vil få indtjeningen i landbruget til at falde med i omegnen af 37 procent, mens jordpriserne kan styrtdykke med 60 procent, hvilket samlet set vil gøre de fleste landmænd teknisk insolvente, hvoraf de fleste vil gå konkurs, berettede Frank Øland, der understregede, at der var tale om løst udregnede cirka-tal.

“Det kan gøre det nødvendigt, at staten træder til og redder bankerne med nye bankpakker. Ellers vil vi bare få en lille finanskrise ovre i Jylland,” forklarede landbrugets cheføkonom, der har en fortid i Danske Bank.

Hvis man vil afskaffe landbrugsstøtten i morgen uden katastrofale konsekvenser til følge, kan det dog godt lade sig gøre. Det vil bare koste en engangs-kompensation til landbruget på 230 milliarder kroner.

“Nåh, så kan det godt være, at vi ikke skal afkaffe landbrugstøtten i morgen alligevel,” konstaterede Øland, der dog erklærede, at Landbrug & Fødevarer er åbne for at fjerne støtten, hvis det sker meget gradvist over eksempelvis 50 år.

“Så kan vi godt vænne os til det.”

Efter at have skitseret skrækscenariet kastede cheføkonomen sig ud i en art moralsk retfærdiggørelse af støtten til landbruget.

“Landbrugsstøtten belønner de offentlige goder, som landbruget leverer. Og det giver god mening at fortsætte ud af den vej,” argumenterede Frank Øland.

Det ville være tosset
Herefter kom Dansk Folkepartis europaparlamentariker Anders Vistisen på banen.

Han gik i rette med Øland fra Landbrug & Fødevarer.

“Vi skal stille krav til alt erhvervsliv, men jeg mener ikke nødvendigvis, at man skal kompenseres økonomisk hver gang, man indfører et krav. Det kan godt blive lidt dyrt, hvis man indfører det som generelt princip,” sagde Anders Vistisen, der lige nåede at understrege, at han gerne vil udfase landbrugsstøtten, men erkender, at det rent politisk kan blive meget svært, før han måtte forlade debatten for at hoppe på en flyver til Bruxelles.

Efter Vistisen, rejste Venstres Erling Bonnesen sig fra sin plads på tilhørerpladserne midt mellem tidligere Venstre-fødevareminister Henrik Høegh og Altingets udsendte og indtog rampelyset.

Bonnesen, der ikke bor i Bruxelles, men i Nørre Broby på Sydfyn, og derfor kunne blive lidt længere end Vistisen, lagde ud med at rose de danske landmænd, hvorefter han fortalte om rammevilkår og landbrugspakken. Landbrugsstøtten nåede han også forbi.

“Skal vi afskaffe landbrugstøtten? Nej, det vil være meget, meget tosset på kort sigt. Der er man nødt til at have det globale perspektiv. Idealistisk set, så kan vi måske gøre det om 50 år, hvis alle de andre lande også gør det. Så kan vi følge med i den takt,” sagde Venstre-ordføreren.

Da Bonnesen havde fuldført sit defensorat for “verdens bedste landmænd”, tog en af dem ordet.

“Jeg står foran et generationsskifte hjemme på gården, og så skal jeg jo gøre mig nogle antagelser om fremtiden hjemme på gården,” forklarede den fremmødte landmandssøn, der var ude efter svar.

“Jeg skal sætte mig og gætte på, hvad landbrugsstøtten er på i 2028 for at jeg kan blive enig med min far om, hvad jeg skal betale ham i dag. Jeg kunne godt tænke mig, hvis politikerne ville komme med nogle lidt klarere udmeldinger om, hvordan den del af landbrugsstøtten, der bestemmes i Danmark, ser ud lidt længere fremme, så man kan planlægge et generationsskifte,” fortsatte landmandsønnen.

“Det kan jeg sagtens forstå,” svarede Erling Bonnesen og understregede, at han ikke har travlt med at flytte rundt på midlerne mellem de forskellige søjler i landbrugsstøtten.

“Men du har fuldstændig ret: Fremtiden er usikker. Det må vi leve med. Det vil den altid være. Det må man så prøve at tænke på, når man skal lave sit generationsskifte,” sagde Bonnesen med henvisning til, at det er nødvendigt at blive enig med de andre partier.

“Men jeg er glad for, at det her i Folketinget er lykkedes at få sat landbruget på dagsordenen igen. At få det diskuteret så åbent og bramfrit, som det nu bliver gjort,” fortsatte V-ordføreren.

“Da jeg jeg kom herind for 5-10 år siden blev der næsten ikke diskuteret landbrug.”

Landmandssønnen fik vist ikke det svar, han havde håbet på.

Rødt kort
Arrangementet sluttede med en paneldebat kombineret med et dilemmaspil og indspark fra salen.

“Skal landbrugsstøtten ændres inden 2025, så kun landmænd, der efterlever grønne krav, kan få del i den?”

Flere af paneldeltagerne gik i rette med præmissen for spørgsmålet, der egentlig var lidt længere og snørklet, end det her er gengivet. Tilhørerne i salen svarede dog beredvilligt. Godt halvdelen af salen rakte en grøn lap pap i vejret som signal om, at de syntes godt om forslaget, mens den anden halvdel, herunder landmandssønnen og den tidligere minister svarede rødt nej tak.

“Bør EU så afvikle al landbrugsstøtte før 2025?”

Så vidt Altinget kunne se, var det kun to af de små halvandenhundrede tilhørere, der valgte at sidde landbrugets advarsler om massekonkurser og en mulig jysk finanskrise overhørig og markerede deres opbakning til forslaget om en hurtig og fuldstændig afskaffelse af landbrugsstøtten, mens den øvrige forsamling gav ideen det røde kort.

[Artiklen fortsætter efter billedet.]

Det var så som så med opbakningen til en hurtig afskaffelse af landbrugsstøtten ved debatten tirsdag.

Så kunne Henrik Høegh, der som fødevareminister selv var med til at forhandle om landbrugsstøtte på Danmarks vegne, men for tiden koncentrerer sig om at forsøge at erobre borgmesterposten på hans hjemstavn, Lolland, ikke dy sig længere og tog ordet for at kaste sig ud i et foredrag om forskellene på landbrugsstøttens søjle 1 og søjle 2.

“Hver gang man lægger støtte over fra søjle 1 til søjle 2 skal man huske, at man tager fra noget direkte landbrugsstøtte og lægger over og dækker nogle omkostninger for en særlig indsats,” pointerede Henrik Høegh, inden moderatoren Iben Krog Rasmussen takkede for det flotte fremmøde og overrakte gaveæsker med danske fødevareprodukter til de paneldeltagere, der ikke havde travlt med at komme til Bruxelles.

Tænketank
Moderatoren og gaveuddeleren Iben Krog Rasmussen er medstifter af Tænketanken Frej, der stod for arrangementet. Frej er en relancering af den fødevarepolitiske studenterorganisation Tværfagligt Fødevareforum og kalder sig Danmarks første og eneste uafhængige fødevarepolitiske tænketank.

Arrangøren bryster sig særligt af sit advisory board, hvor blandt andre Henrik’erne Zobbe og Høegh sidder sammen med repræsentanter for landbruget og en række grønne ikoner, og det var da også meningen, at begge sider af det politiske spektrum skulle have været repræsenteret ved arrangementet.

Blandt de fire stiftere af Frej arbejder de to imidlertid for Landbrug & Fødevarer, en tredje arbejder for Venstre og en fjerde har gjort det. Samtidig har Frejs formand Marie-Louise Thøgersen tidligere markeret sig kraftigt i særligt økologi-debatten med synspunkter om at økologi er ødelæggende og skaber sult i Afrika, ligesom hun med henvisning til beregninger fra Bæredygtigt Landbrug har angrebet de nu afskaffede randzoner og opfordret til en redefinering af bæredygtigsheds-begrebet.

Bæredygtigt Landbrug har omvendt omfavnet Frej med henvisning til, at Frej “ligesom BL har en forkærlighed for fakta frem for følelser og politisering af landbruget”.

Trods den selvbestaltede status som tænketank har Frej endnu ikke udgivet hverken analyser eller forskning, men i stedet fokuseret på at skrive debatindlæg, der opfordrer til en nuancering af fødevaredebatten, og afholde debatarrangementer.

I kølvandet på debatten om landbrugsstøtten har Frej da også indkaldt til en række arrangementer i løbet af foråret. 2. marts er der således veterinærdebat under overskriften “Svine-MRSA: Kan og skal bakterien stoppes?” Senere samme måned er der saglig debat og argumenter i Frej-regi om “Danmarks nye dyrevelfærdsmærker: Mere dyrevelfærd eller mere forvirring?” Inden Tænketanken Frej til april lægger op til en snak om måden, vi taler på, under overskriften: “Bæredygtighed: Et vidt begreb?”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Zobbe

Universitetsdirektør, Roskilde Universitet
landmand (1988), kandidatgrad i jordbrugsøkonomi (1999), ph.d. i jordbrugspolitik (2003)

0:000:00