Debat

EL: Derfor siger vi nej til CETA

DEBAT: Frihandelsaftalen mellem EU og Canada er et angreb på demokratiet og risikerer at underminere landenes mulighed for at regulere til gavn for mennesker og miljø, skriver Søren Søndergaard (EL).

Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Søndergaard (EL)
EU-ordfører

I øjeblikket behandler Folketinget Danmarks tilslutning til CETA-aftalen. Aftalen er en af de mest omfattende frihandelsaftaler i historien og har til hensigt at skabe ét samlet marked på tværs af Atlanten imellem EU og Canada.

På de bonede gulve hos banklobbyisterne, i arbejdsgiverorganisationerne og blandt EU-eliten, har jublen over CETA været stor.

Anderledes skeptisk er CETA blevet modtaget af både civilsamfundet og befolkninger over hele Europa. Mere end 3,5 millioner europæere har skrevet under på en protest mod CETA. Tusindvis af borgere har deltaget i demonstrationer for at vise deres protest bl.a. i Berlin, hvor 250.000 gik på gaden. Og en bred alliance af udviklings-, forbruger- og miljøorganisationer samt fagbevægelsen på begge sider af Atlanten har kritiseret aftalen i skarpe vendinger.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Herhjemme har en række store organisationer, som tilsammen repræsenterer et bredt udsnit af borgere, også udtrykt deres skepsis og bekymring. Heriblandt Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet Tænk, Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, FOA og Danske Studerendes Fællesråd.

Og ser man nærmere på aftaletekstens næsten 1.600 sider, er der også rigeligt at blive bekymret for. Ringere forbrugersikkerhed, risiko for tabet af tusindvis af arbejdspladser og mere udlicitering. Men særligt én ting får Enhedslisten til at vende tommelfingeren nedad, når der 1. juni skal stemmes om CETA i folketingssalen. Nemlig den såkaldte ISDS-mekanisme.

Særdomstolen i CETA er ikke bare et angreb på vores demokrati. Det kan også ende med at blive en rigtig dårlig forretning for de danske skatteydere.

Søren Søndergaard (EL)
EU-ordfører

Udemokratiske særdomstole
ISDS er en mekanisme i CETA, som betyder, at multinationale selskaber med base eller datterselskaber i Canada i fremtiden vil få tildelt muligheden for at lægge sag an mod Danmark og EU, hvis det danske Folketing eller EU vedtager ny lovgivning, som begrænser et selskabs forventede indtjening. Det risikerer både at underminere muligheden for at regulere til gavn for mennesker og miljø, og det undergraver noget så fundamentalt som vores demokrati. Sagerne føres nemlig ved et domstolslignende organ Investment Court System (ICS), som opererer helt uden for det danske retssystem og endog også uden for EU-domstolen.

Vi har i dag masser af eksempler verden over, hvor lignende aftaler er blevet brugt af multinationale selskaber til at angribe alt fra bedre sundhedspolitik til forsøg på at fremme arbejdstagerrettigheder.

F.eks. da Egypten, efter det arabiske forår, hævede den månedlige mindsteløn fra 365 kr. til 646 kr. og blev sagsøgt af det franske selskab Veolia. Lønstigningen ville jo påvirke Veolias forventede profit.

Eller da vores tyske naboer blev sagsøgt for over 30 milliarder kroner af selskabet Vattenfall, fordi man, efter atomkatastrofen i Japan, havde besluttet at udfase brugen af atomkraft.

Det er groteske eksempler, som burde få alle folketingspolitikerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de trykker på den grønne knap og stemmer ja til CETA.

Fælleskassen betaler
Særdomstolen i CETA er ikke bare et angreb på vores demokrati. Det kan også ende med at blive en rigtig dårlig forretning for de danske skatteydere.

En FN-opgørelse har vist, at alene sagsomkostningerne i ISDS-sager i gennemsnit overstiger 50 millioner kroner pr. sag. Dertil kommer en eventuel erstatning, som Danmark risikerer at skulle betale, hvis vi taber. Og det er ikke småpenge, det drejer sig om. Der er eksempler, hvor lande er blevet idømt bøder på helt op til 15 milliarder kroner.

Erstatningerne er så tillokkende, at hedge- og kapitalfonde nu er begyndt at se ISDS-retssager som et investeringsobjekt. Fondene stiller med finansiering til de multinationale selskabers sagsomkostninger mod til gengæld at få en bid af erstatningen.

Og hvad værre er: CETA’s særdomstol er mere eller mindre umulig at komme ud af. CETA indeholder nemlig en opsigelsesperiode, som betyder, at en udtrædelse kun kan ske med 20 års varsel. Tiltræder Danmark CETA, vil det således binde mange fremtidige folketingsflertal. Det kan vi selvfølgelig ikke acceptere, og derfor siger Enhedslisten nej til CETA.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Bo Søndergaard

MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU
HF (Gentofte Statsskole 1974), svejser og skibsbygger (Lærlingeskolen på B&W Skibsværft 1975)

0:000:00