Hegelund og Mose: Roadshow-lobbyistens drejebog

MANDAGSTRÆNEREN: Virkelighedshungrende ministre farter land og rige rundt. Der er forskellige lobbyfifs til det slidstærke rollehæfte, der gør både lobbyist og politiker til vinder, når politikeren kommer forbi. Drop først og fremmest slideshows, og vis i stedet medarbejdere og maskiner frem.

For en minister er det stort set altid en vindersag at komme ud i landet, væk fra ministeriets tunge sagsgange og de emsige Christiansborg-journalister.

På det seneste har kulturminister Mette Bock (LA) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) benyttet sig af det gode, gamle trick og ligefrem været af sted på flerdagesture.

Også minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) holder af at komme ud. I sidste uge gjaldt det virkelighedens eksperter på Plejecenter Kastaniehaven i Give, hvor 90 frivillige hjælper til; i dag går turen til Halsnæs Kommune for at kigge nærmere på, hvordan kommunen arbejder tværfagligt med belastede familier.

Den lokale borgmester og kommunaldirektør stiller naturligvis op – men endnu vigtigere for ministeren er det måske at møde den teamleder, der rent faktisk bakser med ordningen i dagligdagen. Over det kommende års tid kan samtlige kommuner forvente et tilsvarende ministerbesøg.

Læs mere: Løhde på Danmarksturné: Vil besøge alle kommuner og regioner

Men kan det betale sig for virksomhederne, foreningerne, kulturlivet eller en kommune at få fint besøg af politikerne? Det klare svar er ja!

Det personlige møde ude i det virkelige liv er fortsat et yderst effektivt lobbyværktøj – blandt de bedste – når det gælder at tydeliggøre problematikker, fremvise løsninger og skabe rum for nye politiske tanker, der måske ad åre bliver til virkelighed.

Drop tyskerslides

”Kære minister, det vil glæde os at se dig…”, lyder det da heller ikke sjældent, når regeringskontorerne tjekker dagens post. Mange vil gerne have besøg, men får langt fra altid nok ud af visitten, hvis ministeren, en ordfører eller borgmesteren lægger vejen forbi.

Til det slidstærke blå-røde rollehæfte hører, at ikke blot ledelsen, men også et menneske med sin daglige gang i produktionen eller blandt borgerne viser rundt. Drop de floromvundne direktørtaler. Heller ikke tætbeskrevne såkaldte tyskerslides med sindrige grafer om virksomhedens eller organisationens fortræffeligheder stemmer politikerens sind.

Læsestof og statistikker er der nok af hjemme på kontoret. Der er først og fremmest brug for cases og gode virkelighedsfortællinger og ikke kedsommelige og måske uforståelige oplæg, selvom lobbyisten måske har nok så meget på hjerte.

Gå direkte til sagens kerne: Hvordan har virksomheden gennem innovation slået hul på et stagnerende marked? Hvordan er det lykkedes kommunen i et spændende partnerskab, at få belastede unge mennesker op om morgenen og i sving? Eller hvordan har en ngo formået at gøre det nemt at arbejde som frivillig – og måske derved sparet det offentlige for besvær og udgifter?

Virkelighedens cases i form af medarbejdere, mellemledere og brugere slår ethvert nok så fancy slideshow: Er det lykkedes – målbart – at få en misbrugsramt hjemløs til at fungere bedre ud fra en så spinkel målestok som at få et ugentlig bad, ja, så er det noget, enhver politiker vil lytte interesseret til.

Følg op hos bureaukraterne

Med politikeren vel ude af døren vælger nogen at tage en slapper: Nå, så fik vi toppolitikeren forbi, nu sker der endelig noget; vi får lov at udvide geschäften uden om miljøreglerne, eller måske har vi nu fået snablen ned i det offentlige.

Forskellen på den habile og den dygtige interessent er imidlertid opfølgningen: Borgmesteren kan sagtens have talt pænt om en udvidelse af fabrikken – men får det måske ikke sagt videre til kommunens chefer. Embedsværket har ikke nødvendigvis samme passion for netop det projekt. Sørg derfor for at holde en krog i systemet; bureaukraterne i kommuner, regioner og på Slotsholmen er dem, der sikrer, at politikerens inspiration – måske – bliver til virkelighed. Kobles disse samfundets tjenere ikke på et projekt, er sandsynligheden for, at det falder til jorden næsten 100 procent.

Giver det mening at invitere en politiker fra den modsatte politiske fløj? Ja, det er ofte endnu vigtigere end at få ”vennerne” på besøg. Umage alliancer har det med at være mere dagsordenssættende, end når fagbevægelsen per automatik tropper op sammen med en socialdemokratisk minister, eller når Dansk Industri trykker hånd med den borgerlige regering. Det er det uens broderskab og ikke fætter-kusine-festen, der skaber politisk X-Faktor.

Hygge i Horsens

Tag Metals formand Claus Jensen, som forleden i sit imponerende VIP-køretøj fragtede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen rundt for at kigge på teknologiske arbejdspladser: Gode eksempler på, at robotter og digitalisering ikke kun er en trussel mod ”den lille mand” – men også kan skabe nye, spændende jobs.

Besøget kom i stand allerede, mens Lund Poulsen var erhvervs- og vækstminister. I stedet for at overdrage programmet til den ny erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K) – som til gengæld i den forgangne uge aflagde visit hos både Designskolen i Kolding og tobaksindustrien – fik Jensen og Poulsen udvidet et spirende bekendtskab til et tættere samarbejde under turneen.

Middagsmad med tilhørende drikkevarer og overnatning på Hotel Scandic i Horsens har det med at få det bedste frem i den danske mand på tværs af stand og rang, og når turen så ligefrem sluttes af med kaffe hos smedeformanden himself på Fyn, ja, så er grundlaget for en fremtidens alliance mellem Dansk Metal og en – formentlig også fremover – interessant Venstre-spiller lagt.

Talent- og trendspotter

Mens værten viser rundt, spotter ministeren trends ude i virkeligheden, han kan bringe retur til sit ministerium. For Troels Lund Poulsen gælder det formentlig ideer til ”Partnerskabet for fremtidens arbejdsmarked” – også kaldet disruptionsrådet – som med sekretariat i Beskæftigelsesministeriet tager arbejdstøjet på, når overenskomstforhandlingerne er på plads.

Toppolitikeren er på researchmission, hvor en virksomhed – uden nødvendigvis at vide det – spiller ind i de dagsordener, en minister til enhver tid er optaget af: Hvilke cases kan ministeren siden hen bruge som pædagogiske eksempler på en politisk problemstilling? Hvilke nye, spændende personer vil måske kunne egne sig til en post i kommende udvalgs- eller kommissionsarbejder frem for Tordenskjolds soldater?

Embedsværket kan have det med at hive gamle travere frem, hvad angår eksempler og eksperter, igen og igen. Skal en toppolitiker matche sit system, går han eller hun også selv i aktion!

Langsigtet investering

Kan den lokale virksomhed eller kommunen så forvente konkret nu-og her-udbytte af et ministerbesøg? Langt fra altid, så se først og fremmest et fint besøg, som led i en langsigtet indflydelsesstrategi.

Giv også ministeren kredit, når hun – som Mette Bock på sin sydjyske odyssé – ikke har nu-og-her-penge med til et nyt museum om de tusindvis af tyske flygtninge, der efter 2. verdenskrig strandede i Danmark.

Noter i stedet, at ministeren lover at tage sagen op med sin tyske kollega. Et løfte, der ikke er til at kimse af i og med, at flygtningeminder er et varmt emne i det politiske Tyskland.

Husk også at tale ind i ministerens egne mærkesager, hvis et arrangement eksempelvis skal skille sig ud blandt de ikke færre end 25 besøg, Bock nåede at aflægge under sit roadshow: Co-creation mellem det offentlige og private får smilet frem hos en borgerlig-liberal minister, og der, hvor civilsamfundet gør en særlig indsats, har en Liberal Alliance-minister naturligvis også et særligt øre, også selvom præsentationen måske ikke er i top.

Er det så altid win-win for politikeren at møde virkelighedens Danmark? Tja, ikke for Lars Løkke Rasmussen, da V-formanden i den seneste valgkamp besøgte Svinninge-bageren med omkring 30 pressefolk på slæb.

Løkke ville én gang for alle effektivt illustrere manglen på arbejdskraft. Men, som Svinninge-bageren udtrykte det: Han havde kunnet vælge og vrage mellem 60 ansøgere, da han sidst havde et ledigt job.

.....

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister”, ”Lobbyistens Lommebog” og den netop udgivne ”Flyt magten”. Se www.hegelundmose.dk.
 

Forrige artikel Hegelund og Mose: Diplomater frygter invasive arter Hegelund og Mose: Diplomater frygter invasive arter