Radikale: Energiunionen er på rette spor

Af Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet og Vicepræsident Industri- og Energiudvalget

EU importerer russisk gas og olie fra Mellemøsten for 400 milliarder euro om året. Det skal vi lave om på. Og det er vi i fuld gang med at lave om på i Bruxelles.

Kort før jul fremlagde Kommissionen det seneste ben i den europæiske energiunion, som i de kommende år skal skabe et nyt og frit flydende indre marked for energi i Europa. Det skal gøre Europa selvforsynende, uafhængig af fossile kilder, sikre innovation og omstilling inden for vedvarende energi, en øget energieffektivisering, et bedre klima.

Kommissionens udspil er ambitiøst. Det understreger, at arbejdet frem imod energiunionen er på rette spor. I min optik kunne det sagtens have været endnu mere ambitiøst.

Jeg taler fra et dansk perspektiv, hvor vi har været i gang med tilsvarende politiske prioriteringer siden 1970’erne. Vi har en innovativ industri, som prompte tog handsken op – og som derfor i dag er både erfaren og markedsledende på rigtig mange områder – fra havvind til varmepumper og indeklima.

Vi har samarbejdet med vores nabolande, og vi er lysår foran andre dele af Europa, når vi taler om eksempelvis energieffektivisering i forhold til bygninger og boliger, som står for i størrelsesordenen 40 procent af energiforbruget i EU. 

Vores visionære politikere og ditto virksomheder har bragt os i en situation, hvor det vil være danske modeller, danske erfaringer, danske produkter og dansk knowhow, som vil blive drivende i udviklingen og realiseringen af den kommende energiunion.

Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale og Vicepræsident Industri- og Energiudvalget

Dansk viden vil drive udviklingen
Derfor er energiunionen set fra et dansk perspektiv særlig interessant. Vi er så at sige blevet indhentet af fortiden på den gode måde.

Vores visionære politikere og ditto virksomheder har bragt os i en situation, hvor det vil være danske modeller, danske erfaringer, danske produkter og dansk knowhow, som vil blive drivende i udviklingen og realiseringen af den kommende energiunion.

Herfra hvor vi står i dag, er der således udsigt til milliarder af eksportkroner og tusindvis af nye danske arbejdspladser.

Jeg har sæde i Europa-Parlamentets Industri- og Energiudvalg. Der er os, som nu skal tage over og sørge for at kvalificere Kommissionens udspil og sikre, at energiunionen bliver så ambitiøs som overhovedet muligt.

Da Vinterpakken blev præsenteret, sagde jeg bombastisk, at vi stod over for en enestående mulighed for at blive en del af Europas moderne historie, hvis – jeg understregede ’hvis’ – vi var vores opgave voksen.

Det mener jeg stadig. Man kan simpelthen ikke undervurdere betydningen af energiunionen og det potentiale, den bringer med sig for det europæiske fællesskab og for verden.

På det helt jordnære plan betyder unionen, at en halv milliard europæere kan se frem til at få grøn strøm i stikkontakterne, at det er slut med at udlede unødvendige mængder CO2 og med at fyre for gråspurvene.

Og det er om ikke begyndelsen, så i hvert fald startskuddet til en ny æra, som bringer bæredygtige, rentable investeringer og et stort behov for uddannet og dygtig arbejdskraft med sig.

Det er en game changer, som på alle måder rimer på fremtiden, på solidaritet, fællesskab, frihandel og fred.

Altså på det fundament den europæiske union blev skabt på for 60 år siden med Rom-traktaten.