Sådan lovgiver EU

Af Iza Havelund

Omkring hver tredje danske lov er påvirket af EU, ifølge en undersøgelse Altinget har foretaget. Men før ny lovgivning fra EU bliver til en lov i Danmark, skal tre institutioner behandle og godkende sagen:

Europa-Kommissionen foreslår ny lovgivning, ligesom regeringen gør det i Danmark. Forslaget sendes videre til de to andre institutioner Europa-Parlamentet (EU's folketing) og Rådet (alle landenes ministre). Kommissionens lovforslag bliver kun vedtaget, hvis et flertal i både Rådet og Europa-Parlamentet går ind for forslaget, - de to institutioner skal altså være enige.

Stemmer flertallet i en af de to institutioner 'nej', forhandler man videre på sagen indtil flertallet stemmer 'ja' - det kan tage op til tre forhandlingsrunder - i nogle tilfælde kan man ikke blive enige, og forslaget droppes.

Èn ting er, hvad der står på papiret. En anden ting er, hvordan det foregår i praksis. Mange gange vil man kun nå til førstebehandling for at undgå den lange proces 

Harald Rømer
Grundlægger af 1., 2., og 3.-behandlingssystemet

Et eksempel på et lovforslag fra Kommissionen kan være et krav om, at alle EU-borgere skal betale for plastikposer til deres varer i supermarkedet. Formålet er, at mindske forurening i EU. Men hvad mener Europa-Parlamentet og Ministerrådet om det? Deres holdning betyder alt for, om det nye krav kan gennemføres. Lad os se på, hvordan det kunne gå, hvis EU skulle vedtage plastikposeloven.

• Initiativ fra Europa-Kommissionen
  Kommissionen har altid serveretten til nye forslag. For eksempel til et forslag om, at EU's borgere skal betale for plastikposer, der hvor de handler ind. Kommissionen formulerer en skitse, som vises til Europa-Parlamentet, Rådet og de nationale parlamenter, som får mulighed for at tage stilling til ideen, inden forslaget formuleres færdigt. Dette skal lette den følgende proces.
  
  Et særligt udvalg i Kommissionen udarbejder det endelige forslag.

• Førstebehandling i Europa-Parlamentet
  Parlamentets medlemmer gennemgår forslaget fra Kommissionen. Det foregår først og fremmest i Parlamentets miljøudvalg. Når partiernes medlemmer i udvalget er enige, stemmer hele parlamentet til slut, om Parlamentet skal være enig med Kommissionen i, at plastikposer nu skal koste penge og ikke være gratis. Der er hovedsageligt to mulige forløb:
  
  1) Stemmer flertallet 'ja', sendes forslaget videre til afstemning hos Rådet.
  2) Hvis ikke Parlamentarikerne er tilfredse med forslaget, har de mulighed for at fremlægge ændringsforslag. En ændring kunne f.eks. være, at størrelsen af plastikposer bestemmer, om kunderne skal betale. Afstemningen foregår med simpelt flertal. Dvs. et flertal af Parlamentarikerne skal stemme ja, før loven kan vedtages. Parlamentet har også til opgave at kontrollere, at lovforslaget på lang sigt er økonomisk ansvarligt, dvs. at der er penge nok til at føre loven ud i praksis.

• Førstebehandling i Rådet
  Rådet - der i dette tilfælde består af medlemslandenes miljøministre - kan først tilkendegive sin holdning, når Parlamentet er færdig med at stemme. Rådet kan:
  
  1) acceptere Parlamentets holdning, hvorefter lovforslaget bliver vedtaget som lov, eller
  2) vedtage nye ændringer til lovforslaget, hvilket fører til Rådets førstebehandlingsholdning, som derefter sendes til Parlamentet til andenbehandling.

• Andenbehandling i Europa-Parlamentet
  I Parlamentet behandles rådets ændringsforslag inden for tre måneder. Det foregår ved afstemning på plenarmødet. Der er fire mulige resultater af andenbehandlingen:
  
  1) Parlamentet godkender Rådets holdning, og lovforslaget bliver vedtaget,
  2) Parlamentet kan ikke træffe en afgørelse inden fristen. Loven vedtages derved som ændret af Rådets førstebehandling,
  3) Parlamentet stemmer nej til Rådets ændringer. Sagen bliver derved ikke vedtaget, og proceduren afsluttes. Ved afstemning foregår det denne gang ved absolut flertal,
  4) Parlamentet ændrer ved absolut flertal i Rådets førstebehandlingsholdning og fremsender sin holdning til andenbehandling i Rådet.

• Andenbehandling i Ministerrådet
  Rådet tager igen stilling til Parlamentets ændringer, og modtager samtidig Europa-Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag ved andenbehandlingen. Rådet enten
  
  1) godkender alle Parlamentets ændringsforslag, hvorefter retsakten er vedtaget, eller
  2) det godkender ikke alle ændringsforslagene. I dette tilfælde mødes Rådet med Parlamentet i et "forligsudvalg", hvor man sammen forsøger at nå frem til enighed.

• Forligsprocedure
  Nægter Rådet at vedtage Parlamentets holdning ved andenbehandlingen, indkalder Rådets formand og Parlamentets formand Forligsudvalget, der består af lige mange parlamentsmedlemmer og repræsentanter for Rådet. Forligsudvalget udarbejder et sammenflettet lovforslag på grundlag af Parlamentets og Rådets andenbehandlingsholdning. Dette skal de nå inden for en bestemt tidsramme. Hvis Forligsudvalget
  
  1) ikke vedtager et fælles udkast, falder den foreslåede retsakt bort og afsluttes.
  2) vedtager et nyt fælles udkast, sendes dette til tredjebehandling i Europa-Parlamentet og Rådet.

• Sidste chance: Tredjebehandling i Europa-Parlamentet og Rådet
  Parlamentet og Rådet modtager udkastet fra Forligsudvalget, hvor håbet er, at begge institutioner godkender. Denne gang er der ikke nogen rækkefølge for, hvornår de to lovgivende institutioner kan stemme, og de kan ikke komme med ændringsforslag.
  
  1) Godkender Parlamentet og Rådet forliget, er lovforslaget endeligt vedtaget.
  2) Hvis én eller begge institutioner stemmer nej, eller ikke tilkendegiver sin holdning inden sidste frist, bortfalder forslaget, og sagen afsluttes. Afstemning foregår her ved simpelt flertal i Parlamentet og ved konsensus eller kvalificeret flertal i Rådet. Den kan kun genoptages med et nyt lovforslag fra Kommissionen.

Når de tre institutioner er enige bliver resultatet (direktiv eller forordning) sendt til de 28 medlemslandes parlamenter, hvor de formelt bliver vedtaget (implementeret) som national lov.

 Se lovprocessen gengivet grafisk her:

Hent graf som .pdf her