Debat

Tænketank: Opgiv strudsepolitik om forsvarsforbehold

DEBAT: Siden år 2000 har der været et solidt flertal for at fjerne forsvarsforbeholdet. Alligevel er både regering og oppositionspartier skræmte ved tanken om en folkeafstemning, skriver Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa.

Foto: /ritzau/Mindaugas Kulbis
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarke Møller
Direktør i Tænketanken Europa

Det er en sejlivet myte, at vælgerne er fodslæbende i forhold til EU, mens den politiske elite og partierne går foran med krav om mere EU.

Det er forsvarsforbeholdet et glimrende eksempel på. I dag ønsker over 60 procent af de danske vælgere forsvarsforbeholdet afskaffet, og siden år 2000 har der været et solidt flertal for at fjerne dette forbehold. Alligevel er både regeringen og de ledende oppositionspartier skræmte ved tanken om en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Denne form for strudsepolitik er uholdbar.

Europa skal stå på egne ben
For det første har Donald Trump som præsident i USA skabt større usikkerhed om USA's vilje til at tage del i forsvaret af Europas NATO-lande. Europa er tvunget til i højere grad at kunne stå på egne ben og tage sin skæbne i egne hænder.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

For det andet er der en række geopolitiske trusler og risici, der strækker sig fra Putins Rusland til Krim og videre til Erdogans Tyrkiet, Mellemøsten og Nordafrika. EU kan og bør spille en nøglerolle til at tackle nogle af de nye sikkerhedspolitiske udfordringer, der udgår fra terrorisme, hackerangreb, pirateri og flygtningestrømme etc.

For det tredje presser Frankrigs præsident Emmanuel Macron, den tyske kansler Angela Merkel og Kommissionen på for et stærkere europæisk forsvarssamarbejde. Og Ministerrådet har her i 2017 taget en række beslutninger, herunder til en europæisk forsvarsfond, der vil få processen til at accelerere.

Det er på høje tid, at vi engagerer os i udviklingen af EU's forsvarssamarbejde i stedet for stikke hovedet i busken.

Bjarke Møller
Direktør i Tænketanken Europa

For det fjerde presser USA og NATO på, for at de europæiske lande – herunder Danmark – påtager sig en større forsvarsforpligtelse, hvilket vil skabe et ydre pres for øget integration og effektivitet i EU's forsvarsamarbejde.

For det femte kan der opnås store økonomiske og militære effektiviseringsgevinster, hvis EU-landene samarbejder om indkøb, militær forskning og definerer fælles teknologiske standarder. USA får meget mere ud af hver dollar, de spenderer på militæret, takket være stordriftsfordele med færre våbensystemer og skalaproduktion. F.eks. har EU-landene næsten seks gange så mange forskellige våbensystemer som USA. Færre våbensystemer vil være billigere at udvikle, købe og vedligeholde. Europa kunne få et meget stærkere forsvar, hvis medlemslandene samarbejdede mere og tættere.

Danmark afskåret fra samarbejdet 
For det sjette er Danmark afskåret fra at deltage i EU-ledede militæroperationer og kampgrupper, selv om selv tredjelande som Norge kan være med. Det er ikke i dansk interesse, at vi f.eks. ikke kan bidrage til at stoppe pirater ud for Somalias kyst eller deltage i fredsskabende EU-operationer i Niger, der måske kan lægge en dæmper på flygtningestrømmen. Forsvarsforbeholdet har overlevet sig selv og er kontraproduktivt. Siden 1993 er det danske forsvarsforbehold blevet aktiveret 141 gange, viser en analyse foretaget af Tænketanken EUROPA.

Efter det tyske valg i september vil der opstå et politisk momentum om at skabe et tættere forsvarssamarbejde i EU. Merkel og Macron vil i parløb sætte fart på EU´s forsvarsunion for at skabe mere sikkerhed for borgerne og at opbygge et stærkt europæisk supplement til NATO. Det er også i dansk interesse at få indflydelse på disse beslutninger. Danmark skal ikke marginaliseres i Europa, og politikerne bør i denne sag lytte til vælgerne. Det er på høje tid, at vi engagerer os i udviklingen af EU's forsvarssamarbejde i stedet for stikke hovedet i busken.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarke Møller

Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
executive leadership (Columbia Uni. 2014)

0:000:00