Danskerne vil af med retsforbeholdet

Det er bedre med en tilvalgsordning frem for det EU-retsforbehold, Danmark har i dag. Det mener de danske vælgere ifølge en meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk.

Ifølge målingen vil 48 procent af danskerne have retsforbeholdet afskaffet og erstattet af en tilvalgsordning, hvor politikerne beholder muligheden for at vælge, hvad Danmark skal deltage i på det retlige område. Da vælgerne blev spurgt i februar var det tal 42 procent.

Modsat vil kun 37 procent beholde retsforbeholdet i dag. Det var der 41 procent, der ønskede i februar.

Målingens undertal viser, at det særligt er de vælgere, der foretrækker Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister, der gerne ser forbeholdet afskaffet. Men også blandt de vælgere, der foretrækker Lars Løkke Rasmussen (V) som statsmister, er der opbakning til at erstatte forbeholdet med en tilvalgsordning.

Wammen: Retsforbehold udfordrer os
Målingen viser, at det går i den rigtige retning, mener den socialdemokratiske europaminister Nikolaj Wammen.

"Der er ingen tvivl om, at retsforbeholdet giver danskerne en del udfordringer, og derfor er det klart i dansk interesse, at vi får en tilvalgordning i stedet," siger han.

Vi kan ende med en dårligere retstilstand, hvis vi tilslutter os det hele. Og det vil det ende med, hvis vi følger regeringens model.

Merete Riisager (LA)
EU-ordfører

Han peger på et stigende fokus på, at det er i dansk interesse at forblive en del af det europæiske politisamarbejde, som en del af forklaringen på den stigende modstand mod forbeholdet.

Wind: Politisamarbejdet afgørende
Den vurdering er centerleder på Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, Marlene Wind, delvist enig i. Hun mener ikke debatten om, at Danmark kan ryge ud af politisamarbejdet i Europol, endnu har været særlig stor - men hun vurderer alligevel, at den har spillet en rolle.

"Jeg tror ikke, det er, fordi vælgerne har den store klarhed over, hvad tillægsmodellen egentlig betyder. Det handler mere om en følelse af, hvad der er i Danmarks interesse. Og den almindelige dansker synes, det er meget fornuftigt at være med i det europæiske politisamarbejde," siger Marlene Wind.

Hun mener samtidig, at målingen er et "vink med en vognstang" til de politikerne, der igennem de seneste 12 år har ventet og ventet på det rette øjeblik til en folkeafstemning.

"Den frygt for vælgerne, der igen og igen har udsat en afstemning, kan jo lidt komme til at se ud, som en fejllæsning af vælgerne. På den anden side vil politikerne nok sige, at det først er nu, hvor konsekvensen ved at stå udenfor bliver tyderligere, at det er blevet muligt at tage debatten," siger Marlene Wind.

LA advarer mod skrækkampagne
Fra at have støttet et opgør med retsforbeholdet, valgte Liberal Alliance i efteråret at ville forsvare det danske forbehold. Partiet mener den stigende opbakning til en afskaffelse skyldes en "strategisk skrækkampagne" fra modstanderne af forbeholdet.

"I øjeblikket bruger regeringen politisamarbejdet, som en rambuk til at afskaffe retsforbeholdet. Og det er faktisk lidt usmagligt, for politisamarbejdet er kun en afgrænset del af retsforbeholdet, og er slet ikke et udtryk for den samlede pakke," siger EU-ordfører Merete Riisager og peger på, at regeringen kunne løse problemet med politisamarbejdet ved at lave en samarbejdsaftale ligesom Norge har det.

Hun frygter ikke, at modstanden mod forbeholdet vil holde helt til et valg. Ved et valg vil der nemlig ikke kun være fokus på politisamarbejdet, men også andre dele af det retsforholdet dækker. For eksempel den udlinging, der vil ske mellem det danske og de øvrige europæiske retssystemer, vurderer Merete Riisager.

"Vi kan ende med en dårligere retstilstand, hvis vi tilslutter os det hele. Og det vil det ende med, hvis vi følger regeringens model. Vi har jo en tradition for i Danmark at sige ja til stort set alt - og det vil vi også ende med at gøre her," siger hun.

Med i europaaftale
Det kommer til at fremgå af den kommende europaaftale, at partierne bag ønsker en afskaffelse af forbeholdet. Og det fremgår af regeringensgrundlaget, at der skal afholdes en afstemning i denne valgperiode. Det er dog usikkert, lyder det fra europaministeren.

"Der er meget turbulens i EU-samarbejdet i øjeblikket, og vi synes, det er fornuftigt, at byggestøvet har lagt sig, før vi afholder en folkeafstemning," siger Nikolaj Wammen.