Rohde ny borgmesterkandidat i Viborg

VIBORG: I kølvandet på at borgmester Søren Pape er blevet formand for Konservative, trækker Nina Hygum sig som borgmesterkandidat for Venstre i Viborg Kommune. Hun overlader pladsen til MEP Jens Rohde.

Venstres europaparlamentsmedlem Jens Rohde kan blive ny borgmester i Viborg.
Venstres europaparlamentsmedlem Jens Rohde kan blive ny borgmester i Viborg.Foto: Lasse Mandal / Venstre
Christian Juhl Mølgaard

Viborg Kommune skal have ny borgmester, efter at Søren Pape Poulsen har overtaget formandsposten hos Konservative.
 
Venstre ønsker, at byens nye borgmester skal være partiets nuværende medlem af Europa-Parlamentet Jens Rohde, og han vil senere mandag blive valgt som partiets spidskandidat. Det siger formanden for Venstre i Viborg, Anders Jensen, til TV 2.

"Det er en enig gruppe og enigt forretningsudvalg, der står bag Rohde som Venstres nye spidskandidat," siger Anders Jensen og fortsætter:

"Han har givet en positiv tilbagemelding. Han er med på det. Der er et par enkelte krøller, der skal afklares, men det betragter jeg bare som formaliteter. Han har de kvaliteter, der skal til."

Jens Rohde blev i maj genvalgt til Europa-Parlamentet, men lykkes det Venstre at kapre borgmesterposten i Viborg, vil han forlade Bruxelles. Det understreger Anders Jensen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Rohde

Fhv. MF, formand, Danske fodbolddommere
student (Viborg Katedralskole 1989)

0:000:00