En politisk dronning rykker til Bruxelles

PORTRÆT: Torsdag skal Danmarks nye EU-kommissær i høring hos europa-parlamentarikerne. Margrethe Vestager har taget den politiske rutsjetur fra spærregrænsen og politisk udstødelse til toppen af først dansk og nu også europæisk politik. Vestager bliver betegnet som yderst grundig og saglig, men også arrogant og benhård. I Bruxelles ser de frem til den 46-årige vestjyde, der allerede har fået opbygget sig et funklende ry i de tungeste EU-kredse.

 

Foto: Colourbox
Per Bang ThomsenRikke Albrechtsen

Jeg er blevet tillagt mangt og meget. Men faktum er, at Radikale er et lille parti, og hvis vi ikke lytter til andre og finder fælles løsninger, der dækker på tværs, er der intet, som kan lade sig gøre. Det gælder også i det europæiske samarbejde.

Margrethe Vestager
Kommende kommissær

Der var ingen, der for alvor havde forventet, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ville udpege den radikale Margrethe Vestager til landets nye EU-kommissær, da hun en lørdag nat i slut-august tog ordet foran den danske pressekorps i Bruxelles.

Ifølge den europæiske presse havde statsministeren selv været i seriøst spil til posten som præsident for Ministerrådet, som få timer for inden var gået til polske Donald Tusk.

Og selv om rygtet om Margrethe Vestagers mulige EU-exit var begyndt at svirre på Christiansborg og i EU-hovedstaden, var det kun formiddagspressen og et par politiske kommentatorer, der var gået videre med det.

0:000:00