Her er EU’s nye migrationsplan

MIGRATIONSKRISE: Mere fair fordeling af flygtninge i krisesituationer, større indsats mod menneskesmuglere, forbedring af EU’s eksisterende asylsystem og mere lovlig indvandring er hovedpunkterne i ny EU-dagsorden for migration.

EU's førstenæstformand Frans Timmermans beder EU-landene sætte handling bag ordene oven på drukneulykkerne i Middelhavet.
EU's førstenæstformand Frans Timmermans beder EU-landene sætte handling bag ordene oven på drukneulykkerne i Middelhavet.Foto: Europa-Kommissionen
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Med sin nye såkaldte dagsorden for migration har EU-Kommissionen onsdag valgt at prikke til en af de helligste køer hos nationalstaterne, nemlig retten til selv at bestemme, om man vil tilbyde beskyttelse på ens eget territorium til asylansøgere ankommet i andre lande.

I et allerede voldsomt omdiskuteret forslag foreslår EU-Kommissionen at inkorporere et nyt instrument i EU’s migrationspolitiske værktøjskasse, så EU-lande fremover gennem et kvotesystem vil skulle hæfte mere solidarisk, når større flygtningekriser opstår. 

Selve direktivet vil først se lyset senere på året, men Kommissionen vil allerede senere i maj foreslå en anden mekanisme, der skal fordele dem, der ankommer til Europas kyster "med klart behov for international beskyttelse", mere ligeligt mellem de europæiske lande.

Kommissionen vil sætte kvoter efter en nøgle, der tager højde for landets velstand, befolkningsstørrelse, arbejdsløshedstal og antallet af flygtninge, det allerede har modtaget.

Fakta
Asylansøgerne i EU
I 2013 fik 184.665 mennesker asyl i et EU-land.
Heraf blev næsten to tredjedele fordelt mellem de fire lande, som i reelle tal tager flest, nemlig:
Tyskland: 47.555
Sverige: 33.025
Frankrig: 20.640
Italien: 20.630

Danmark tog i 2013 mod 5.765 flygtninge.

Kilde: Eurostat

"Vi skaber en værktøjskasse, som kan være et svar på den aktuelle krise, men laver samtidig en model, der kan bruges til fremtidige kriser, som opstår ved vores grænser," sagde EU's førstenæstformand Frans Timmermans, da han præsenterede asylpakken i Bruxelles.

Überkontroversielt
De nye forslag skal gøre op med den nuværende skæve fordeling af både asylansøgere og flygtninge mellem landene, som gør, at et land som Sverige per indbygger tager otte gange så mange flygtninge som et land som Frankrig, mens en række østeuropæiske lande nærmest ikke tager nogen.

Den slags byrdefordeling har været diskuteret jævnligt i EU-regi, men har været dømt politisk umuligt.

Flere lande har allerede stillet sig kritisk over for byrdefordelingen. Briterne har meldt ud, at de vil benytte sig af deres tilvalgsordning på det retlige område til at stille sig uden for samarbejdet, mens Danmark på grund af sit forbehold automatisk står udenfor. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gjorde også allerede i sidste måned ved et ekstraordinært topmøde om flygtningekrisen ved Unionens sydlige grænser klart, at det ikke er en idé, hun kunne tænke sig at omfavne.

Meget mere end byrdefordeling
EU's nye asylpakke indeholder også 50 millioner euro til oprettelsen af et frivilligt genbosætningssystem, der i løbet af de næste to år skal fordele 20.000 fordrevne flygtninge.

Dertil kommer en styrkelse af indsatsen i Middelhavet samt indsats mod menneskesmuglernetværk. Derudover vil Kommissionen poste flere penge i udviklingen af lokale flygtningeprogrammer i særligt udsatte transitregioner.

Dokumentation

Det er der i migrationspakken

- En tredobling af midler til grænsemissioner i Middelhavet
Operationerne i Middelhavet udført af EU's grænseagentur Frontex får tilført 89 millioner euro i 2015 og 2016 for blandt andet at kunne redde flere liv på vandet.

- En aktivering inden for kort tid af en nødmekanisme, der kan tages i brug, når der opstår et uventet stort migrationspres. Mekanismen indebærer en midlertidig fordelingsmekanisme for personer, der har brug for international beskyttelse.

- En permanent fordelingsmekanisme i forlængelse af det ovenstående, der kan træde i kraft i nødsituationer, hvor flygtningetilstrømningen øges markant. Forslaget vil komme inden udgangen af 2015.

- En frivillig genbosætningsaftale om at fordele 20.000 FN-godkendte flygtninge fra lejre uden for EU mellem EU-landene i 2015 og 2016. Et projekt, som EU-Kommissionen vil støtte med 50 millioner euro.

- En EU-mission med målsætningen at komme smuglernetværk til livs ved blandt andet at gå efter deres både og smuglerruter.

- En oprustning af den lovlige indvandring til EU ved blandt andet at sende personale til tredjelande, der kan behandle ansøgninger om opholdstilladelse i EU og ved at styrke den eksisterende ordning for indførelse af kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande.

- En opstramning af hjemsendelsespolitikken, så dem, der bliver afvist ved EU's grænser, bliver sendt hjem hurtigere.

- Mere samarbejde med vigtige tredjelande, særligt i Afrika og særligt i transitlandene Niger og Mali, som mange migranter krydser på vejen til Europa.

- En revurdering af Dublin-systemet i 2016.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Federica Mogherini

Rektor, Europakollegiet i Brugge, fhv. EU's udenrigschef og næstformand, EU-Kommissionen
statskundskab (Sapienza Uni.)

0:000:00