Debat

DIIS-forsker: EU er vågnet op fra fredsdrømmen

DEBAT: Skiftende trusler fra Rusland, terrorisme og migrantstrømme gør, at EU's sikkerhedspolitik gentænkes. Medlemslandene ser fordele ved et større forsvarssamarbejde, men EU-hæren må vente, skriver Christine Nissen, ph.d.-studerende, DIIS.

Foto: Colourbox
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christine Nissen,
Ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Tilbage i 2003, da afstanden mellem kontinental Europa og USA syntes uendelig efter Irak-krigen, forklarede den amerikanske politolog og tidligere taleskriver for Reagan-administrationen, Robert Kagan, det med, at ’Europa kom fra Venus og USA fra Mars’, når det kom til deres forestillinger af, hvordan militærmagt skulle bruges.

Mens USA havde de nødvendige militær-kapabiliteter og lysten til at bruge dem til at forsvare den liberale verdensorden, tog Europa afstand fra hård magt og drømte i stedet om en paradisisk realisation af Kants idé om evig fred i en verden bundet sammen af institutioner og en fælles stræben efter økonomisk og social velstand.

Det var på dette tidspunkt og i denne ’kantianske’ ånd, at EU endelig lykkedes med at etablere og operationalisere sin egen forsvars- og sikkerhedspolitik i 2003. Den handlede ikke om traditionel sikkerhedstænkning, hvor det europæiske territorium og dets borgere skulle beskyttes, men snarere om at skabe en fredfyldt verden gennem langsigtede missioner, der var fokuseret på at fremme europæiske værdier og typisk foregik i lande langt væk fra Europas geografiske kerne.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

EU’s nye rolle på den globale scene blev analyseret som en civil og tilmed normativ form for magt, som ikke mindst kunne lade sig gøre, fordi Europa havde NATO og USA's sikkerhedsgarant at falde tilbage på - hvis nu det en dag skulle blive nødvendigt igen at bekymre sig om et territorialt forsvar af Europa.

Udefrakommende trusler samler EU
Men i dag efter et hurtigt skiftende verdensbillede, hvor Rusland igen truer, terrorisme hærger i Europas byer, Mellemøstens konflikter fører store migrantstrømme til Europa og senest Trump som præsident i USA, der har sat spørgsmålstegn ved sikkerhedsgarantien, synes Europa at være vågnet op fra drømmen om den evige fred.

Kigger man på, hvad der historisk har forhindret EU i at udvikle en slagkraftig forsvarspolitik, synes sol og måne også for første gang at stå rigtigt lige nu.

Christine Nissen
Ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier

Som der står i EU's nyeste sikkerhedsstrategi, der blev offentliggjort under en uge efter BREXIT, så er ”blød magt ikke længere nok”, og det er derfor nødvendigt at ’styrke EU som et sikkerhedsfællesskab, der er parat til at afskrække, svare igen og beskytte sig selv imod eksterne trusler’. 

Siden da har EU fulgt hensigtserklæringerne op med en række konkrete initiativer herunder lanceringen af en ny forsvarsfond, der skal støtte forskning og indkøb af militært isenkram, og så igangsættelse af en hidtil aldrig anvendt EU-lov, der gør det muligt for grupper af villige EU-lande at indgå i et såkaldt ’permanent struktureret samarbejde’ om at samordne deres militære indsatser og udvikle deres kapacitet i fællesskab.

Ligeledes er det en overraskende ny tendens, at EU's missioner, for eksempel den maritime ”Operation Sophia” i Middelhavet, der adresserer menneskesmugling (og flygtninge på vej mod Europa), i stigende grad er legitimeret ved deres fokus på at beskytte EU's egne borgere og det europæiske kontinent.

BREXIT åbner for europæisk hær
Kigger man på, hvad der historisk har forhindret EU i at udvikle en slagkraftig forsvarspolitik, synes sol og måne også for første gang at stå rigtigt lige nu. Storbritannien, der har været den primære – og vigtigste - fodslæbende ’nej-siger’, er på vej ud.

Den fransk-tyske motor er historisk enige om vigtigheden af at styrke dette politikområde med den nye fransk-tyske duo ”Mer-cron”, der nu kommer til at regere samtidig i en længere periode, ligesom en uvant stor andel af de resterende medlemslande også ser fordelene ved et større forsvarssamarbejde i EU-rammen. Til sidst er der EU-Kommissionen, som råder over budgettet, der nu for første gang også gerne vil røre ved det militære område.

Stadig er vejen for et fælles EU-forsvar meget lang og belagt med kolossale udfordringer, som gør det umuligt at spå om, hvorvidt vi nogensinde kommer til at se en EU-hær rejse sig. Hvad der dog allerede er en realitet er, at EU netop nu er ved fundamentalt at gentænke sin traditionelle tilgang og opfattelse af sikkerhed. EU er ikke længere (kun) fra Venus, når det kommer til, hvordan man gerne ser sin sikkerhedspolitiske rolle i verden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Nissen

Forsker i udenrigspolitik og diplomati, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Ph.d. (RUC, 2018), MSc i International Politik og EU (London School of Economics 2012)

0:000:00